Erhvervslivet kan anvende menneskerettighederne som afsæt for at skabe en kultur, hvor det enkelte menneskes unikke betydning respekteres.
Hvad har menneskerettigheder og virksomheder med hinanden at gøre ? Meget, vil jeg mene. Vi kan i erhvervslivet gribe lejligheden til at lade os inspirere. Begynd f.eks. med at købe Lise Øvlisens meget smukke udgivelse af Verdenserklæringen. Læs den og mærk den. Ingen kan være uenige i de 30 artikler, men alligevel tilsidesættes de. Også i Danmark. Af det offentlige Danmark, af det private Danmark og af erhvervs-Danmark.
Det kan vi gøre noget ved. Menneskerettigheder falder jo ikke ned fra himlen. De er skabt af mennesker til mennesker. Vi ved det godt, men tænker for sjældent på det. Det har vi ikke tid til. Vi tilbringer de bedste timer af vore liv på arbejdspladsen. Jamen så lad os bruge denne mulighed til at tænke i menneskerettigheder.
Vi kan forsøge at skabe en kultur, hvor vi i virksomheden ikke bliver bange for – men tilskyndet til – at stille os selv nogle relevante menneskerettighedsspørgsmål:
• Respekterer jeg menneskerettighederne ?
• Behandler vi vores ægtefælle, børn og kolleger dårligt eller uværdigt ?
• Nedgør vi andre ?
• Diskriminerer vi f.eks. på grund af køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller den samfundsmæssige stilling ?
• Respekterer vi andres ret til liv, frihed og personlig tryghed ?
• Udøver vi tortur – herunder psykisk tortur ?
• Kontrollerer vi andre på utilbørlig måde ?
• Misbruger vi den magt, vi er sat til at forvalte ?
En sådan kultur kan være broen til det gode arbejdsliv med livskvalitet og der hvor negativ stress undgås. Lykkes det – bare en lille smule – at få det enkelte menneske til at kunne se idéen i at tage ansvar for eget liv og egen udvikling, så vil vi – og dermed virksomhederne – være nået meget langt.
Jeg vover at postulere, at de fleste virksomheder ikke tør arbejde aktivt for at få det enkelte menneske til vitterlig at forstå dets egen betydning. Nogle virksomheder er bange for det. Andre kan slet ikke se muligheden. Nogle finder det for besværligt. Og mange medarbejdere opgiver på forhånd blot tanken om, at det skulle være muligt at skabe en kultur, hvor der arbejdes aktivt og bevidst med dette.
Det er synd. Der er store muligheder i det. De virksomhedsejere, der får myrekryb af at høre om ægte bløde værdier behøver ikke opgive. Til jer vil jeg sige: der er god bundlinie i at kombinere menneskeret med virksomhedsledelse.
Og til de medarbejdere, der kunne finde på at sukke efter en fribillet til evigheden, vil jeg citere min gode inspirator, Stephen Covey: Hvis man starter med den daglige sejr over sig selv og arbejder indefra og ud, vil resultaterne komme. Når vi planter frøet og tålmodigt fjerner ukrudt og vander og gøder, kan vi føle spændingen ved virkelig vækst. Til slut kan vi høste de usædvanligt velsmagende frugter af et konsekvent og helt liv. Men det er hårdt arbejde hele livet.
Vi må stille os selv spørgsmålet: Hvad nytter det at vi tænder lys på menneskerettighedsdagen, hvis vi igen i morgen tankeløst slukker lyset i andres øjne og (arbejds)liv ? Det er muligt at kombinere virksomhedernes behov med medarbejdernes behov så 1+1 giver 3. Inspiration kan hentes mange steder, herunder i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. God fornøjelse.