Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Der har været mange forargede reaktioner efter at Højesteret har afgjort, at Jensens Fiskerestaurant ikke må hedde det mere, fordi man derved krænker rettigheder, der tilhører Jensens Bøfhus. Dommen er efter min mening helt rigtig. Det vil jeg begrunde her.
Sæby Fiskehal ApS, der ejes af Jacob Jensen, begyndte i 2001 at drive virksomhed under navnet Jensens Fiskerestaurant. Jensen’s Bøfhus A/S har siden 1990 drevet en række restauranter under navnet Jensen’s Bøfhus.
Lovgivningen beskytter på forskellig måde mennesker og virksomheder. I varemærkelovens § 4 bestemmes det, at et varemærke har retsbeskyttelse. Det betyder at ejeren af varemærket kan forbyde andre at bruge det erhvervsmæssigt. Betingelsen er, at varemærket (1) er velkendt her i landet, og at (2) brugen ville medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller skade særpræget eller renommeet.
Efter varemærkelovens § 2 kan et varemærke bestå af tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders varer eller tjenesteydelser (særpræg), og efter § 2, stk. 1, nr. 1, kan det bl.a. være personnavne. Det fremgår af EU-Domstolens dom i sag C-404/02 (Nichols), at spørgsmålet om særpræg for varemærker i form af personnavne skal bedømmes efter de almindelige kriterier for særpræg, som gælder for andre kategorier af varemærker. Det gælder også for personnavne, som er meget almindelige personnavne i det pågældende land. Højesteret finder, at ”Jensens” som kendetegn for restaurationsvirksomhed og salg af fødevareprodukter har fornødent særpræg til at kunne opnå beskyttelse efter varemærkeloven.
Højesterets enstemmige afgørelse (fem dommere) gik ud på, at der i dette tilfælde foreligger en utilbørlig udnyttelse af Jensens Bøfhus’s varemærkes særpræg eller renomme.
Sø- og Handelsretten mente, at ordet Jensen i sig selv mangler særpræg og ikke gennem indarbejdelse har opnået særpræg for Jensen’s Bøfhus A/S’ restaurationsvirksomhed og – bortset fra en krænkelse ved misbrug af logo, der snyltede på Jensens Bøfhus’s logo – frifandt derfor Jensens Fiskerestaurant.
Der var for Højesteret fremkommet yderligere oplysninger, herunder er der i maj 2014 foretaget en kendskabs- og associationsanalyse af TNS Gallup. Formålet med undersøgelsen har bl.a. været at afdække, om og i hvilket omfang ”Jensen’s” associeres med ”Jensen’s Bøfhus”.
I undersøgelsen blev der bl.a. stillet følgende spørgsmål:
”Spørgsmål 1: Forbinder du nogle forretningstyper (brancher eller virksomheder) med
navnet Jensen’s ?”
Undersøgelsen viste bl.a., at 38 % forbandt Jensen’s med Jensen’s Bøfhus/Jensens Bøf, 29 %
med bøfhus, 16 % med restaurant og 2 % med Fiskehuset i Sæby/Jensens Fiskerestaurant.
”Spørgsmål 2: Hvis ja i spørgsmål 1
Hvilke(t) af nedenstående forbinder du med navnet Jensen’s ?
Hvis nej i spørgsmål 1
Vi vil gerne vide, om du har hørt navnet Jensen’s blive anvendt for restaurationer, som
dem, der er nævnt nedenfor
En gourmetrestaurant.
En bøf- og familierestaurant.
En kaffebar.
En pizzarestaurant.
En fiskerestaurant.
En smørrebrødsforretning.
Andet.
Ingen af disse. (single)
Ved ikke. (single)”
Undersøgelsen viste bl.a., at 96 % forbandt Jensen’s med en bøf- og familierestaurant og 4 %
med en fiskerestaurant.
”Spørgsmål 3: I det følgende vil vi gerne vide, hvad du forbinder navnet Jensen’s med.”
For så vidt angår dette ikke hjulpne kendskab viste undersøgelsen, at der blandt de højeste
kendskabsgrader var 17 %, der forbandt Jensen’s med Jensen’s Bøfhus, 16 %, der forbandt
det med bøf, 15 % med salatbar, sauce, soft ice og spareribs og 15 % med Bøfhus. Undersø-
gelsen viste endvidere, at der var 1,9 %, der forbandt Jensen’s med fisk/fiskerestaurant.
Højesteret lagde til grund, at Jensens Bøfhus i 2001, da Sæby Fiskehal begyndte at drive virksomheden under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”, havde ca. 30 restauranter i Danmark, ligesom de også forud herfor havde anvendt betydelige beløb på markedsføring. Højesteret fandt – modsat Sø- og Handelsretten, som altså ikke havde denne undersøgelse – på denne baggrund, at Jensens Bøfhus havde bevist at have en brugsbaseret varemærkeret til ”Jensens” for restaurationsvirksomhed, herunder med tilføjelsen af det deskriptive ord ”Bøfhus”.
Højesteret fandt efter den gennemførte markedsundersøgelse, at varemærket må anses for velkendt her i landet, jf. varemærkelovens § 4.
Højesteret fandt herefter, at Sæby Fiskehals markedsføring af sin virksomhed i samme branche ved brug af ”Jensens”, herunder i sammensætning med det generiske ord ”Fiskerestaurant”, indebærer ”en utilbørlig udnyttelse af appellanternes varemærkes særpræg eller renomme”.
Den omstændighed, at Sæby Fiskehal ApS ejes af Jacob Jensen, kunne ikke føre til et andet resultat. Sæby Fiskehal skulle derfor betale et vederlag på 200.000 kr. for krænkelse af varemærkerettigheder og for brug af det logo, som blev forbudt ved Sø- og Handelsrettens dom.
Enstemmigheden blandt de fem dommere viser, at der ikke har været tvivl. Her forelå snyltning på et velindarbejdet varemærke og det er ikke tilladt. Derfor falder hammeren. Sø- og Handelsretten dømte om misbrug af snyltning på logoet og det forhold kan i sig selv give mistanke om hensigten med brugen af ”Jensen”. Jeg har meget svært ved at tro på, at fiskerestauranten ikke har spillet på et velindarbejdet varemærke.
