Er danskerne rigtig kloge?

Rifbjerg siger lidt polemisk, at der kun er 2.000 kloge i Danmark. Politikens kulturredaktør, Rune Lykkeberg, beskæftiger sig med emnet I artiklen ”Hvor dumme er vi egentlig i Danmark”. Han graver lidt dybere end til forargelsen.

“Måske man skulle tage det pinlige svar [Rifbjergs udsagn, AO] alvorligt som et klogt spørgsmål og spørge, om vi egentlig er blevet dummere. Hvem har ikke været intellektuelt provokeret af, at alt fra politiske forhandlinger til erotiske erobringer skal beskrives med sportsmetaforer? Som om alt, der sker mellem mennesker, kan oversættes til fysisk konkurrence”.
Vi er mange, der burde være klogere, men mange er faktisk blevet rigtig meget klogere end førhen. Måske er det blot ikke klogskaben, der fokuseres på i det offentlige rum. Når Mette Fugl f.eks. siger op i DR, fordi hendes historier skal klistres på et skelet, der skal kunne forstås af to redaktionelt opfundne danskere på en måde, så et flertal leder ved at se 21 Søndag og TV-avisen, så er det vel med til at sløre de kloge.

Omvendt, når Krasnik får lov til at fylde skærmen på Deadline og når Clement afbryder, fordi han ikke vil finde sig i automatpolitikersvar, så er det vel med til at sætte fokus på, at
klogskaben findes. Den findes også på Christiansborg. Både blandt politikere og embedsfolk, men her er sket et clash, som på en udefinerbar måde får dansk politik til at fremstå som ikke særdeles vellykket. Og i det lys er den forestående valgkamp nærmest uudholdelig – denne forføreriske tro på, at alt bliver anderledes godt ved et regeringsskifte. Selvom vi har set den nuværende regering være nødt til at levere noget helt andet end den havde ønsket sig. En ny regering i en fire-årers robåde, der ror hver sin vej – svært at følge euforien.

Rune Lykkerberg konkluderer, at ”vi er blevet så kloge, at vi kan gennemskue dumheden i det meste. Vi kan pille rigtig meget ned, men vi har svært ved at bygge nyt op. Den plads, hvorfra nogen før sagde hele sandheden om samfundet, er blevet tom”. Og det er ikke helt ved siden af skiven. For dårlige til at bygge noget op. Ja. Hvor er den moderne andelsbevægelse? Hvor er det fælles samlingspunkt? Hvor er ønsket om at stå sammen om at fremme noget? I stedet vil vi rive ned. Et bøfhus, der begår den fejl at få medhold i Højesteret. En ændring af vores skolesystem. Et velfungerende underholdningsorkester. En forfatter, der provokerer os.

Tænk hvad vi kunne nå ved at være for noget. Sammen. Det er vi også, men jeg føler vi mest er imod noget. Ikke fordi vi er blevet dummere. Vi er bare ikke blevet klogere. Uden at vi kan sige, at vi ikke er rigtig kloge.