Vi svigter børnene i forældremyndighedssager

Jeg kan leve med at voksne i konflikt selv må tage ansvar, men i forældrekonflikter er hovedpersonen ikke forældrene, men deres barn/børn. Barn/børn har ingen stemme i disse sager – men deres fremtid er meget afhængig af den. Vi har set hvor galt det er gået i Statsforvaltningerne, fordi man har puttet levende mennesker i regneark og det har udviklet sig virkelig skidt.Vi siger som samfund, at vi gør meget for børnene. Men her – hvor barnet virkelig er i krise – gøres ikke tilstrækkeligt.

Berlingske Nyhedsbureau og Radio 24Syv har interesseret sig for den bekymrende stigning i forældremyndighedssager:
Fra 2007 og frem til 2012 er der sket en stigning i antallet af forældremyndighedssager i Fogedretten på knap 50 procent ? fra 1655 i 2007 til 2459 i 2012. Det viser tal fra Domstolsstyrelsen, som Radio24syv har indhentet.

Og ifølge Domstolsstyrelsen er stigningen fortsat ind i 2013, hvor der har været godt 1800 sager gennem fogedretterne i de tre første kvartaler.
Forældreansvarsloven fra 2007 ændrede på to grundlæggende principper: Skilsmisseforældre skulle tage fælles ansvar og alle afgørelser skulle træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Denne ændring er i loven understreget ved, at det er barnet, der har ret til samvær med den forælder, som det ikke bor sammen med – og altså ikke som tidligere forældrene, der har ret til at se barnet.
Men alligevel er der siden 2007 altså sket en stigning i antallet af sager, der konfliktoptrappes og ender i retten.

Advokaterne har siden 2007 advaret om dette. Det forudsås, at det ville gå, som det er gået og undervejs har advokaterne løbende gjort opmærksom på problemet.
Disse sager egner sig ikke til en fogedret. De egner sig kun til at blive løst af forældrene selv. Ofte med hjælp fra en advokatmediator og efterfølgende støtte til forældrene fra f.eks. psykologer. Konflikter er én ting, men konflikter om børn er noget andet. Her er hovedpersonen – barnet – helt hjælpeløs. Helt forsvarsløs. Selvom barnets fremtid med sikkerhed påvirkes af det.

Det kan vi som samfund ikke være bekendt.