Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Skarø – to roere går rundt i stille fred
Vi har så lidt af den. Og når endelig møder den, har vi ofte for meget af den – fordi vi møder den på en uønsket måde. Stilheden er en sjov, sjælden størrelse, fordi vi lever i en tid, hvor vi oversvømmes af indtryk. Selv når vi sover, arbejder hjernen og fra uret vækker os til vi falder i søvn igen er der uendeligt mange lyde, dimser, billeder, ord, indtryk. Klimadebatten handler ikke kun om vandstandsstigninger, men også om imformations-oversvømmelse eller dens nære slægtning, opmærksomheds-fragmentering. Herligt ord. Tak for et Derek Dean og Caline Web i McKinsey Quartetly, januar 2011.
Måske får vi en lov mod overflødig information? En begrænsning af de enorme mængde no-nonsense, der flyder rundt i vores verden? Nej, næppe. Stilheden skal vi selv skaffe os. Ethvert tomrum udfyldes af noget eller nogle. Og det synes kun at tage til.
Vi må selv tage affære. Da jeg sad og skrev disse linjer fandt jeg ud af, at der faktisk eksisterer en forening for stilhed: Vi elsker stilhed. Formålsparagraffen lyder sådan:
Foreningen har som mål
• At fremelske naturlig stilhed.
• At gøre opmærksom på, at der er mange mennesker, der forstyrres og stresses
af støj. At gøre beslutningstagerne opmærksomme på, hvor problemerne er og evt. komme med forslag til, hvordan de kan løses.
At gøre opmærksom på, hvor meget støj og medfølgende stress, der faktisk kan undgås.
Bogen Et sekund foran af Rasmus Hougaard
• At hjælpe lydfølsomme mennesker med at finde eksempelvis caféer, boliger, butikker uden unødvendig støj. At værne om – og arbejde for miljøer, hvor der ikke er unødvendig menneskeskabt støj.
• At være et forum for mennesker, der elsker stilhed. En mulighed for at dele erfaringer og synspunkter og for at finde hinanden f.eks. mhp. naboskab.
Foreningen har indstiftet en Stilhedspris, som i 2012 gik til DSBs stillekupéer. Et rigtig godt valg. Jeg snupper altid en stillekupé, når jeg tager med toget.
En anden vej til stilhed kan findes med hjælpemidler som mindfulness og meditation er fremme som gode tilbud. Jeg er lige i gang med Rasmus Hougaards bog ”Et sekund foran”. Det er en anderledes mindfulness-bog, hvor afspændingsteknikken præsenteres i en meget anvendelig form. Den kombineres ind i dagligdagens gøremål på en virkningsfuld måde. Jeg er næsten gennem bogen og det er ved at lykkes for mig at lære teknikken med at være god til at lave den mentale sprække på bare ét sekund. Den gør forskellen på at køre på automatpilot eller vælge den bevidste reaktion. Den giver mig praktisk anvisning på at efterleve det Stephen R. Covey lærte mig for mange år siden: Between stimulus and response – you have the right to choose. Jeg kan ikke selv bestemme, hvad jeg liver udsat for, men jeg kan selv bestemme, hvordan jeg vil reagere. Det har jeg lært uden ad, men jeg har hidtil haft svært ved at praktisere det. ”Et sekund foran” er mit bedste bud på at lære det – og jeg er i gang med processen, som nok vil tage nogle måneder.
Det er allerede gået den rigtige vej. Jeg er kommet tættere på stilheden. På at forstå, hvad den er og hvordan jeg kan få hånd om den og hvad den kan give mig.
