Smilla – en barnedåb

Smilla og Rasmus

I dag, på årets første kirkedag, kl 11:30 bliver Smilla medlem af kirken.Det sker i ”min” kirke, Sct. Jørgensbjerg Kirke. Herfra er mine forældre gift og begravet, min bror og jeg døbt, konfirmeret og gift, Frida, Julie og Rasmus døbt, Julie og Rasmus konfirmeret. En kirke, der betyder meget i mit liv, en kirke jeg har været en del af i mere end tres år – og nu med Smilla Stephan Malmstrøm. Ved dåben – på 1. søndag i Advent – kalder det på glæden, eftertanken og taknemmeligheden.

Smilla

Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde er en af landets ældste kirker. Den er opført af frådsten omkring 1100. Kirken er muligvis inspireret af domkirkens forgænger: en frådstenskirke fra 1080 opført af bisp Svend Nordmand. Kirkens blændede norddør kan være overført fra forgængeren fra cirka 1040, der blev undersøgt ved en udgravning i 1953-54. I så fald er den blændede norddør Danmarks ældste bevarede stykke middelalderarkitektur. I tårnrummet ses rester af spedalskhedsrummet. Her kunne de syge fra Sankt Jørgenshospitalet overvære gudstjenesten. Kirken var Roskildes havnekirke. Derfor var den viet til de søfarendes helgen, Sankt Clemens.

Ved dåben takker vi Gud for vores barn og beder Gud være med Smilla gennem hele livet. Smilla bliver velsignet og får Guds løfte om, at han altid vil følge hende som sit eget barn med sin kærlighed, ånd og velsignelse. Vi får en plads i det kristne fællesskab med alle dets traditioner.

Smilla døbes på den kristne tro og får et fundament at stå på. Derfor svarer vi i dåben ja til den kristne trosbekendelse. Dåben er Guds gave, som forældre og faddere siger ja-tak til på barnets vegne.

Kirkebænken er klar til Smilla Stephan Malmstrøm

Det, vi først siger ja til, er forsagelsen: At sige fra over for alt ondt. Kristendommen taler realistisk om livet. Vi slipper ikke uden om det, som ødelægger og truer livet, ved at blive døbt. Men den kristne tro siger os, at vi ikke skal give efter eller give op. I trosbekendelsen siger vi fra med ordene “Vi forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.”

Dernæst svarer vi ja til troen på Gud som far og skaber. Med dette ja udtrykker vi tillid til, at verden og selve livet er fra Gud og grundlæggende er godt. Det tredje ja er et ja til troen på Jesus, Guds søn, hans liv og død og opstandelse.

Det næste ja handler om nutiden. Helligånden betyder, at Gud er nærværende hos alle mennesker til alle tider. Det siges i dåben, at barnet modtager Guds ånd. Derefter svarer vi på barnets vegne ja til, at ville døbes på denne tro.

Sognepræst Ulla Britt Sørensen, Sct. Jørgensbjerg Kirke

Så flot hun er, dejlige Smilla. I dåbskjolen, som for 49 år siden var brudekjole for Lissi – Rasmus’ moster og onkel Aksel. Siden har den været dåbskjole for en lang række familiemedlemmer og i dag for Smilla. En dejlig fornemmelse og godt at se hende i far Rasmus’ sikre hænder. Med stolte mor Camill og hele familin rundt om og Julie som fadder. Altsammen rundt om dåbsfadet, som jeg så mange gange har set i brug – der, hvor jeg bar Frida frem. Smilla blev døbt, liggende på maven, frisk, smuk, klog, tålmodig og glad. Døbt af sognepræst Ulla BrittSørensen, meget kærligt og meget dejligt. Tak.

Jeg ønsker dig et godt, lykkeligt og langt liv, Smilla.