Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
HVornår vågner retspolitikerne?
Stop verden, jeg vil af. Hvad skal vi med alt det nye. Vi hører det så ofte. Også om de sociale medier, som mange elsker at hade. Flere er med på dem – helt eller delvist og så en lille nørdet gruppe, der eksperimenterer nysgerrigt og mere i dybden med virkningen. I bogen ”Smarter than you think”, omtalt i Berlingske forleden – og som jeg glæder mig til at læse – fastslår teknologijournalisten Clive Thompson, at internettet er en gave til os alle, som tillader os at tænke socialt på nye måder. Vi er nemlig begyndt at tænke offentligt, fordi vi deler indhold på onlinetjenesterne.
Et af de ofte stilede spørgsmål er: hvordan får I tid. Ofte er spørgsmålet stillet af mennesker, der har tid til at se TV i adskillige timer dagligt. Niels Hausgaard sagde forleden til Berlingske: ”En dag så jeg en af mine venners Facebookside. En af hans Facebookvenner havde skrevet: »Dejlig weekend. Sidder i sofaen og skal have flødekartofler til aften. Uhmm!« Hvorfor skal vi vide det? Jeg vil faktisk hellere være fri”.
Kommentar: Det er en meget almindelig misforståelse, som ofte høres fra mennesker, der ikke bruger Facebook. Det er en misforståelse at tro, at Facebook er forstået ved et enkelt blik på et enkelt indlæg. Facebook og andre sociale medier er en revolutionerende forandring af den måde vi deler viden. Den måde vi ved, hvad der foregår. Den måde vi påvirker hinanden på.
Og Hausgaard er jo klog nok til at have fanget et eller andet herom, for han fortsætter:
”Jeg tror, at sociale medier er kommet for at blive, og at den måde at gebærde sig på bider sig fast. Det skal nok vise sig at blive godt, men jeg tror, at vi om nogle år vil sidde og more os over, hvad man skrev på Facebook dengang. Om flødekartofler og den slags. Jeg synes næsten, det er bedre at brodere korssting. Det undrer mig, at folk kan få tid til det”.
Kommentar: Der kom den igen, den med tiden. Et mærkeligt spørgsmål, der må forudsætte, at enhver form for anderledes tidsdisponering end spørgerens er forkert. For alle har jo 24 timer i døgnet. Nogle ser TV. Nogle sidder på bodega. Andre orienterer sig på nettet. Og hvis Hausgaard nu slev havde været på Facebook, så ville han se, at der foregår en del andet end udveksling af menuinformation. Der forgår mange gode debatter og der udveksles mange fine synspunkter. Til aften har jeg f.eks. haft en interessant dialog med en mand, jeg ikke kender om en oplevelse han har haft med det danske politis arrogance. Jeg har opfordret ham til at gå videre med sagen og han kontakter nu TV og presse, fordi han har fået en second opinion på en “lille” historie, som bare er ret så vigtig. Fordi ingen mennesker tror det, han oplevede er virkelighed. Det er det altså og skal det ændres, skal tingene frem i lyset. Det kommer det nu. Takket være lidt tjatten på Facebook. Gad vide hvad Hausgaard har lavet i mellemtiden?
Ring til staten og stik anonymt. Eller ring til kommunen og angiv anonymt.
Selvfølgelig vil det vi laver i dag altid kunne opfattes som komisk, når det ses efter adskillige år. Hvem husker f.eks. ikke Bill Gates udsagn fra 1981: “640k burde være nok til alle”.
Og bare fire år tidligere sagde Keld Olsen, Koncerndirektør og grundlægger af Digital Equipment Corp.: ”Der er ingen grund til, at folk vil have en computer i deres hjem”. Ja ja, vi forstår det ikke, men dengang var folkestemningen med ham.
Eller lidt længere tilbage, da den magtfulde Thomas Watson, Koncerndirektør IBM, i 1943 vurderede, at “jeg tror, at der er et verdensmarked for måske 5 computere”. Og før det sagde Charles Duell, chef for det centrale amerikanske patentkontor, i 1899: “Alt hvad der kan opfindes, er opfundet”. Åh, sådan gik det vist ikke, vel. I 1899 troede man det.
Derfor får Hausgaard ret i, at vi vil smile. Men det bliver også over den skepsis, som mange havde overfor den ny måde at dele viden på.
Læs også: Ti tanker om Facebook og De dumme bruger deres tid på ligegyldigheder på netttet
