Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Det bliver interessant, når der på et tidspunkt kommer en samlet fremstilling af, hvad der er gået galt i SKAT. Det er svært at danne sig et overblik i et spændingsfelt mellem en syg kultur og et politisk spil, hvor ordet Stasi flere gange – også af undertegnede – har været taget i anvendelse.
Jeg tror vi vil se, at vores politikere også i den tidligere regering har svigtet. De har haft blind tillid til, at det, der tilsyneladende er sket, aldrig kunne ske. De har tilsyneladende lyttet for ukritisk til SKATs ønsker og forklaringer. Det virkelig interessante – som jeg håber bliver afdækket – er spørgsmålet: hvordan kunne det gå så galt på så mange områder og hvordan kunne det få lov at passere i så lang tid?
I dag offentliggør SKAT en såkaldt “gennemsigtighedsrapport”. Alene navnet gør mig urolig. En “gennemsigtighedsrapport” i et velfungerende demokrati? Ja, det er der desværre behov for, men holder varebetegnelsen for en trykprøvning? Det er – i hvert fald for mig – uklart, om nogen har et samlet overblik? Ellers vil der være en risiko for, at der sker brandslukning i forskellige siloer, men uden et samlet resultat bliver synligt og anvendeligt. Det vil være meget forkert.
Hvilken lære kan vi udlede af det, vi ved og vil få at vide om SKAT? Er dette kun sket hos SKAT? Ud fra det, vi ved nu, så kræver det vel stor optimisme, hvis vi skal tro, at SKAT er alene. Det kan i hvert fald godt give anledning til uhyggelige tanker, hvis vi blot kradser lidt i overfladen. Hvad betyder det f.eks. at en styrelse under Justitsministeriet, der er blevet bedt om at fremkomme med en afgørelse i en sag i foråret 2013 – og som siden er rykket adskillige gange, senest i marts, fortsat ikke er en afgørelse? Sagen har længe været fuldt oplyst og det er telefonisk meddelt, at den er klar til afgørelse.
Head betyder det, når samme ministerium efter et års liggetid ringer og beklager, at man ikke har fået set på sagen. Hvad ligger til grund for, at samme ministerium kan være halvandet år om ikke at foretage sig noget? Hvad ligger mon dybest set til grund for ændringen af offentlighedsloven? Morten Bødskov, som før valget var intens modstander vendte på en tallerken, da han fik et ministerembede. Hvem har mon overbevist ham? Og er det sket med brug af for stor tillid – måske på samme måde som det lykkedes SKAT at få adskillige mærkværdige lovændringer vedtaget – alle til ugunst for borgerens retssikkerhed.
Hvad ligger bag terrorlovenes vedtagelse? Har politikerne været kritiske nok, eller vil det vise sig, at her også er benyttet en SKAT-teknik, hvor stor tillid til det pæne danske politi er blevet løftestang for vedtagelser, der ret beset blev alt for vidtgående? Hvad skete, da Folketinget vedtog en lov, som Højesteret måtte erklære ugyldig?
Jeg er ikke så optimistisk, at jeg tror SKAT er en enlig svale. Jeg tror new management har været for stor en mundfuld og at en del af prisen har været, at den gode gammeldags embedsmandsskik med fuld soliditet – som vi alle har oplevet – er blevet taber. Vundet har regneark, finansregnere, meningsmålingstyraniet og folkeforførelsens spøgelse.
Lad os håbe, at jeg ser alt, alt for pessimistisk på udsigterne her.
Kammeradvokaten Under Historisk Pres Fra Borger
