Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Tobaksindustriens og lægemiddelindustriens regneark indeholder også nogle ark, der handler om hvor mange liv det koster at sælger deres dødelige produkter. Og ve den, der formaster sig til at tale højt om det.
Det minder mig meget om den disciplin, den selvforståelse og den tænkning, der er i mafiaverdenen som jeg forstår den. At medicinalindustrien er noget nær lige så slem, det tror jeg på. Jeg undrer mig over, at begge dele er muligt i et oplyst samfund. Og så er det nærliggende at tænke om der er en forklaring i den kraftige lobbyisme de to industrier driver. Hvilket leder til spørgsmålet: hvordan er det lige vi definerer forskellen mellem lobbyisme og bestikkelse? Det sidste ord bryder vi os ikke om. Det første er popsmart og OK. Eller er det? Det er de glidende overgange, der udfordrer.
Det interessante er jo: hvor skiller vandene – både for den industri, der benytter sig af påvirkning og af de politikere, embedsmænd, detailhandlere og læger, der er vidende om, at de er må for en påvirkning. Gør de sig bevidst, hvor denne grænse går? De har jo selv svaret – jeg kender det ikke. Men jeg ved, at tobaksindustrien i hvert fald ikke ønsker, at der tales om det. Og det samme gælder medicinalindustrien.
Peter Gøtzsche har lavet nye beregninger for Politiken, der viser, at omkring 3500 danskere hvert år dør som følge af deres medicinbrug. Beregningerne er foretaget på baggrund af norsk og amerikansk forskning.
– Det er helt absurd, at medicin skal koste så mange menneskeliv, siger Peter Gøtzsche til Politiken.
– Jeg har undersøgt de ti største medicinalfirmaer i verden og fundet ud af, at deres forretningsmodel opfylder kriterierne for organiseret kriminalitet. Jeg har også set på andre firmaer, og de begår samme slags kriminalitet, sagde Peter Gøtzsche til DR Nyheder, da hans nyeste bog – “Dødelig medicin og organiseret kriminalitet” – udkom tidligere i år.
– Det drejer sig om bedrageri over for offentlige kasser, som udgør et gigantisk tyveri af skatteydernes penge. Og det drejer sig i høj grad om ulovlig markedsføring og i høj grad om bestikkelse af læger.
Ifølge Peter Gøtzsche bliver der mere og mere kriminalitet. – De meget store bøder og forlig om milliardbeløb kommer med tættere og tættere interval end for bare ti år siden. Der er ikke tale om enkelte brådne kar, men om at hele branchen er rådden.
Ifølge overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Iben Holten, er der er tre ting, man i hvert fald skal holde sig fra, hvis man vil gøre sit til ikke at blive ramt af kræft: Tobak, tobak og tobak.
For rygning er den helt store dræber, når det gælder kræft. Og ikke kun lungekræft, men også andre typer kræft som blærecancer, kræft i bugspytkirtlen, livmoderhalskræft og kræft i mund og svælg, siger Iben Holten.
De benhårde tal fra verdenssundhedsorganisationen WHO siger, at hvert år dør 6 millioner på grund af sygdomme forbundet med rygning. At være udsat for andre røg koster andre 600.000 livet. Hele 63 procent af ikke-smitsomme sygdomme som cancer og hjerte-kar lidelser skyldes tobak.
Der bliver røget 5,9 billioner smøger om året. Måden at komme rygning til livs på er, som det ses i adskillige lande, at forbyde annoncering for tobaksprodukter, enhver form for promotion og sponsorvirksomhed. Seriøse resultater er opnået i lande, hvor utvetydige sundhedsbudskaber ses på emballagen.
Statistikken taler desværre sit alt for tydelige sprog:
- Vi ved, at hver anden dansker dør af rygning
- Vi ved også, at knap en tredjedel af alle indlæggelser med hjertekarsygdom skyldes rygning.
- Hver tredje indlæggelse kan undgås, hvis danskerne helt dropper tobakken. Det vil sige, at i alt 214.000 (33%) af de 649.200 årlige hospitalsindlæggelser blandt 35-89-årige kan undgås
- De sidste 10–13 år af en rygers liv er ofte præget af sygdom og stærkt forringet livskvalitet
Professor Peter Nedergaard fra Center for Europæisk Politik har til BT udtalt, at lobbyisterne henvender sig ikke nødvendigvis som et tobaksfirma.
– Det kan være, de henvender sig gennem et advokatfirma eller et konsulentfirma, og det kan der være to forklaringer på.
– Den ene er, at der nogen gange går lang tid mellem afstemningerne i EU, og derfor har lobbyisterne ikke altid ressourcer til at have flere 100 medarbejdere ansat. Den anden er selvfølgelig, at lobbyisterne gerne vil skjule, hvem de repræsenterer, siger Peter Nedergaard til BT.
Lobbyisterne arbejder også ved at uddele gaver til parlamentarikerne. Og spøgsmålet er så: hvornår er en gave en gave. Og hvor går grænsen mellem en gave og bestikkelse. Det svar kan ikke slås op i en bog, men alle har det i maven. Om den viden så bruges, ja det er et nyt spørgsmål.
Læs også:
