Kære Mogens Lykketoft – når Folketinget åbner i 2015 bør Per Vibskov holde prædikenen ved åbningsgudstjenesten

“Alt for ofte præges det politiske liv af parti-egoisme og personlige interesser, og vi må alt for ofte hos vore politikere savne det mod, som giver sig udslag i, at man vedkender sig begåede fejl og tager konsekvenserne deraf. Tværtimod præges både rigsdagsforhandlingerne og partipressen af ideligt selvforsvar og selvros, når man da ikke dækker sig med mere eller mindre uhæderlige angreb på hinanden. Vi trænger snart til at høre – om så blot fra en enkelt mand – offentligt at bekende: “Jeg har syndet, og jeg er ikke længere værdig til at være rigsdagsmedlem”.

Sådan prædikede sognepræst i Jesu Kirke, Thorkil Glahn i den først gudstjeneste i forbindelse med Rigsdagens åbning efter anden verdenskrig i 1945.

Citatet kan læses i Bente Clausens indlæg i Kristeligt Dagblad i dag: “I gamle dage var der mere næb og kløer i prædikanterne”. En artikel om Martin Schwarz Laustens nye bog “Politikere og prædikanter. Foketingets åbnings

gudstjeneste fra begyndelsen til nutiden (1850-2013).

Bogen udkommer nu, hvor vi for første gang i flere år har oplevet, at LAs Simon Emil Ammitzbøl ikke har lavet et større nummer ud af at Folketingets åbning markeres med en gudstjeneste, der er åben for alle. Sådan har det været siden 1850. I bogen citeres fra disse og en af prædikerne ville nok i særlig grad virke pikerende for Simon Emil. Det er den indermissionske præst Vilhelm Kold, der i 1908 affyrede denne provokerende bredside:

“Det er bevist, at en synd, som bragte Guds Vredes Bæger til at flyde over mod Sodoma, at mænd øvede uterlighed med mænd, trives frodig i København, også på de højere steder. Børn og ganske unge ødelægges af disse dyr i mandfolkeskikkelse, disse handyr, som ingen skranker kan standse, når de drives af deres skidne lyster og begæringer”. Sådan. Det fortælles, at denne prædiken resulterede i en tjenstlig samtale med biskoppen. Og en sådan prædiken ville jo være utænkelig i dag – mens Thorkil Glahns prædiken jo ville være dagsaktuel.

Jeg har ikke læst bogen, men tror det er rigtigt, når det er forfatterens konklusion, at der førhen var “mere næb og kløer i prædikanterne”. Det er synd. Tror jeg vil foreslå Mogens Lykketoft – der som formand for Folketingets Præsidium arrangører gudstjenesten – at invitere Per Vibskov Nielsen fra Roskilde Domkirke. Der er både vid og bid i Per prædikener.