Udkast til betænkning fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Dette udkast har jeg modtaget, men endu ikke studeret. 

Til lovforslag nr. L 227

Folketinget 2012-13

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 20. juni 2013

Udkast til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

(Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)

1. Ændringsforslag

Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Ministe- ren for sundhed og forebyggelse har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 10 og 11. Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor- slag nr. 3-6, 8, 9 og 12. Enhedslistens medlemmer af udval- get har stillet ændringsforslag nr. 7.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. maj 2013 og var til 1. behandling den 3. juni 2013. Lovforslaget blev efter 1. be- handling henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggel- sesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse sendte den 3. maj 2013 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag 279. Den 28. maj 2013 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et no- tat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Christian Carstensen, Allerød,

[af ministeren for sundhed

og forebyggelse (Astrid Krag)]

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM),

En gruppe af tidligere chefer og nøglemedarbejdere fra Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) og Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD),

De praktiserende læger på Bornholm, Poul Michael Fanøe, Herlev, Forsikring & Pension,
Hans Holmsgaard, Thyborøn, Gunver Lillevang, Roskilde,

A. M. N.,
Monique Nielsen, Næstved,
Praktiserende Lægers Organisation (PLO),
Henrik Schaumburg, Sønderborg,
Pernille Vieht, Ry og
Frantz Vogel, København
Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for ud-

valget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Praktiserende Lægers Organisation (PLO) mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 105 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af disse spørgsmål er optrykt i bilag 2 til betænkningen.

DokumentId

Journalnummer

2

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV og SF) indstiller lovforsla- get til vedtagelse med de af ministeren for sundhed- og fore- byggelse stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at samarbej- de og sammenhæng i sundhedsvæsenet er en afgørende for- udsætning for, at borgerne oplever god behandling. Én af sundhedsvæsenets vigtige aktører er den praktiserende læge ikke mindst for patienter med kronisk sygdom og ældre, me- dicinske patienter. Den praktiserende læge er nemlig det centrale omdrejningspunkt, når det handler om at skabe sammenhæng for patienter, hvis behandling og pleje sker som led i forløb på tværs af sundhedsvæsenet.

Men den praktiserende læge er central for alle danskeres sundhed. Borgerne kontakter den praktiserende læge, når de har spørgsmål om sundhed og mistanke om sygdom. Den praktiserende læge er borgerens egen læge og typisk også læge for hele familien. Det er herfra borgerne – når det er nødvendigt – henvises til f.eks. sygehus eller kommunale til- bud. Og det er hos den praktiserende læge, at der, f.eks. efter en indlæggelse, skal være styr på opfølgningen. Derfor er det afgørende, at sammenhængen mellem de praktiserende læger, sygehusene og den kommunale sundhedsindsats sik- res. Og at den praktiserende læges rolle i sundhedsvæsenet styrkes.

S, RV og SF bemærker desuden, at der med dette lovfor- slags vedtagelse etableres en overordnet lovgivningsramme, som skal sikre, at almen praksis også fremover udvikler sig i takt med det øvrige sundhedsvæsen.

S, RV og SF lægger vægt på, at en række patientrettighe- der fremover fremgår af lovgivningen. Loven vil endvidere give kommunerne og borgerne større indflydelse på plan- lægningen af almen praksis, samtidig med, at det sikres, at regionerne har den nødvendige kompetence og dermed mu- lighed for at leve op til deres forpligtelse til planlægning og sikring af tilbud i hele det behandlende sundhedsvæsen. S, RV og SF lægger endvidere vægt på, at dette sker under be- hørig iagttagelse af de praktiserende lægers integritet som selvstændigt erhvervsdrivende og med sikkerhed for deres indflydelse på vilkårene for de ydelser, som lægerne indgår aftale med regionerne om at levere til det offentlige.

Det er endvidere væsentligt, at der gives muligheder for nye organisationsformer i almen praksis bl.a. med det for- mål at sikre lægedækning i alle egne af landet. Læger, der arbejder inden for rammerne af en overenskomst, vil kunne eje op til 6 ydernumre, og regionerne vil på nærmere fastsat- te vilkår kunne udbyde driften af klinikker til private aktører eller vil, såfremt dette ikke løser et lægedækningsproblem, i en 4-årig periode selv kumme drive almene medicinske kli- nikker.

Herudover sikres det, at regionerne får øget viden om virksomheden på praksisområdet til brug for deres planlæg- ning, kvalitetssikring og kontrol. S, RV og SF skal i den for- bindelse bemærke, at det fortrolige rum imellem læge og pa- tient bevares, idet det fremgår af reglerne, at oplysninger vedrørende diagnose og datafangst ikke må identificere eller gøre det muligt at identificere patienten.

Venstres medlemmer af udvalget tager til efterretning, at det ikke er lykkedes Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) at op- nå enighed om en ny samarbejdsaftale i forhandlingerne om en ny overenskomst, og herunder at regeringen efterfølgen- de har valgt at fremsætte et lovforslag, hvormed der foreslås etableret en overordnet lovgivningsramme.

Venstre mener ikke, at det er en opgave for Folketinget at detailregulere arbejdstilrettelæggelsen i almen praksis. Det afgøres af et lægefagligt skøn og af aftaler mellem relevante parter. I den forbindelse noterer Venstre med tilfredshed, at omfanget af ministerbemyndigelser og muligheder for de- tailstyring er blevet indhegnet.

Venstre lægger vægt på, at de praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende, og understreger almen prak- sis’ yderst centrale rolle i sundhedsvæsenet. Venstre ønsker at styrke almen praksis’ rolle i sundhedsvæsenet.

Venstre mener, at alle danskere skal have adgang til en praktiserende læge tæt på deres bopæl, og bemærker i den sammenhæng, at der i dag er problemer med at sikre læge- dækning i bl.a. nogle af landets yderområder.

Venstre støtter, at lovforslaget på den ene side giver re- gioner og kommuner bedre muligheder for at sikre befolk- ningen lægedækning i hele landet, uanset hvor i landet man bor, og på den anden side kan bidrage til at sikre en bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

I den forbindelse lægger Venstre vægt på, at der åbnes op for nye organisationsformer i almen praksis, hvor læger der arbejder inden for rammerne af en overenskomst, vil kunne eje op til 6 ydernumre, ligesom regionerne på nærmere fast- satte vilkår vil kunne udbyde driften af klinikker til private sundhedsleverandører. I den forbindelse bemærker Venstre, jf. svaret på spørgsmål 59, at regionerne alene undtagelses- vist vil få adgang til at kunne etablere et midlertidigt tilbud, i form af en regionsdrevet klinik, i en periode op til 4 år.

Venstre understreger, at regionerne ikke får adgang til at kunne tvangsopkøbe eller tvangsflytte praksisser. Det be- mærkes, at der med lovforslagets vedtagelse skal nedsættes praksisplanudvalg vedrørende almen praksis, hvor både al- men praksis, kommuner og regioner bliver repræsenteret. Det bemærkes i øvrigt, at almen praksis og regionen sikres ligelig repræsentation i sammensætningen af praksisplanud- valget, og at der skal tilstræbes enighed i udvalget om den endelige udformning af praksisplanen. Venstre konstaterer samtidig, at det i dag er regionerne, der har myndigheds- og finansieringsansvaret for praksisområdet.

Praksisplanen vil fremover blive et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj, og Venstre forventer at kommuner- nes øgede indflydelse, vil bidrage til at skabe bedre sam- menhæng til den kommunale sundhedsindsats. Derudover bemærkes det, at der i forbindelse med ændringen af sund- hedsloven lægges op til, at den centralt forhandlede overens- komst for almen praksis i højere grad end i dag suppleres af decentrale aftaler indgået efter forhandlinger mellem regio- nen, kommuner og almen praksis.

I lovbehandlingen har det været centralt for Venstre at få præciseret, at aftaleretten i relation til praksisplanerne opret- holdes, og herunder at få tydeliggjort at nye opgaver qua ek-

3

sempelvis forløbsprogrammer eller sundhedsaftaler, vil skulle følges op af en underliggende aftale mellem parterne på området i forhold til implementering, og herunder spørgsmålet om økonomi. Dette er sikret med ministerens svar på spørgsmål nr. 10, 21, 66, 74, 77 og 78. I ministerens besvarelser præciseres det bl.a., at lovforslagets bemærknin- ger vedrørende underliggende aftaler ikke er begrænset til de opgaver, som beskrives i et forløbsprogram, men vil gæl- de alle de opgaver, som følger af sundhedsaftaler.

Venstre mener ikke, at de praktiserende læger skal på- lægges et nyt omfattende registreringsarbejde. I den forbin- delse bemærker Venstre, at de data som de praktiserende læ- ger fremover skal dele med regionen, er de data, som de praktiserende læger i forvejen er forpligtet til at registrere, jf. svar på spørgsmål nr. 89. Samtidig bemærkes det, jf. mi- nisterens svar på spørgsmål 23 og 61, at en udvidelse af kodningsforpligtelsen forudsætter, at der skal foreligge en indstilling fra det faglige selskab, og at der skal indgås en efterfølgende aftale med lægerne om implementering. Det bemærkes samtidig, jf. svaret på spørgsmål nr. 61, at »par- terne bag den gældende Overenskomst om almen praksis har tilkendegivet, at man er enige om, at resultaterne af dataind- samling for kodede henvendelser skal danne grundlag for en senere aftale om udvidelse af kodningsforpligtelsen«.

Venstre mener, at patienter trygt skal kunne have tillid til at følsomme og personlige oplysninger, som patienten deler med fx deres praktiserende læge, bliver behandlet strengt fortroligt og i respekt for den enkelte patient. Det er afgø- rende, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved det fortroli- ge rum imellem patient og læge. I den forbindelse lægger Venstre afgørende vægt på, at de oplysninger der deles mel- lem praksis og regionerne ikke må være på personniveau, så man kan identificere den enkelte patient.

Venstre ønsker at fremme et mere åbent og gennemsig- tigt sundhedsvæsen. Forudsætningen for et reelt frit valg er, at patienterne har adgang til relevant information og dermed et godt grundlag for at træffe sit valg på. Et frit valg skal og- så være et informeret valg. På den baggrund lægger Venstre vægt på, at borgerne får øget adgang til relevante data på praksisniveau, og herunder at fx de nuværende praksisdekla- rationsoplysninger udbygges og patienttilfredshedsundersø- gelser gøres offentligt tilgængelige på praksisniveau. Dette understøtter borgernes frie valg, og Venstre ser gerne at der arbejdes hen imod lignende initiativer i forhold til også sy- gehusvæsenet, som kan skabe øget gennemsigtighed om- kring bl.a. kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Venstre ønsker, at alle patienter frit skal kunne vælge praktiserende læge uanset geografisk afstand, så man fx har mulighed for at vælge læge tæt på sit arbejde, eller at man kan beholde sin familielæge, selvom man flytter længere væk fra lægens praksis. På den baggrund lægger Venstre vægt på, at kilometergrænsen ved valg af læge ophæves, idet lægen dog ikke forpligtes til at komme på hjemmebe- søg, hvis afstanden overstiger den nuværende grænse på 5 km. i hovedstaden og 15 km. i resten af landet.

Venstre ønsker at beholde aftalesystemet, og mener at den samlede økonomiske ramme, der skal dække opgaveløs- ningen i almen praksis, fortsat skal fastlægges i forhandlin-

gerne om en overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisa- tion (PLO). Venstre imødeser, at parterne forhandler en ny aftale på plads i løbet af de næsten femten måneder, hvor overenskomsten i kraft af lovforslaget løber uændret videre.

Et mindretal i udvalget (DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede og tiltrådte æn- dringsforslag. Såfremt mindretallets ændringsforslag ikke vedtages vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet bemærker, at almen praksis og de praktise- rende læger har en meget vigtig rolle i det danske sundheds- væsen. Som speciallæger i almen medicin kan de favne bredt, og de har en helhedsorienteret tilgang til deres patien- ter. Godt 9 ud af 10 henvendelser i almen praksis bliver af- sluttet med behandling i almen praksis. Og en af de helt sto- re styrker ved familielægerne er de langvarige patient-læge- forhold. Det skaber detaljeret kendskab, sammenhæng og tryghed i behandlingen. Rigtig mange danskere lægger en meget stor værdi i, at de har deres egen læge, der både ken- der dem og deres familie godt. Netop den tillid er afgørende i særligt den forebyggende indsats og i behandlingen af pa- tienter med kroniske sygdomme. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti lægger derfor meget stor vægt på at fastholde familielægeinstitutionen, og mener på den bag- grund, at det er et problem, at dette lovforslag udvander styrkerne i almen praksis og familielægeinstitutionen.

F.eks. giver dette lovforslag regionerne mulighed for at udvande familielægeinstitutionen ved konsekvent at kunne sætte driften af overtagne og nye ydrenumre i udbud til pri- vate leverandører eller etablere regionsklinik uden først at undersøge, om der er alment praktiserende læger, der gerne vil overtage ydrenummeret. Som argument for at fremsætte dette lovforslag, har ministeren ellers gang på gang lagt me- get vægt på, at det er for at sikre lægedækning for alle. I sin pressemeddelelse den 3. maj 2013 skriver ministeren blandt andet, at forslaget skal sikre, at »Alle har adgang til en prak- tiserende læge tæt på deres bopæl. Sådan er det ikke i dag, hvor det er svært at få læger til at praktisere i visse områder langt fra byerne og i socialt belastede områder.« I bemærk- ningerne til lovforslaget fremgår det desuden, at »Regerin- gen ønsker, at regionernes mulighed for som ansvarlig myn- dighed at opfylde forpligtelsen til at tilbyde alle gruppe 1-si- krede borgere adgang til almen lægehjælp på effektiv vis og af høj kvalitet skal forbedres.« De nye muligheder for at sende ydernumre i udbud og drift af regionsklinikker (jf. § 227) bliver begrundet med ønsket om at sikre lægedækning til alle på baggrund af nogle forventninger om, at der i frem- tiden »vil være problemer i forhold til praksis, der ikke kan sælges eller passes af andre praksis.« Men af svarene på spørgsmål 27, 28, 39 og 60 fremgår det klart, at de nye be- stemmelser i § 227 kan bringes i anvendelse, når regionen vil det – og ikke fordi regionen skal løse et problem med læ- gedækning i tilfælde af lægemangel. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ønsker at de nye bestemmelser i § 227 kun kan bringes i anvendelse i tilfælde i lægemangel, og at regionen først skal have forsøgt at sælge ydrenumret til en praktiserende læge før de nye muligheder for udbud og

4

regionsklinikker kan bringes i anvendelse. Ligesom Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti mener, at der skal være de samme periodekrav til udbudsklinikkerne som til regionsklinikkerne – dvs. en 4-årig driftsperiode (jf. svar på spørgsmål 29). Derfor har partierne stillet ændringsfor- slag nr. 6 for at sikre, at der ikke sker en udvanding af fami- lielægeinstitutionen.

Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er des- uden bekymret for, at ministeren kun vil sikre »en vis ensar- tethed i borgernes adgang til og kvaliteten i almen medi- cinsk lægehjælp, uanset leverandør« i de nye udbudsklinik- ker og regionsklinikker. Dertil stiller ministeren ikke de samme uddannelseskrav til lægerne hos de private aktører, som der i dag stilles til de alment praktiserende læger. Som det fremgår af lovforslaget, kan en privat aktør drive en kli- nik med flere læger, hvor der kun er krav om, at en af disse skal have en almenmedicinsk speciallægeuddannelse. Af svarene på spørgsmål 26 og 53 fremgår det meget klart, at ministeren ikke vil stille de samme uddannelseskrav til læ- gerne, der bemander en almen praksis efter udbud eller en regionsklinik, som de krav, der i dag og fremover stilles til en almen praksis ejet og drevet af en alment praktiserende speciallæge i almen medicin. Det finder Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er et stort problem, der net- op styrken ved almen praksis er, at ens læge – familielægen – har en speciallægeuddannelse i almen medicin. På den baggrund har de to partier stillet ændringsforslag for at sikre samme høj kvalitet i også de nye organisationsformer – ud- budsklinikker og regionsklinikker ændringsforslag nr. 8.

De nye muligheder for at afhænde ydrenumre uden der er tale lægemangel, samt de færre kvalitets krav – herunder ud- dannelsesniveau hos lægerne i udbuds- og regionsklinikker – finder Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er et opgør med familielægeinstitutionen, som vi kender den. Styrken ved det langvarige patient-læge forhold bliver ud- vandet, ligesom der vil ske en udvanding af kvaliteten, da der i de nye organisationsformer kun er tale om en ”vis ens- artethed” i forhold til de krav, der i dag stilles til almen praktiserende læger, der ejer og driver deres almen praksis. Især det sidste er bekymrende, da speciallæger i almen me- dicin jo netop er specialister i at kunne henvise korrekte vi- dere, og er oplært i at tage sig af alt fra psykiatriske lidelser til at kunne opspore kræftsygdomme.

Når det gælder de nye praksisudvalg vil Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti gerne kvittere for, at mini- steren erkender, at det var forkert fuldstændigt at udelukke lægerne i det lovforslag, som blev sendt i høring. Med det ændrede forslag vil ministeren give lægerne pladser i udval- gene og der skal tilstræbes en enighed i udvalget om den en- delige udformning af praksisplanen i de enkelte regioner. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti finder, at aftaler, der er resultatet af forhandlinger og enighed, har en høj værdi, da alle parter har medejerskab og dermed medan- svar for at virkeliggøre aftalen. Derfor ser vi gerne princip- pet om ligeværdighed i de nye praksisudvalg, dog med und- tagelse af sikringen af almene praksisklinikker i alle dele af landet, dvs. placering og sikring af lægedækning alle steder. I svarene på spørgsmål 36, 54 og 56 fremhæver ministeren

blandt andet, at den konkrete udmøntning af praksisplanerne forudsætter, at der indgås underliggende aftaler med de praktiserende læger. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti finder, at dette kunne fremgå tydeligere af lovfor- slaget, ligesom styrken ved ligeværdigt samarbejde bør sik- res, da det vil bane vejen for et stærkere samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende læge til glæde for pa- tienterne – især dem med kroniske lidelser.

I øvrigt hæfter vi os ved at professor i offentlig markeds- aktivitet Karsten Naundrup Olesen og lektor og Ph.d. i sund- hedsret Kent Kristensen, begge fra Syddansk Universitet, der har gennemgået lovforslaget, betegner lovforslaget som særdeles vidtgående i forhold til den indflydelse, som regio- ner og kommuner vil få over de praktiserende læger i ek- sempelvis sundhedsaftalerne.

Faktisk mener de, at lovforslaget afgørende bryder med den retspraksis, man i Danmark har omkring aftaler.

»Det er uhyre sjældent, at to aftaleparter kan aftale noget, som en tredjepart er tvunget til at udføre. Lovforslaget bety- der reelt, at dele af de ledelsesmæssige beføjelser, kommu- ner og regioner har over ansat personale, i princippet også kommer til at gælde for de praktiserende læger,« siger Kar- sten Naundrup Olsen.

Han peger på, at lovforslaget er særligt vidtgående, fordi den enkelte læge ikke vil kunne sige nej til opgaver i eksem- pelvis sundhedsaftalerne.

Ifølge PLO tilgår der næste år ca 30.000 patienter som skal behandles i eget hjem frem for i hospitalsregi. Da afta- len betyder at praksislægen oftere skal komme på hjemme- besøg samt at det er patienter der er mere svækket end nor- malt, bør disse besøg udløse økonomi så lægerne har de res- sourcer der skal til for at ansætte det personale som kan sik- re den nødvendige kapacitet.

I og med at hospitalet sparer på at 30.000 patienter ikke er indlagt må der selvfølgelig sørges for at ressourcerne føl- ger patienterne. På den baggrund har de to partier stillet æn- dringsforslag nr. 4, 5, 9 og 12.

Lovforslaget giver også ministeren en række bemyndi- gelser, når det gælder dataregistreringer, ligesom ministeren med lovgivning vil sikre regionernes adgang til data. Så- fremt, der skal ske en udvidelse af kodningsforpligtelse, så fremgår det af svaret på spørgsmål 23, at der skal være en indstilling fra det faglige selskab ligesom der efterfølgende skal indgås en efterfølgende aftale med lægerne om imple- menteringen. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke- parti er tilfreds med denne præcisering i svaret, der det er vigtigt, at registreringer giver mening for dem, der skal stå for registreringerne, og at der ikke bare kan ske en udvidelse af kodningsforpligtigelsen. Dansk Folkeparti og Det Kon- servative Folkeparti ønsker dog også, at den fremtidige kva- litet af dataregistreringerne bevares. Her er det vigtigt at hæfte sig ved de udenlandske erfaringer af dataregistrerin- ger, som kan bruges til kontrol af den enkelte læge. Det vi- ser sig nemlig, at værdien af data forringes, hvis data skal bruges til at jagte den enkelte læge. På den baggrund er mi- nisterens svar på spørgsmål 55 bekymrende, hvilket også er baggrunden for, at Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 3.

5

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsfor- slag og de af ministeren for sundhed og forebyggelse under nr. 1, 2 og 10 stillede ændringsforslag. Såfremt det af min- dretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages vil mindre- tallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet bemærker, at almen praksis udgør en nøgle- funktion i det danske sundhedsvæsen. Speciallæger i almen medicin har ofte indgående kendskab til deres patienter og har en helhedsorienteret tilgang til borgerens sundheds- og sygdomsproblemer. Den praktiserende læge er samtidigt af- gørende for at skabe sammenhæng i behandlingen og koor- dinere mellem sundhedsvæsenets øvrige aktører i kommune og region. Mindretallet bemærker samtidigt, at mindretallet bakker op om lovens formål om at sikre bedre lægedækning i egne af landet, som i dag mangler praktiserende læger, og at sikre bedre opgavefordeling og mere sammenhæng mel- lem almen praksis, kommuner og regioner. Mindretallet er endvidere tilfreds med, at de praktiserende læger er repræ- senteret i praksisplanudvalget, idet det giver bedre mulighed for at koordinere og samtænke vores sundhedsvæsen.

Mindretallet er imod, at regionerne fremover tvinges til at udbyde driften af almen praksis til private aktører, såfremt det ikke er muligt at afsætte et ydernummer til en speciallæ- ge i almen medicin. Private hospitaler og andre private sel- skaber skal ikke være en del af det primære sundhedsvæsen, hvor indtjening og kommercialisering bør fylde mindre og ikke mere. Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag med henblik på at sikre at regionerne ikke tvinges til at gen- nemføre udbud, men kan vælge at drive klinik selv.

Mindretallet bemærker samtidigt, at data som generes i almen praksis ikke i fremtiden bør bruges til bedømmelse eller honorering af den enkelte læge. Data bør alene bruges til at forbedre kvalitet og forbedre opgavefordeling og plan- lægning.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af- givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag Til § 1

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af udval- get:

1) I indledningen ændres »og senest ændret ved lov nr. 361 af 9. april 2013« til: »og § 5 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 653 af 12. juni 2013«. [Lovteknik]

2) I den under nr. 4 foreslåede ændring ændres »§ 59, stk. 3« til: »§ 59, stk. 5«, og »Stk. 3« til »Stk. 5«.

[Lovteknik] Af et mindretal (DF og KF), tiltrådt af <>:

3) I det under nr. 6 foreslåede § 195, stk. 2, indsættes efter »patienten«: »eller lægen«.
[Ingen pligt til at give oplysninger, der identificerer lægen]

4) I det under nr. 7 foreslåede § 204, stk. 2, udgår 3. og 4. pkt., og i stedet indsættes:

»Der skal være enighed i udvalget om praksisplanen i al- le forhold bortset fra placering af lægepraksis. Er det ikke muligt at opnå enighed om placering af lægepraksis, tilfal- der den endelige beslutningskompetence vedrørende place- ring af praksis regionsrådet.«
[Beslutningskompetence i praksisplanudvalget]

5) Efter det i nr. 7 foreslåede § 204, stk. 2, indsættes som nye stykker:

»Stk. 01. Inden regionsrådet træffer beslutning efter stk. 2, 4. pkt., om placering af lægepraksis skal det sikre sig, at pla- ceringen ikke underminerer driftsgrundlaget for en eksister- ende nabopraksis.

Stk. 02. Regionsrådene nedsætter i forening et uvildigt nævn, der kan efterprøve beslutninger truffet af et regions- råd efter stk. 2, 4. pkt. og beslutninger truffet af et regions- råd i henhold til en praksisplan. Nævnets formand skal være en dommer, der er udpeget af præsidenten for Sø- og Han- delsretten.«

[Beslutningskompetence og efterprøvelse af regionsrådets beslutninger]

6) Det under nr. 12 foreslåede § 227, stk. 3, affattes såle- des:

»Stk. 3. Hvis det ikke har været muligt at afsætte et yder- nummer til en læge, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, kan regionen i tilfælde af lægemangel udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget yder- nummeret. Regionsrådet kan desuden under iagttagelse af de i 1. pkt. anføre betingelser udbyde drift af praksis vedrøren- de nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet samt som led i praksisplanlægningen, opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis. Udbud af drift af praksis kan ske i en periode på op til 4 år.«

[Præcisering af adgangen til at anvende visse organiserings- former og tidsbegrænsning af den periode en almen medi- cinsk klinik kan drives på baggrund af udbud]

Af et mindretal (EL):

7) I den under nr. 12 foreslåede ændring af § 227 affattes stk. 5 således:

»Stk. 5. Regionsrådet kan vælge selv at etablere en prak- sis på en periode i op til 4 år. Et regionsråd, der ønsker at fortsætte driften efter udløbet af 4-årsperioden, kan alene

Stk. 2. Der vil i de i stk. 1 nævnte stillinger kunne ansæt-
tes læger, der er i uddannelsesforløb og i særlige tilfælde,
læger, der ikke har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at beteg-
ne sig som speciallæge i almen medicin, i et kortvarigt vika-
riat.«« Bemærkninger [Krav om almenmedicinsk speciallægeuddannelse]

9) Den under nr. 13 foreslåede § 229 affattes således:

»§ 229. Foreligger der ingen overenskomst vedrørende vilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1, fastsætter ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om vilkårene for regionernes og kommunernes tilskud, herunder regler om ydelsernes indhold og anvendelse og om udbetaling af honorarerne til sundhedspersonerne, om honorarstørrelserne på de enkelte ydelser, og om kørselsgodtgørelse til læger, der tilkaldes til de i § 59 omhandlede personer m.v. Ministe- ren kan fastsætte regler om den samlede økonomiske ramme for ydelserne, dog ikke regler om, at eventuelle overens- komstaftalte pris- og lønreguleringer annulleres, samt regler om eventuel modregning i fremtidige honorarer ved over- skridelse af denne ramme. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at hidtidige overenskomstfastsatte forpligtelser, knyttet til udbetaling af honorarer, skal være gældende, lige- som ministeren kan fastsætte regler om henvisning til be- handling.«

[Justering af bemyndigelsen til at fastsætte vilkår i en perio- de, hvor der ikke foreligger en overenskomst]

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af udval- get:

Til § 2
10) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»01. I § 30, stk. 6, ændres »nr. 1-3« til: »nr. 3 og 4«. 02. I § 31, stk. 6, ændres »nr. 1 og 2« til: »nr. 3«.«

[Lovtekniske konsekvenser af lovforslagets § 2, nr. 3]

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af flertal (V, S, RV og SF):

Til nr. 1 og 2 Der er tale om lovtekniske ændringer.

Til nr. 3
Det foreslås at fastsætte, at forpligtelse efter § 195, stk. 2,

for alment praktiserende læger til at give oplysninger om de- res virksomhed til regionsrådene ikke skal omfatte oplysnin- ger, der identificerer eller gør det muligt at identificere den enkelte læge. Hermed vil der hverken skulle gives oplysnin- ger, der identificerer eller gør det muligt at identificere pa- tienten eller den alment praktiserende læge.

Til nr. 4 og 5
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at der

skal være enighed i det praksisplanudvalg, som i medfør af § 204, stk. 2, foreslås oprettet i hver region, om udformnin- gen af de praksisplaner, som udvalget ifølge den foreslåede bestemmelse i § 206 a, stk. 1, skal udarbejde i hver valgperi- ode.

Kravet om enighed gælder dog ikke i spørgsmål om den fysiske placering af en praksis. Det foreslås således, at regi- onsrådet træffer den endelige beslutning, hvis det ikke er muligt at nå til enighed herom i udvalget.

Endelig foreslås det at etablere et uvildigt nævn, der skal efterprøve regionsrådenes beslutninger om placering af en praksis, i sager hvor det ikke har været muligt at nå til enig- hed herom i udvalget. Nævnet, der vil skulle oprettes at regi- onsrådene i forening, og skal have en dommer udpeget af præsidenten for Sø- og Handelsretten som formand, vil iføl- ge forslaget også kunne efterprøve beslutninger truffet af re- gionsrådene i medfør af allerede vedtagne praksisplaner.

Til nr. 6
Den foreslåede affattelse af bestemmelsen indebærer, at

alment praktiserende læger, der ønsker at virke efter over- enskomst, jf. lovens § 227, stk. 1, får fortrinsret til overdrag- ne, nye eller opkøbte ydernumre. Det præciseres desuden, at

6

gøre dette, hvis det ikke er muligt at sælge ydernummeret til en læge efter stk. 2.«
[Regionsrådet kan drive praksis uden forudgående udbud af ydernumer]

Af et mindretal (DF og KF), tiltrådt af <>: 8) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 227 indsættes:

»§ 227 a. Regionsrådet skal ved udbud af drift af praksis efter § 227, stk. 3, og ved etablering af praksis efter § 227, stk. 5 eller 6, sikre, at lægebemandingen her sker med læger, der har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin, jf. dog stk. 2.

Til § 3
11) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2, stk. 1, ændres »1. juli 2013« til: »1. september 2013«.«
[Ændret ikrafftrædelsesdato for forsikringspligt for private sygehuse, specialklinikker og speciallægepraksisser]

Af et mindretal (DF og KF), tiltrådt af <>: Til bilag 1

12) Efter ordene »106 mio. kr. pr. 1. april 2011 og yderli- gere 108 mio. kr. fra 1. april 2012 (beløbet er opgjort i 1. april 2011 niveau).« indsættes:
– 108 mio. kr. pr. 1. september 2013 (beløbet er opgjort i

1. april 2011 niveau).« [Forhøjelse af økonomirammen]

7

adgangen til at etablere praksis efter udbud eller etablere midlertidige regionsdrevne praksis alene vil være mulig i til- fælde af lægemangel. Ved lægemangel forstås i den forbin- delse, at patienterne i det berørte område ikke kan tilmeldes en almen lægepraksis, der drives på sædvanlige overens- komstmæssige vilkår. Der kan f.eks. være tale om, at praksis i patientens lokalområde har lukket for tilgang af nye patien- ter, eller at det ikke har været muligt at besætte et ydernum- mer, der er blevet ledigt. Endvidere foreslås det, at udbud af drift af praksis kan ske i en periode på op til 4 år. Et regions- råd kan med andre ord også vælge at udbudsperioden skal have en kortere udstrækning end den i bestemmelsen fastsat- te 4-års grænse.

Til nr. 7
Ændringsforslaget indebærer, at det er muligt for regio-

nen at vælge at drive klinik uden at regionen behøver at ud- byde driften af ydernumre før denne mulighed tages i brug.

Til nr. 8
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for regi-

onsrådene til ved udbud at drift af praksis efter den foreslåe- de bestemmelse i § 227, stk. 3, og ved etablering af midlerti- dige praksis, som regionerne selv driver efter § 227, stk. 5 eller 6, at sikre, at lægebemandingen de omhandlede praksis udelukkende sker med læger, der har speciallægeuddannelse i almen medicin. Regionsrådet kan sikre den rette beman- ding ved i udbudsmaterialet at betinge sig dette, og på mid- lertidige klinikker, som regionerne selv driver, ved at ansæt- te læger med speciale i almen medicin.

Der vil dog i henhold til den foreslåede bestemmelses stk. 2 kunne ansættes læger i uddannelsesstillinger og i ganske særlige tilfælde læger, der ikke har Sundhedsstyrel- sens tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen me- dicin, i et kort varigt vikariat.

Det skal samtidig bemærkes, at den foreslåede § 227 a ik- ke berører adgangen til at ansætte andre sundhedspersoner end læger i de pågældende praksis, herunder sygeplejersker, bioanalytikere m.v.

Til nr. 9
Den ændrede affattelse af bestemmelsen indebærer, at

ministeren for sundhed og forebyggelse, i en situation, hvor der ikke foreligger en overenskomst om vilkårene for ydel- ser efter § 227,stk. 1, ikke kan fastsætte regler om, at hono- rarerne for de enkelte ydelser kan nedsættes i tilfælde af væ- sentligt øget aktivitet i en overenskomstløs periode, der ikke er begrundet i et tilsvarende øget behov for sundhedsydel- ser.

Det fremgår endvidere eksplicit af den foreslåede affat- telse af bestemmelsen, at ministeren ikke kan fastsætte reg- ler om, at eventuelle overenskomstaftalte pris- og lønregule- ringer annulleres.

Til nr. 10
Der er tale om lovtekniske konsekvensændringer som

følge af, at der i § 30, stk. 5, efter nr. 1 indsættes et nyt nr. 2. Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

Til nr. 11
Med vedtagelsen af lov om ændring af lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Private syge- huse, klinikker og speciallægepraksissers medfinansiering af patientskadeerstatningsordningen, vederlag og befordrings- godtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patienters repræ- sentanter i tandlægenævnene m.v.) den 6. december 2012 blev det besluttet, at private sygehuse, klinikker og special- lægepraksisser ikke længere skal have visse patientskadeer- statninger på deres område finansieret af det offentlige, men selv skal finansiere de skader, som sker.

Der er tale om de undersøgelser, behandlinger el.lign., som er betalt af borgeren selv eller af en sundhedsforsikring, men også de undersøgelser, behandlinger el.lign., som fore- tages efter sundhedslovens §§ 87 (det udvidede frie syge- husvalg), 87 a-d (udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge børn og unge) og 87 e-h (udvidet ret til be- handling af psykisk syge voksne), som vedrører det udvide- de frie sygehusvalg.

Desuden forpligtes de private sygehuse, klinikker og spe- ciallægepraksisser til ved ændringen at dække erstatninger efter lovens § 30, stk. 1, af en forsikring.

At de private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis- ser gives et økonomisk medansvar for patientskadeerstat- ningsordningen vil være med til fortsat at sikre patienterne sundhedsydelser af høj kvalitet.

Med dette ændringsforslag ændres alene på datoen for, hvornår forsikringspligten for de private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser træder i kraft. Der ændres ikke på, at de private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser skal forsikre sig mod patientskaderne nævnt ovenfor.

En udskydelse af ikrafttrædelsesdatoen vil ikke påvirke patientens muligheder for erstatning.

Der er tale om en ny form for lovpligtig forsikring, som introducerer et nyt marked for forsikringsudbydere.

I tiden efter lovforslagets vedtagelse i december 2012 er relevant data om de private aktørers skadeshistorik og risi- koprofiler blevet opdyrket og bearbejdet, så det kunne danne grundlag for forsikringsselskabernes stillingtagen til, hvor- vidt de ønskede at udbyde forsikringer på området, og i gi- vet fald være grundlag for fastsættelsen af de konkrete for- sikringspræmier.

Der er blandt andet i tæt samarbejde med de relevante parter foretaget en gennemgribende opdatering af bekendt- gørelsen om forsikringspligtens gennemførelse (bkg. nr. 403 af 17. april 2013), som afløser den oprindelige fra 1992. Be- kendtgørelsens formål er at fastsætte en ensartet ramme for at udbyde og tegne forsikringer til de forsikringspligtige ef- ter loven. Desuden er det formålet at sikre, at enhver erstat- ningsberettigende skade efter loven er dækket af en forsik- ring. Der er således søgt en balance mellem på den ene side at gøre det muligt at udbyde forsikringer på området og på den anden side at gøre det muligt at betale for tilbuddet.

Det er selvsagt afgørende, at der skabes de bedst mulige rammer for, at patientskadeerstatningerne bliver forsikrings- bart for alle parter.

8

Der skal desuden skabes rammer for, at der kan opstå en konkurrencesituation, hvor der er flere forsikringsudbydere på dette i forsikringssammenhæng forholdsvis lille marked.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er bekendt med, at foreløbigt to danske forsikringsselskaber har valgt at ud- byde forsikringer på området.

Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker har efter fremsættelsen af lovforslaget (L 227) skrevet til Mini- steriet for Sundhed og Forebyggelse og gjort opmærksom på, at brancheforeningen har modtaget tilbud om forsikring til deres medlemskreds fra begge forsikringsselskaber. Dog vil forsikringspræmierne efter det oplyste blive 2 – 3 gange højere end de faktiske skadesudbetalinger for branchefor- eningens medlemmer. Derudover afspejles risikoen ved de enkelte behandlingstyper, der udføres på det enkelte behand- lingssted, ikke i alle tilfælde i forsikringspræmierne.

Af hensyn til behovet for at kunne skabe et mere præcist grundlag og de rette forudsætninger for forsikringstibuddene og præmierne, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at tids- punktet for forsikringspligten udskydes. Dermed gives der også mere tid til at indgå i en grundig dialog med de interes- serede forsikringsselskaber med henblik på at få korrigeret eventuelle skævheder, som måtte være i de konkrete frem- sendte forsikringstilbud.

Derfor foreslås det at udskyde datoen for de private syge- huse, klinikker og speciallægepraksissers medfinansiering af patientskadeerstatninger fra den 1. juli 2013 til den 1. sep- tember 2013. Det skaber mere tid til at sikre det nødvendige grundlag for, at forsikringsselskaberne kan udbyde forsik- ringerne under de rette forudsætninger.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er opmærksom på, at nogle private aktører – særligt speciallægepraksisser – allerede har tegnet forsikring, som træder i kraft den 1. juli 2013. Ifølge Forsikring og Pension vil der blive fundet en løsning herpå.

Af lovprocessuelle årsager er det ikke muligt at lade ud- skydelsen træde i kraft den 1. juli 2013, men først den 15. juli 2013, jf. lovforslagets § 4, stk. 3. Dog har den virkning fra 1. juli 2013.

Til nr. 12
Med ændringen af bilagets tekst fastsættes, at der den 1.

september 2013 lægges 108 mio.kr. til den overordnede økonomiramme. Beløbet vil efter lovforslaget skulle løn- og prisreguleres fra den 1. april 2013.

Annette Lind (S) Flemming Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Karen J. Klint (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) fmd. Daniel Toft Jakobsen (S) Orla Hav (S) Camilla Hersom (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Jonas Dahl (SF) Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Stine Brix (EL) Per Clausen (EL) Hans Andersen (V) nfmd. Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V) Eyvind Vesselbo (V)
Gitte Lillelund Bech (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF)
Mette Hjermind Dencker (DF) Joachim B. Olsen (LA) Thyra Frank (LA) Benedikte Kiær (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF) Enhedslisten (EL)

47 Liberal Alliance (LA) 9 45 Det Konservative Folkeparti (KF) 8 22 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 17 Siumut (SIU) 1 15 Sambandsflokkurin (SP) 1 12 Javnaðarflokkurin (JF) 1

Bilagsnr. Titel

9

Oversigt over bilag vedrørende L 227

1. 1  Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2. 2  Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for sundhed og forebyg-

   gelse

3. 3  Henvendelse af 2/5-13 fra Poul Michael Fanøe, Herlev
4. 4  Henvendelse af 5/5-13 fra Hans Holmsgaard, Thyborøn
5. 5  Henvendelse af 12/5-13 fra Pernille Vieht, Ry
6. 6  Henvendelse af 14/5-13 fra de praktiserende læger på Bornholm
7. 7  Henvendelse af 15/5-13 fra Monique Nielsen, Næstved
8. 8  Henvendelse af 14/5-13 fra Henrik Schaumburg, Sønderborg
9. 9  Henvendelse af 22/5-13 fra gruppe af tidligere chefer og nøglemedar-

   bejdere fra Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) og

   Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD)

10. 10  Henvendelse af 23/5-13 fra Dansk Selskab for Almen Medicin

    (DSAM)

11. 11  Henvendelse af 30/5-13 fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO)
12. 12  Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
13. 13  Henvendelse af 5/6-13 fra Gunver Lillevang, Roskilde
14. 14  Henvendelse af 5/6-13 fra Frantz Vogel, København
15. 15  Henvendelse af 12/6-13 fra A. M. N.
16. 16  Ændringsforslag fra ministeren for sundhed og forebyggelse
17. 17  Samtlige svar på lovforslaget (1-94)
18. 18  Ændringsforslag fra misteren for sundhed og forebyggelse
19. 19  Henvendelse af 18/6-13 fra Forsikring & Pension
20. 20  Henvendelse af 19/6-13 fra Christian Carstensen, Allerød
21. 21  Henvendelse af 20/6-13 fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO)
22. 22  Svar nr. 95-102 og 104 på lovforslaget

    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 227

Spm.nr. Titel

1. 1  Spm., om ministeren kan oplyse prisen på OECD-rapporten, til mini- steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
2. 2  Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-13 fra Poul Michael Fa- nøe, Herlev, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe- rens svar herpå
3. 3  Spm. om kommentar til henvendelse af 5/5-13 fra Hans Holmsgaard, Thyborøn, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
4. 4  Spm. om kommentar til henvendelse af 12/5-13 fra Pernille Vieht, Ry, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
5. 5  Spm. om kommentar til henvendelse af 14/5-13 fra en gruppe prakti-

   serende læger på Bornholm, til ministeren for sundhed og forebyggel- se, og ministerens svar herpå

Bilag 1

10

6. 6  Spm. om kommentar til henvendelse af 15/5-13 fra Monique Nielsen, Næstved, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
7. 7  Spm. om kommentar til henvendelse af 14/5-13 fra Henrik Schaum- burg, Sønderborg, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mi- nisterens svar herpå
8. 8  Spm. om kommentar til henvendelse af 22/5-13 fra gruppe af tidligere chefer og nøglemedarbejdere fra DAK-E og DAMD, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
9. 9  Spm. om kommentar til henvendelse af 23/5-13 fra DSAM, til mini- steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
10. 10  Spm. om kommentar til henvendelse af 30/5-13 fra Praktiserende Læ- gers Organisation (PLO), til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
11. 11  Spm om kommentar til henvendelse af 5/6-13 fra Gunver Lillevang, Roskilde, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
12. 12  Spm., om ministeren vil give konkrete eksempler på, hvor de praktise- rende lægers indflydelse på praksisudviklingsplanen har givet negati- ve virkninger, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe- rens svar herpå
13. 13  Spm., om ministeren vil konkretisere sine udtalelser fra Deadline den 3. maj 2013 om, at der kan realiseres produktivitetsgevinster i almen praksis svarende til 2 pct., til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
14. 14  Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der følger nye penge med, hvis der pålægges almen praksis nye opgaver i perioden frem til den 1. september 2014, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini- sterens svar herpå
15. 15  Spm., om ministeren mener, at de praktiserende læger skal tilføres fle- re ressourcer, såfremt nye kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer og opgaveudlægninger fra sygehusene skaber merarbejde i almen praksis, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
16. 16  Spm., om ministeren kan give konkrete eksempler på, at PLO har blo- keret for løsninger på lægedækningsproblemer, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
17. 17  Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kontinuiteten og kvaliteten i almen praksis kan opretholdes, når private aktører fremover kan drive praksisklinikker, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini- sterens svar herpå
18. 18  Spm., om ministeren kan give eksempler på private aktører, som kan byde på praksisdrift af ubesatte ydernumre (jf. § 227), til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
19. 19  Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at afgivelse af ydernumre ikke udløser betaling for lægebesøg, til ministeren for sundhed og forebyg- gelse, og ministerens svar herpå

11

20. 20  Spm., om manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet skyldes almen praksis, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
21. 21  Spm., om man skal forstå lovforslaget således, at den aftaleret, som de praktiserende læger tillægges i lovforslaget, svarer til den aftaleret, som de praktiserende læger har i relation til § 2 i overenskomst om al- men praksis, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe- rens svar herpå
22. 22  Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig at der fremover skal gives lægerne den nødvendige beskyttelse mod praksisplaner, der påfører dem driftsøkonomisk tab, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
23. 23  Spm. om ministeren med bemyndigelsen selv kan udvide omfanget af forpligtelsen til kodning, eller om udvidede kodningsforpligtelser kun kan ske efter aftale mellem overenskomstens parter (bemærkningerne side 20, 2. spalte), til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mi- nisterens svar herpå
24. 24  Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kvalitetsdata ikke bliver brugt til kontrolformål med den risiko, at værdien af kvalitetsdata for- ringes, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
25. 25  Spm. om, hvilke konsekvenser det vil kunne få for praksislægerne i lokalområderne, hvis de ressourcestærke borgere vælger læge nær ved arbejdspladsen, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini- sterens svar herpå
26. 26  Spm. om årsagen til, at der ikke stilles de samme uddannelsesmæssige krav til læger, som er ansat hos private aktører, i regionsklinikker eller i et af regionen midlertidigt etableret alment medicinsk lægetilbud, som i de almene praksisklinikker, der drives efter overenskomst om almen praksis, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe- rens svar herpå
27. 27  Spm. om, hvilke betingelser der skal være til stede, for at en region efter lovforslagets § 227, stk. 3, kan benytte sig af muligheden for ud- bud til private aktører, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
28. 28  Spm., om det vil kunne forekomme, at et regionsråd kan benytte sig af muligheden i § 227, stk. 3, uden der foreligger lægemangel, til mini- steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
29. 29  Spm. om ministerens udtalelse om, at private aktører kun vil kunne få tildelt ret til at drive almen praksis i en afgrænset periode, til ministe- ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
30. 30  Spm. om, hvornår ministeren forventer at iværksætte det i § 204, stk. 2, omtalte praksisplanudvalg, til ministeren for sundhed og forebyg- gelse, og ministerens svar herpå
31. 31  Spm., om lovforslaget indebærer, at opgaveflytninger fra sygehusene til almen praksis og flere gruppe 1-sikrede i perioden frem til den 1. september 2014 skal løses af de praktiserende læger, uden at der føl-

12

ger nye ressourcer med til at ansætte mere klinikpersonale, til ministe-

ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå

32. 32  Spm., om lovforslaget skal forstås således, at §§ 93 og 94 i den nugæl-

    dende overenskomst om almen praksis opretholdes, til ministeren for

    sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå

33. 33  Spm. om ministeren vil konkretisere, hvilke forhold som fremover vil

    være omfattet af regionens beslutningskompetence og hvilke områder, hvor samarbejdsudvalget således ikke længere vil have beslutnings- kompetence, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe- rens svar herpå

34. 34  Spm., om et regionsråd kan etablere en midlertidig praksis i henhold til § 227, stk. 6, uden bemanding af speciallæge i almen medicin, eller gælder der de samme forhold som ved udbud, til ministeren for sund- hed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
35. 35  Spm. om, hvordan og hvem der udpeger de tre læger til praksisplanud- valget, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
36. 36  Spm., om det er praksisplanen, der vil være den ramme, som sikrer kommunerne indflydelse på decentrale aftaler, til ministeren for sund- hed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
37. 37  Spm., om ministeren vil beskrive de hidtidige erfaringer med private aktører i almen praksis og private aktørers drift af almen praksis i Danmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
38. 38  Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at private aktører leverer den samme kvalitet som alment praktiserende læger, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
39. 39  Spm. om, hvordan en fakultativ adgang stemmer overens med andre bemærkninger om, at regionsrådet alene kan etablere et midlertidigt tilbud, hvis praksis ikke kan afsættes til praktiserende læger eller regi- onsrådet har kasseret bud fra privat aktør, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
40. 40  Spm., om det kun er ledigblevne ydernumre, der fortsat kan tildeles vederlagsfrit, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe- rens svar herpå
41. 41  Spm., om det er ministerens opfattelse, at en yderligere adgang til hel- bredsoplysninger for administratorer, er nødvendig for at skabe bedre patientforløb, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe- rens svar herpå
42. 42  Spm., om ministeren kan fremlægge konkrete eksempler på, at PLO skulle have sagt nej til at løse problemer med lægedækning, til mini- steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
43. 43  Spm. om ministerens kommentar til, at PLO i en skrivelse til RLTN af den 4. december 2012 har meddelt, at PLO var indstillet på at imøde- komme RLTN’s ønske om flere data vedrørende almen praksis, til mi- nisteren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
44. 44  Spm., om ministeren har kendskab til konkrete kontrolsager vedrøren- de praktiserende læger, hvor tilstedeværelsen af praktiserende læger i

13

samarbejdsudvalgene har medført, at sagsbehandlingen er trukket i langdrag, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå

45. 45  Spm. om, hvorfor notatet »Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige rammer for almen praksis«, anvender betegnelsen »lægernes vetoret« om den nuværende paritetiske styreform i almen praksis? Kan man ikke lige såvel tale om »regionernes vetoret«, til mi- nisteren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
46. 46  Spm. om notatet »Samlet opsummering vedrørende de nye regule- ringsmæssige rammer for almen praksis« hvor det fremgår, at »det skal undersøges, om der ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn kan fast- sættes regler, der regulerer/sætter loft over egenbetalingen«. Vil mini- steren oplyse om resultatet af denne undersøgelse, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
47. 47  Spm., om ministeren vil uddybe sine synspunkter, herunder fremlæg- ge uddybende redegørelse for konkurrencelovgivningens muligheder for at fjerne PLOʼs forhandlingsret, til ministeren for sundhed og fore- byggelse, og ministerens svar herpå
48. 48  Spm. om regionernes mulighed for at opdage og gribe ind over for til- fælde, hvor der sker misbrug af det afregningssystem, som bruges i dag, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
49. 49  Spm om kommentar til henvendelse af 5/6-13 fra Frantz Vogel, Kø- benhavn, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
50. 50  Spm. om kommentarer til kritikpunkterne i hvidbogen, herunder, at PLO var enig med regionen i de 13 kontrolsager, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
51. 51  Spm. om at sikre, at borgere, der har fravalgt en læge i deres nærområ- de, kan få lægebesøg, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
52. 52  Spm. om begrundelsen for, at ministeren foreslår de paritetiske udvalg afskaffet, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
53. 53  Spm., om ministeren vil ændre lovforslaget, så der sikres reel paralle- litet og dermed samme kvalitet m.v., til ministeren for sundhed og fo- rebyggelse, og ministerens svar herpå
54. 54  Spm., om ministerens bemærkninger dækker flere ting, herunder også, hvilke opgaver de praktiserende læger skal udføre, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
55. 55  Spm. om, hvorfor ministeren mener, at en adgang til data, der identifi- cerer den enkelte praktiserende læge, giver regionerne bedre mulighed for sundhedsplanlægning end de data, der leveres i dag, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
56. 56  Spm., om læger har mulighed for at indgå aftaler om, hvordan opgaver skal udføres, samt økonomi, til ministeren for sundhed og forebyggel- se, og ministerens svar herpå

14

57. 57  Spm., om der med lovforslaget ændres ved, hvilken uddannelse en læ- ge, som arbejder i eller driver en almen praksis, skal have, til ministe- ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
58. 58  Spm., om det er muligt i dag for regionerne at udbyde drift af almen praksis og i så fald under hvilke rammer, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
59. 59  Spm., om det bliver obligatorisk for regioner, som ikke kan sikre læ- gedækning med privat praktiserende læger, at udbyde driften, før re- gionen kan vælge selv at etablere en klinik, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
60. 60  Spm., om privatpraktiserende læger ikke nødvendigvis har fortrinsret til nye ydrenumre samt ydrenumre, som regionerne har opkøbt, eller begrænser lovforslaget muligheden for udbud til de tilfælde, hvor det ikke er muligt at afsætte driften til en alment praktiserende læger, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
61. 61  Spm., om ministeren kan garantere, at alment praktiserende læger ikke pålægges registreringer og kodning af data, som ikke allerede i dag foretages i den almindelige praksis, til ministeren for sundhed og fore- byggelse, og ministerens svar herpå
62. 62  Spm., om regionerne vil have mulighed for at benytte kvalitetsdata til kontrolformål og evt. honorering af den enkelte læge, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
63. 63  Spm., om ministeren har konkrete planer for refusion af det beløb, som borgerne skal betale for at gå til deres hidtidige praktiserende læ- ger, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
64. 64  Spm., om ministeren påtænker at lave specielle ordninger for de bor- gere, der ikke måtte have økonomisk råderum til at betale en evt. dif- ference mellem, hvad det offentlige måtte dække, og det beløb, der skal betales hos lægen, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
65. 65  Spm. om, hvordan uddannelse af nye speciallæger i almen medicin sikres, såfremt et meget stort antal læger vælger at aflevere deres yder- numre, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
66. 66  Spm. om at redegøre nærmere for begrebet »underliggende aftale«, herunder præcis angivelse af det potentielt materielle indhold og om- fang af aftalen, samt hvem denne »underliggende aftale« tænkes ind- gået imellem, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe- rens svar herpå
67. 67  Spm. om at redegøre for, om opgaver i sundhedsaftaler indgået mel- lem regioner og kommuner forud for implementering skal forhandles med PLO (pva. de alment praktiserende læger), herunder om organisa- tionen (pva. de alment praktiserende læger) af økonomiske eller andre årsager kan sige nej til at løse de definerede opgaver, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
68. 68  Spm. om at redegøre for de registrerings- og konkurrencemæssige konsekvenser, såfremt de praktiserende læger indleverer deres yder-

15

numre og derfor i princippet fungerer på lige fod med privathospitaler- ne, herunder om de praktiserende læger f.eks. med PLO som »tovhol- der« må indgå aftaler om fælles fastsættelse af priser for ydelser, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå

69. 69  Spm. om, hvorvidt de praktiserende læger vil skulle registrere og data- kode mere i en situation, hvor de i betydeligt omfang har indleveret deres ydernumre, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini- sterens svar herpå
70. 70  Spm. om at redegøre for de nærmere konsekvenser for henholdsvis patienter og de praktiserende læger, såfremt de praktiserende læger i stort omfang indleverer deres ydernumre, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
71. 71  Spm. om, hvorvidt de praktiserende læger i dag er forpligtet til at regi- strere og datakode mere end de private hospitaler, der har aftaler med det offentlige, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe- rens svar herpå
72. 72  Spm. om at redegøre for, om de definerede rammer i praksisplaner af- talt mellem regioner og kommuner forud for implementering skal for- handles med PLO (pva. de alment praktiserende læger), herunder om organisationen (pva. de alment praktiserende læger) af økonomiske el- ler andre årsager kan sige nej til at arbejde inden for de definerede rammer, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
73. 73  Spm., om ministeren kan bekræfte, at praksisplanudvalget ikke kan tvinge de praktiserende læger til specifikke opgaver som f.eks. opføl- gende hjemmebesøg i forbindelse med udskrivning fra sygehus, til mi- nisteren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
74. 74  Spm., om ministeren kan bekræfte, at såfremt en opgave via sund- hedsaftaler indebærer en opgave for de praktiserende læger, at det så vil kræve implementering i en aftale med lægerne, herunder i forhold til spørgsmålet om eventuelle økonomiske ressourcer til opgaven, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
75. 75  Spm., om det kan bekræftes, at de eneste private aktører, der kan eje et ydernummer, er de praktiserende læger selv, og dermed, at øvrige pri- vate aktører ikke kan eje et ydernummer, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
76. 76  Spm. om, inden for hvilke områder privathospitalerne i dag er pålagt »merbyrder«, sammenlignet med de praktiserende læger som private erhvervsdrivende, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini- sterens svar herpå
77. 77  Spm., om de praktiserende læger har aftaleret i relation til de opgave- flytninger, der løbende sker i forhold til almen praksis, og herunder, om der kan ske en omfattende opgaveudflytning til almen praksis, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
78. 78  Spm. om, hvad betegnelsen »f.eks.« i afsnit 3.4.2 i bemærkningerne dækker over, og herunder om »f.eks.« også omfatter sundhedsaftaler- ne, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå

16

79. 79  Spm. om, hvorvidt de praktiserende læger har aftaleret i relation til de opgaver, der i sundhedsaftalerne beskrives som en opgave for de prak- tiserende læger, herunder i forhold til spørgsmålet om eventuelle øko- nomiske ressourcer, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
80. 80  Spm., om der findes eksempler inden for sundhedsområdet, hvor myn- digheds- og finansieringsansvar ikke følges ad, nu hvor PLO tilsynela- dende er utilfredse med, at regionerne har det endelige myndighedsan- svar, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
81. 81  Spm. om, hvorvidt regionerne med lovforslaget har hjemmel til ende- ligt at beslutte en placering af en ny lægepraksis, som på urimelig må- de kan underminere driftsgrundlaget for en eksisterende nabopraksis, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
82. 82  Spm. om, hvor mange danskere der på landsplan i dag benytter sig af, at vælge en læge uden for 15/5 km. grænsen, til ministeren for sund- hed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
83. 83  Spm. om ministeren deler bekymringer fra de praktiserende læger om, at borgerne i stor stil vil vælge en læge nær arbejdspladsen, til mini- steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
84. 84  Spm. om, hvad der forstås ved »god almen medicinsk praksis«, som regionsrådet skal sikre, at den sundhedsfaglige virksomhed er i over- ensstemmelse med, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mi- nisterens svar herpå
85. 85  Spm. om, hvornår en region skal benytte salg af ydernummer, til mini- steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
86. 86  Spm., om det er korrekt, som PLO oplyser, at f.eks. opgaveflytninger fra sygehusvæsenet til almen praksis og flere gruppe 1-sikrede i perio- den frem til den 1. september 2014 skal løses af de praktiserende læ- ger, uden at der følger ressourcer med, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
87. 87  Spm., om hvad samarbejdsudvalgenes fremtidige rolle bliver, til mini- steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
88. 88  Spm., om en lægepraksis skal bemandes af en speciallæge i almen me- dicin, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
89. 89  Spm., om de data, som de praktiserende læger fremover skal dele med regionen, er de data, som de praktiserende læger i forvejen er forplig- tiget til at registrere, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
90. 90  Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om uddannelsesmæssige krav, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
91. 91  Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om kvalitetsdata om pa- tientbehandlingen i almen praksis, til ministeren for sundhed og fore- byggelse, og ministerens svar herpå
92. 92  Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om praksisplanen, til mi- nisteren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå

17

93. 93  Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om udbud af drift af al- men lægepraksis, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini- sterens svar herpå
94. 94  Spm. om kommentar til henvendelse af 12/6-13 fra A. M. N., til mini- steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
95. 95  Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag omkring overenskom- stens reguleringsprocent fra den 1. april 2013 og fremover, til ministe- ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
96. 96  Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag omkring den økonomi- ske ramme for perioden 1. september 2013 til 1. september 2014, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
97. 97  Spm. om, hvem der ejer de data, som generes i almen praksis, og om de data, som regionen ifølge loven skal have adgang til, kan sælges til kommercielle formål, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
98. 98  Spm. om at redegøre for, om Region Sjællands offentlig-privat part- nerskabsaftale, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe- rens svar herpå
99. 99  Spm om kommentar til henvendelse af 18/6-13 fra Forsikring & Pen- sion, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
100. 100  Spm. om at sikre, at der også i klinikker, der drives af en privat aktør eller i en regionsklinik, skal kunne ansættes læger i uddannelsesforløb, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
101. 101  Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag der sikrer, at pe- riodeafgrænsningen for driften af almen praksis for private aktører m.v., til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
102. 102  Spm., om det fremsendte ændringsforslag indebærer, at regionen først skal afprøve, om der er en eksisterende praktiserende læge, der vil ta- ge et ledigt ydernummer, før regionen sender det i udbud, jf. § 227, stk. 3, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
103. 103  Spørgsmålet er taget tilbage
104. 104  Spm. om at reducere honorarerne og/eller annullere pris- og lønregule-

     ring, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar

     herpå

105. 105  Spm. om kommentar til henvendelse af 19/6-13 fra Christian Carsten-

     sen, Allerød, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-

     rens svar herpå

106. 106  Spm. om kommentar til henvendelse af 20/6-13 fra Praktiserende Læ-

     gers Organisation (PLO), til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå

18

Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål og ministeren for sundhed og forebyggelses svar herpå.

Spørgsmålene er optrykt efter ønske fra DF og KF Spørgsmål nr. 21:

I lovforslaget fremgår det, at de praktiserende læger har aftaleret i relation til opgaver, som er defineret i praksisplanen. Men det fremgår ikke klart, om de praktiserende læger også har aftaleret i relation til alle opgaver, der følger af sundhedsaftalerne. Skal man forstå lovforslaget således, at den aftaleret, som de praktiserende læger tillægges i lovforslaget, svarer til den aftaleret, som de praktiserende læger har i rela- tion til § 2 i overenskomst om almen praksis?

Svar:

Den foreslåede bestemmelse i § 57 b, stk. 2, vedrørende lægernes pligt til at følge sundhedsaftaler, har følgende ordlyd:

»Stk. 2. Alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, er for- pligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med de sundhedsaftaler, der er indgået imel- lem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, jf. § 205, herunder følge forløbsprogrammer

m.v.«

I bemærkningerne til bestemmelsen anføres bl.a.:

»De opgaver, som beskrives f.eks. i et forløbsprogram, og som dermed er rammen om de praktiserende lægers forpligtelse, vil for de læger, som virker inden for overenskomsten, jf. § 227, stk. 1, skulle følges op af en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse.«

Bemærkningerne om, at der for de læger, som virker inden for overenskomsten, vil skulle følges op med en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse, er ikke begrænset til de opgaver, som beskrives i et forløbsprogram, men vil gælde for alle de opgaver, som følger af sundhedsaftaler.

Den nugældende overenskomsts § 2 har hidtil bl.a. været anvendt til at indgå lokale aftaler om ydelser, som de praktiserende læger f.eks. i overensstemmelse med en sundhedsaftale skulle levere. Om denne be- stemmelse videreføres i samme form i den kommende overenskomst, er det op til parterne at aftale.

Spørgsmål nr. 23:

I følge lovforslaget får ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for de praktiserende lægers kod- ning af henvendelser. Det anføres i bemærkningerne, at det på sigt vil kunne blive aktuelt at udvide for- pligtelsen til at kode henvendelser til almen praksis til at omfatte andre typer diagnoser end de nuværende forpligtelser. Kan ministeren med bemyndigelsen selv udvide omfanget af forpligtelsen til kodning, eller kan udvidede kodningsforpligtelser kun ske efter aftale mellem overenskomstens parter (bemærkningerne side 20, 2. spalte)?

Svar:

Der fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til bestemmelsen om kodning og datafangst:

»[…. ] Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse til ministeren blive stillet krav om, at der foreta- ges kodning af henvendelser vedrørende diagnoserne KOL, astma, kroniske muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed (osteoporose), hjerte-karsygdomme, cancer, diabetes og ikke-psykotiske psykiske lidelser i lovgivningen – svarende til det i overenskomsten aftalte. Der vil desuden blive stillet krav om, at lægen anvender de indikatorsæt i datafangst, der er udviklet for de pågældende diagnoser.«

19

»Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse hæfter sig ved, at parterne bag overenskomsten om almen praksis har tilkendegivet, at man er enige om, at resultaterne af dataindsamling for kodede henvendelser skal danne grundlag for en senere aftale om udvidelse af kodningsforpligtelsen.

Det vil således på sigt – og efter indstilling fra det faglige selskab – kunne blive aktuelt at udvide for- pligtelsen til at kode henvendelser til almen praksis til at omfatte andre diagnoser end de i overenskom- sten aftalte. For læger, der virker efter overenskomst, jf. § 227, stk. 1, vil der skulle indgås en efterfølgen- de aftale om implementering.«

En udvidelse af kodningsforpligtelsen, der binder læger, som arbejder efter overenskomsten, forudsæt- ter således 1) at der skal være en indstilling fra det faglige selskab, og 2) der skal indgås en efterfølgende aftale med lægerne om implementering.

Spørgsmål nr. 26:

Såfremt en privat aktør eller en region driver en klinik med flere læger, er det efter lovforslaget nok, at én af disse har en almenmedicinsk speciallægeanerkendelse. Hvad er årsagen til, at der ikke stilles de samme uddannelsesmæssige krav til læger, som er ansat hos private aktører, i regionsklinikker eller i et af regionen midlertidigt etableret alment medicinsk lægetilbud, som i de almene praksisklinikker, der drives efter overenskomst om almen praksis?

Svar:

Med hensyn til kvaliteten i de klinikker, der drives på baggrund af udbud i henhold til lovforslagets § 227, stk. 3, eller praksis, som regionsrådet selv etablerer i henhold til § 227, stk. 5, fremgår det af be- mærkningerne, at:

»Regionsrådet skal sikre – både ved udbud af drift af praksis og ved etablering af et midlertidigt tilbud – at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almenmedicinsk praksis, og at der sikres bemanding med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Regionsrådet kan sikre den rette bemanding ved i udbudsmaterialet at betinge sig dette og på midlertidige tilbud, som regionsrådet selv driver, ved at ansætte speciallæger i almen medicin.«

Det forudsættes således også, at regionen sikrer sig (i udbudsmaterialet og i de klinikker, som regionen selv driver), at den uddannelsesmæssige baggrund af det personale, som bemander klinikkerne, er sam- menlignelig med den standard, som findes i de klinikker, der drives efter overenskomst, jf. § 227,stk. 1.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der inden for den gældende ordning er mulighed for, at de en- kelte praksis kan have en forskellig ratio i forholdet læge/antal tilmeldte patienter.

Spørgsmål nr. 27:

Hvilke betingelser skal der være til stede for, at en region efter lovforslagets § 227, stk. 3, kan benytte sig af muligheden for udbud til private aktører?

Svar:

En region kan i henhold til bestemmelserne i § 227, stk. 3, foretage udbud i følgende situationer:

1) Regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1- sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, og hvor regionsrådet af lægen har fået overdraget yder- nummeret.

2) Regionen kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har op- rettet.

3) Endelige kan regionen som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

20

Spørgsmål nr. 28:

Vil det kunne forekomme, at et regionsråd kan benytte sig af muligheden i § 227, stk. 3, uden der fore- ligger lægemangel?

Svar:

Efter de gældende regler i sundhedsloven er den altovervejende hovedregel, at regionernes myndigheds- ansvar for at stille vederlagsfri lægehjælp i almen praksis til rådighed for borgerne i regionen, løftes via aftalen med »organisationer af sundhedspersoner«, jf. § 227, stk. 1 (i praksis PLO). Der vil ikke med lov- forslaget blive ændret ved dette. Muligheden i henhold til § 227, stk. 3, er ikke begrænset til en lægeman- gelssituation, men vil i disse tilfælde kunne medvirke til at sikre lægedækningen til alle borgere i en regi- on.

Spørgsmål nr. 29:

Ministeren har udtalt, at private aktører kun vil kunne få tildelt ret til at drive almen praksis i en afgræn- set periode. Er der tale om samme periode som for en regionsklinik, dvs. 4 år, eller er der tale om en anden tidsperiode?

Svar:

Regionsrådet kan alene foretage udbud af driften af praksis. Der er således ikke tale om, at regionsrådet i denne forbindelse kan sælge et ydernummer til en leverandør, der virker uden for overenskomsten, og som på denne måde får ret til videresalg. Udstrækningen af den periode, hvor en privat leverandør, via udbud, kan forestå driften af praksis, er ikke nærmere afgrænset i lovforslaget.

Spørgsmål nr. 36:

I henhold til nuværende overenskomst kan kommunerne indgå decentrale aftaler med de praktiserende læger. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at praksisplanen vil være den ramme, som sikrer kommunerne indflydelse på decentrale aftaler. Ligger der heri nogen realitetsændring i forhold til nuvæ- rende aftalemulighed mellem kommunerne og almen praksis?

Svar:

Jeg kan bekræfte, at der i henhold til den gældende Overenskomst om almen praksis bl.a. skal nedsættes såkaldte kommunalt-lægelige udvalg i hver kommune bestående af lokale praktiserende læger og repræ- sentanter for kommunen, som bl.a. kan udarbejde udkast til lokale aftaler, som efter overenskomstens reg- ler kan sende aftaleudkast til det regionale samarbejdsudvalg med henblik på at få aftale formaliseret som en såkaldt § 2-aftale.

Med lovforslagets vedtagelse bliver der et lovfastsat krav om, at der i alle regioner skal nedsættes prak- sisplanudvalg vedrørende almen praksis, hvor både almen praksis, kommuner og regionen bliver repræ- senteret.

Praksisplanen vedrørende almen praksis, som skal udarbejdes af praksisplanudvalget, bliver et centralt – og efter min vurdering- mere gennemgribende og sammenhængende samarbejds- og planlægningsværktøj imellem region, kommune og almen praksis, end det, der findes i den gældende overenskomst.

Praksisplanen skal beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sund- hedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen vedrører såle- des både den fysiske planlægning, herunder spørgsmålet om sikring af lægedækning i alle egne af regio- nen, og den indholdsmæssige del i relation til f.eks. sundhedsaftaler om udskrivningsforløb for ældre me- dicinske patienter.

For så vidt angår den fysiske planlægning, skal der beskrives en plan for sikring af den nødvendige læ- gedækning i alle egne af regionen, herunder for så vidt angår kapacitet og tilgængelighed.

21

Planen skal endvidere bl.a. forholde sig til den strukturelle udvikling og opgavevaretagelse i almen praksis under hensyntagen til udviklingen i det samlede sundhedsvæsen. Det kommunalt-lægelige udvalg kan – såfremt det videreføres i den aftale, parterne forventes at indgå inden 1. september 2014 – fortsat udarbejde udkast til lokale aftaler og sende dem til praksisplanudvalget.

Kommunerne vil få større indflydelse på planlægningen af almen praksis, hvilket vil medvirke til at sik- re sammenhæng til den kommunale indsats for f.eks. kronisk syge og ældre medicinske patienter, og det vil samtidig understøtte nødvendige faglige synergier, når almen praksis tænkes sammen med kommunale og regionale sundhedstilbud, f.eks. ved placering i sundhedshuse.

Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætter fortsat, at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger. I den forbindelse skal bemærkes, at dette må antages at forudsætte, at den centralt forhandlede landsoverenskomst om almen praksis i højere grad end i dag suppleres af decentrale aftaler indgået efter forhandlinger imellem regionen/kommuner og almen praksis. Dette forudsætter, at en større andel af den samlede økonomiske ramme for sektoren kan udmøntes decentralt.