Kaos i centraladministrationen

Der er kaos i centraladministrationen i Danmark. Der er ikke styr på ordentlighed og kultur, på retfærdighed og samfundsforståelse.

Magtfulde administrationer vokser også i kommunerne. Vi har set mange, mange triste tilfælde af magtbrynde i de store kommuner. De der rammes, forstår ingenting og når de fortæller om det tror folk, at de har en skrue løs, for det lyder simpelthen for vildt. Derfor fortsætter det. Derfor kan det frit udvikle sig.

De store kommuner er blevet så store, at politikerne ikke har en chance for at overskue alt det, de skal håndtere. Det fører til at administrationen styrer. Politikere er ikke glade for at erkende det, men vi andre ser det: administrationerne styrer. Nogle steder går det godt, andre steder er det ren kagemand.

Christiansborg har udviklet sig til en cirkusbygning på dette område. Det hæderkronede danske justitsministerium, som engang var landets mest magtfulde og mest korrekte, undsiges nu af høj som lav på Borgen. Al tillid er simpelthen væk. Tænk hvad det betyder for et demokrati. Skattesagskommissionens arbejde synes at føre til, at den folkelige opfattelse af SKAT bliver endnu ringere end den allerede er. Det er meget ulykkeligt, at et ministerium, der tager så meget fra befolkningen, ikke har befolkningens tillid.

Danske Advokaters direktør, Paul Mollerup, har på “Direktørens blog” en ganske sigende, krads kommentar:

“Regeringen har haft en intern ”task force” bestående af embedsmænd til at se på de mange lovregulerede erhverv i Danmark, og i forlængelse af det arbejde, har de udvalgt et antal brancher, hvor de ønsker at se på, om ændringer i reguleringen kan føre til ”bedre konkurrence, højere kvalitet og lavere priser”. Den branche, jeg repræsenterer – advokatbranchen – er på vej igennem en sådan gennemlysning, men denne gang sker det – i modsætning til tidligere – i en interministeriel arbejdsgruppe bestående af embedsmænd fra tre ministerier. Gruppen består helt sikkert af dygtige embedsmænd, men er blottet for konkret viden om advokatbranchen, og blottet for repræsentanter for brugere af eller samarbejdspartnere med branchen.

Jeg kan få den forfærdelige mistanke, at slutbrugerinddragelsen, som regeringen ellers lovpriser i generelle vendinger, vælges fra helt bevidst. Man vil nå resultater i en fart, og det kan man ikke, hvis slutbrugerne inddrages. De er besværlige, fordi de insisterer på, at problemstillingerne skal bores helt ud og anskues fra alle de relevante sider.

Lidt kynisk kan man mistænke embedsværket for at tænke: ”Så hellere arbejde uden at være hæmmet af konkret viden om emnet – hurtige resultater nås bedst ved at holde virkeligheden på afstand.””

Jeg er desværre meget enig, når Berlingske i lederen i dag konkluderer:

“I Justitsministeriet kan man lyve ustraffet for Folketinget. I Skatteministeriet kan man blive hjemsendt i årevis, og i Udenrigsministeriet kan man få en tjenestemandssag på halsen for en undladelsessynd. Vilkårligheden kan ingen være tjent med. Borgernes og politikernes tillid til centraladministrationen, især Justitsministeriet, har brug for en mere gennemsigtig proces, når alvorlige sager som usandheder til Folketing et, bøllemetoder mod borgerne og beskyldninger om magtmisbrug opstår”.