Lars Kolind havde ret – men danskerne kasserede ham

Lars Kolind havde ret – men danskerne kasserede ham

I 2007 skete der noget, som sjældent sker: en dygtig erhvervsmand stillede op til Folketingsvalget. Det var Lars Kolind, som stillede op på Fyn for partiet Liberal Alliance. Det gik ikke godt. Lars Kolind blev et hadeobjekt, ganske godt hjulpet af de gamle politikere fra alle partier. Han trak sig med bl.a. følgende ord:

larskolind”- Jeg fik mere møg på en uge, end jeg havde fået i 25 år. Det var jeg da rigtig sur over, fordi jeg følte, at det var uretfærdigt, urimeligt, dumt og træls, men det var egentligt først efter valget, at jeg erkendte, at det åbenbart var vilkårene. Dem er jeg så ikke villig til at arbejde under. Det er min tid for kort til, siger Lars Kolind og konstaterer, at valgkampen i november sidste år blev hans første og sidste”.

Jeg er konservativ og ikke LA-mand, men jeg har aldrig forstået den folkelige og Christiansborgske kassation af et oplagt talent. Jeg har diskuteret det med mange og i de mange samtaler har jeg især bidt mærke i en næsten total mangel på kendskab til mennesket Lars Kolind. En manglende kendskab til hans bøger og hans engagement i f.eks. den globale spejderbevægelse og hans indsats inden for ledelse i erhvervslivet. Men det har ikke forhindret dem i at have en skråsikker mening om manden…

Lars Kolind blev udsat for en mediestorm under valgkampen, da han blandt andet foreslog at sænke skatten på 40 procent – kun på Fyn. Han blev slagtet, fordi han nægtede at betjene sig af de gængse politiske metoder. Han insisterede på at være sig selv. Jeg tænkte naturligvis på H. C. Andersen og hans forfatterskab og dets betydning omkring afsløring af menneskets største udfordringer. I virkeligheden var Lars Kolind for klog til Christiansborg. Det var der bred enighed om i Folketinget og i pressen.

Nu skal der være valg i Danmark. Det er næsten som når der skal være VM i fodbold.Så får vi noget at tale om, men vi taler ikke. Vi snakker. Ingen forholder sig til, at vi reelt ikke har noget at vælge mellem. Ingen danske politikere har modet til at gøre, hvad der skal gøres. Jeg har – naivt fortæller alle – i årevis plæderet for en samlingsregering, hvor S-R-K-V-K skulle gå sammen og rette landet op i en fire-årig fredningsperiode. Der er ingen real-forskel på blå og rød. Hele kampen står om at sikre sin egen stilling og Danmarks ve og vel kommer langt, langt nede på listen. Læs nedenfor eller på linket Lars Kolinds oprindelige ni forslag og de tre nye og overvej hvad de kunne have gjort vor Danmark og på hvad vi har fået i stedet…

Lars Kolind havde en mission. Han havde et formål med at stille sig til rådighed. Vi kasserede ham. I vores Se&Hør-bedrevidenhed. Det var flovt. Det var dumt. Det var desværre også symptomatisk for forkælelses-Danmark. Landet hvor egoet er det eneste rigtig interessante. Landet hvor de der har mest og har ydet mindst stiller de største krav.

I dag kom jeg til at tænke på det. Lars Kolind har i JyllandsPostens Karriere-tillæg skrevet et meget tankevækkende tilbageblik på de råd han gav i den fantastiske bog ”Vidensamfundet” og han forsøger for jeg ved ikke hvilken gang at appellere til fornuften.

larskolindvidensamfundetLæs med her og forestil dig at vi havde lyttet til Kolind i stedet for det valg vi traf…mere af ingentingheden. Mere af tomheden. Mere af snakken-udenom-heden. Mere af “det er de andre, der er dumme-heden”.

”I en genbrugsbutik i Skibby faldt jeg forleden over bogen ”Vidensamfundet”, som jeg skrev for 15 år siden. 10 kr. var prisen. Jeg købte bogen og gik i gang med at læse, hvad jeg dengang havde på hjerte:

Ni punkter til en dagsorden for Danmark i det 21. århundrede:

1. Gør Danmark til et kompetenceland. Sats ikke alene på boglige kompetencer, men også på forandringskompetence, relationskompetence og meningskompetence.

2. Gør Danmark til et tosproget land med dansk som kulturbærende sprog og engelsk som forretningssprog.

3. Gør Danmark til et varemærke (brand). Find ind til kernen af det, vi vil kendes for, og brug det aktivt til at markedsføre Danmark.

4. Skab vidensamfundets folkeskole, og eksportér den. Indbyd lærere, pædagoger, virksomheder og andre til at give deres bud, og afprøv de bedste forslag i stor skala. Lad vinderne skabe eksportvirksomheder på grundlag af deres erfaringer.

5. Skab bare ét universitet i verdensklasse ved at give universiteterne frihed, så de kan konkurrere internationalt.

6. Giv alle danskere et incitament til at arbejde. Lad folk arbejde for den løn, de kan få, og lad staten dække resten op til minimumslønnen. Der er meget få danskere, hvis arbejdskraft ikke er 20 kr. værd pr. time.

7. Gør den offentlige sektor konkurrencedygtig ved at inddrage private virksomheder til at levere varen. Politikere skal sætte mål og standarder. Virksomheder skal løse opgaverne.

8. Fordobl privat forskning og udvikling ved at give virksomhederne et solidt økonomisk incitament til at forske og udvikle mere. Det skaber masser af job for alle kategorier af medarbejdere.

9. Slip folkekirken løs. Tving folkekirken til at definere, hvorfor den eksisterer, samt til at sætte mål for sit arbejde og udvikle sin organisation og arbejdsformer.
Tænk lige, hvis Danmark havde fulgt de råd. Vi havde haft højere vækst, større velstand, mere innovation og færre mennesker på passiv offentlig forsørgelse. Kort sagt: et bedre Danmark. Vi havde pengene til at gøre det hele i 00’erne, men ødslede dem bort gennem dårlig politisk ledelse og en uansvarlig opposition.
Hvis jeg blev spurgt i dag, ville mine anbefalinger for Danmark være stort set de samme som dengang. Men jeg ville tilføje tre nye:

10. Giv danskerne større frihed, både som borgere og som lokalsamfund (kommuner). Her gentager jeg hovedkonklusionen i Lars Tvedes bog ”Det Kreative Samfund”: Små enheder med høj selvbestemmelse i indbyrdes konkurrence skaber velstand og vækst.
I EU går Danmark ind for subsidiaritetsprincippet: EU skal holde fingrene væk fra de opgaver, som landene selv kan løse. Hvorfor gør vi ikke det samme i Danmark? Staten skal holde fingrene væk fra de opgaver, som kommunerne kan løse, og det offentlige skal holde sig væk fra spørgsmål, som den enkelte borger selv kan tage stilling til. Det ville gøre stor forskel.

11. Skab verdens bedste digitale infrastruktur, både i byerne og på landet. Jeg sidder her i Lyngby ved København og kæmper med en ustabil 2 Mbit/s internetforbindelse, som er det absolut bedste, TDC kan levere. Video hakker på skærmen, og store filer blokerer linjen i timer. Der burde være mindst 500 gange så meget bredbånd, dvs. mindst 1 Gbit/s til alle danske husstande. Det ville gøre Danmark til hele verdens digitale udviklingslaboratorium og skabe grundlag for nye virksomheder og job.

12. Fokuser på den værdi, som det offentlige skaber. Politikerne kappes om at bruge flere penge på velfærd. Venstre kaldes »et ambitiøst parti«, fordi det vil bruge en milliard kr. mere på sundhed. Det er da uambitiøst bare at bruge flere af andres penge. Vi har brug for politikere, der kan få det offentlige til at skabe mere værdi for færre penge. Hvor svært kan det være?

Det er god ledelse, der mangler. Ledelse med mod, vision, værdier og evne til at få folk med på forandring. Værst står det til i den offentlige sektor, men heller ikke godt i den private, hvor direktioner og bestyrelser er domineret af midaldrende bogholdere og mellemteknikere af hankøn, og med et perspektiv, der sjældent rækker ud over Danmarks grænser.
Gør noget!

Om bogen Videnssamfundet af Lars Kolind

Scroll til toppen