Der er stor forskel på en ”samtale” og en ”sam-tale”

Ordet samtale er smukt. Det burde måske staves ”sam-tale”. Der er nemlig stor forskel på en ”samtale” og en ”sam-tale”. Peter Høeg fortæller i Kristeligt Dagblad til Daniel Øhrstrøm om samtalen. Det sker i anledning af hans anmelderroste bog ”Effekten af Susan”.

Sam-tale betyder, at deltagerne taler sammen. Sammen betyder med hinanden. Hvilket forudsætter gensidig lytning. Aktiv og reel lytning. Ikke den form for lytning der består i at lytte efter en mulighed for at få ordet, alt imens der bare lukkes af for den talendes ord. Uden gensidigheden bliver samtalen ikke god. Med gensidighed er den en gylden mulighed for – med Peter Høegs ord – at gøre hinanden større. Det er så givende og medrivende, når det opleves. Skal vi være bedre til at huske mellemrummet – sam-talen? Peter Høeg skelner mellem den gode samtale og – underforstået – den ikke så gode samtale.

Jeg tror godt vi kan gøre det bedre.Hvordan har du det med at lytte? Det siges, at kunsten at benytte de to øre – og forstå, at vi kun har en mund – kunne beherskes af flere, hvis vi skal se det ud fra en optimal synsvinkel. Det hører med til billedet at vi som mennesker er forskellige. Nogle taler mere end andre. Men enhver bør gøre sig overvejelser over om en talestrøm bør flyde frit eller om der skal være pauser, hvor andre kan komme på banen. Ind i samtalen. Der så bliver en sam-tale.

”Der ligger der en mulighed i ethvert møde mellem mennesker for at gøre hinanden større. Det er jo det, den gode samtale kan, hvor vi faktisk kan gøre hinanden bedre gennem vores nærvær. Sådan ligger der en mulighed i ethvert møde mellem mennesker for at gøre hinanden større.
…
…

Mangler.

Men vi er små mennesker, og derfor mislykkes vi igen og igen. Jeg ønsker at være venlig overfor mine børn, men igen og igen mister jeg tålmodigheden, når vi skal ud af døren hurtigt, og de ikke kan binde deres snørebånd. Jeg vil også gerne vise min kærlighed til min kæreste, men sommetider mislykkes det også. Men en vej frem er at stå ved fejlene. Jeg gør mit bedste, men jeg står samtidig ved min utilstrækkelighed, og jeg bliver ved med at prøve.
…
…
For jeg ved, hvad god kontakt mellem mennesker kan give. Jeg kunne aldrig sidde for mig selv og sige de her ting.
…
…
Hvis man har en vågenhed og oprigtighed overfor hinanden, så kan familien blive en voldsomt potent arbejdsenhed, der kan udrette meget kraftfulde ting udadtil”.

Kloge ord fra en erfaren forfatter. Værd at lytte til. Jeg kan alt for godt erklære mig enig, når Høeg slår fast, at ”jeg gør mit bedste, men jeg står samtidig ved min utilstrækkelighed, og jeg bliver ved med at prøve”. Det er vigtigt at blive ved med at prøve. ”En vej frem er at stå ved fejlene”, siger Høeg. Og ja. Suk. Jeg vedstår mine mange fejl. Også omkring sam-talen. Vejen frem er ikke bondeanger, men et ”på med vanten” – vi tager en tur mere.

Hvad mener du om sam-talen?

Daniel Øhrstrøm interviewer Peter Høeg, Kristeligt Dagblad 14. juni 2014