Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
I 1787 blev Peder Brønich den første fuglekonge i Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab. Lige siden har selskabet hvert år fejret en ny fuglekonge, senest i 2012, hvor statsaut revisor Erik Tronborg Andersen ved skud fra Henrik Lundgren Brandt overtog værdigheden. Og på tirsdag skal den næste fuglekonge findes.
Tænker tilbage på 1787
Peder Brønichvar drejer og senere kgl. privilegeret herberger i “Prindsen”. Han var ud af en rigtig gammel slægt, hvis “stamfader” kom til Roskilde omkring år 1600. Peder Brønich var 5. generation af denne slægt og blev født i 1724. Når jeg på tirsdag går gennem Roskildes gader i blå blazer og højt humør, så går jeg og tænker på Peder og hans efterfølgere. Det var tanken at opkalde en plads i byen efter Peder, men det er foreløbig stødt an mod en manglende forståelse i kommunen (!). Jeg går, stolt over at være med til at føre en tradition videre, og smiler og tænker over traditionernes betydning. Tænker på, at vi ville være en hel del fattigere, hvis vi ikke havde denne tradition, solidt bygget på et hirostirks fundament. Jeg glæder mig atter over at bo i Roskilde og tænker på den store forskel på at sige cement og banan og Rødovre og Roskilde. Vel vidende, at mange trækker på smilebåndet og synes vi er en samling senile, der ikke har bedre ting at få dagen til at gå med.
Vi ved ikke hvornår Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab er opstået. De bevarede protokoller begynder 1790, men den ældste af de bevarede fugleskydningsskiver er fra den 28. august 1787, så denne dag regnes for selskabets stiftelsesdag. Og så ved man, at en del mennesker allerede i 1783 henvendte sig til restauratør Lindberg ved fjorden i den såkaldte “Børs”, ejendommen Havnevej 41 (nu Store Børs), for at få ham til at foretage de fornødne foranstaltninger til en fugleskydning. På en naturlig bakke i sin have lod Lindberg opsætte en stang til papegøjen, og her fandt de første fugleskydninger sted. Det tyder derfor på, at Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab er stiftet allerede i perioden 1783 – 1787.
I år mødes vi i de historiske rammer i det smukke gule, kongelige palæ på Stændertrovet
Det er da tankevækkende,at foreningen i dag består i bedste velgående. På dagen, hvor fugleskydningen finder sted, mødes flere end 100 skydebrødre. Pænt klædt på og med forventningsfuldhed om en dejlig dag i muntert lag.
Dagen starter kl. 8, hvor den regerende fuglekonge tager imod selskabets bestyrelse, fanebærer og eventuelt kunstneren til morgenmad. Hvis muligheden er til stede på bopælen, bliver flaget hejst i dagens anledning.
Efter morgenmåltidet drager fuglekongen og bestyrelsen videre til fugleskydningen. Som regel foregår det i taxaer stillet til rådighed af selskabet. Men det hænder, at fuglekongen arrangerer andre transportmuligheder, som f.eks. brandbil, hestevogn eller blankpoleret skraldevogn.
Klokken 9.30 ankommer delegationen normalt til Roskilde Museums gård – “Sukkerhuset”, Sankt Ols Gade 18. På grund af renovering mødes vi i år i Palæet, der vhfor Danmarks Riges grundlov blev til i Stænderforsamlingerne. Skydebrødrene tager imod fuglekongen med med hurra-råb. Fuglekongen er vært for en bitter til skydebrødrene, der på det tidspunkt – måske har indtaget sig en morgenbajer.
Æresmedlem Holger E. Olsen, født i 1915
Her gives hånd og vi glæder os til at gense Holger Olsen, selskabets ældste medlem, nu også æresmedlem. Holger er født 4. December 1915. Fra 1980 til 2005 har Holger Olsen trofast båret mulktbøssen og sørget for opkrævning af bod til glæde for skytterne ved årets sidste skiveskydning. Dette hverv slap han i forbindelse med sit 60 års jubilæum, i en alder af næsten 90 år. Holger er altid god for en historie eller en morsom anekdote. Holger Olsens bryst er flot dekoreret af diverse emblemer og sølvplader. Den opmærksomme vil kunne bemærke, at 40-års jubilæums- sølvpladen mangler. Til dette fortæller Holger Olsen:
“Jeg var på cykel til fugleskydningen det år, jeg modtog sølvpladen. Da jeg skulle hjem, lagde jeg både selskabets emblem og den netop modtagne sølvplade i cykelkurven. Det var et frygteligt blæsevejr den dag. Det endte med at fuglen fløj, og den tog sølvpladen med sig”.
Klokken 10 er det tid til afgang. Forrest går hjemmeværnets orkester med Preben Farvelade og andre notabliteter, der fører an med festlig marchmusik. Herefter følger fanebæreren, statsaut. Revisor Dan Rasmus Pedersen, i øvrigt svigersøn til afgående fuglekonge Erik T. Andersen. Herefter følger fuglekongen, tidligere fuglekonger og bestyrelsesmedlemmer.
Bagest går fugleskydningselskabets øvrige medlemmer. At alt går reglementeret til, sikres af marchleder, Per Handberg Nielsen.
Marchen starter på Domkirkestræde, går af stien mellem kirken og Palæet til Fondens Bro, Bondetinget, Karen Olsdatters Stræde og Skomagergade til Stændertorvet. Her gøres et ophold foran det gamle rådhus. Ofte kommer borgmesteren eller en repræsentant for denne ud og siger et par ord til skydebrødrene, inden marchen fortsætter.
Den sidste del af marchen går via Algade til Hersegade, hvor Restaurant Håndværkeren ligger. På Per Handberg Nielsens ordre træder skydebrødrene nu af til skydning. Skydebrødrene samles nu i haven, hvor der både er mulighed for at sidde ude under åben himmel eller under et stort halvtag, der sikrer mod eventuel stikkende sol eller regn. Både ude og inde er der fire-mands borde, der dog kan sættes sammen, så større grupper kan samles.
Første officielle begivenhed her er flaghejsning. Alle står med front mod fanen, og jakkerne er tilknappet, mens Dannebrog stateligt går til tops, mens medlemmerne synger første vers af “Der er ingenting, der maner”.
Fuglekongen Erik T. Andersen
Herefter er det tid til afsløring af den afgående fuglekonges skive. Denne står på et staffeli og er tildækket af et klæde. Når skiven er afsløret, og fuglekongen har givet sin beskrivelse af motivet, bliver han honoreret med klapsalver. Nu er det tid til årets fugleskydning. Fuglekongen får tildelt skydenummer 1 og formanden skydenummer 2. Øvrige skydenumre kommer i den rækkefølge, den enkelte melder sig til skydeudvalgsformanden. Skytter med ulige numre skyder med venstre riffel, mens skytter med lige numre skyder med højre riffel. Alt imens skydningen foregår, emmer haven af god snak, kortspil og hygge. I havens pavillon sidder musikere og bidrager til stemningen med gode toner. Under halvtaget er opsat en skænk, hvorfra der kan købes øl og vand, bitter, sandwich og lune “deller”.
En planche med bordopstilling bliver sat op. Her kan skydebrødrene skrive sig på til bordplanen til den efterfølgende frokost. Bordplanen sikrer mod tidligere tiders kaos og anarki, hvor nogle havde reserveret flere pladser, og andre måtte deles om en bordende. Et bord er tilegnet selskabets bestyrelse, fuglekongen – der denne dag er æresgæst – og eventuelle øvrige æresgæster.
Midt i alt det hurlumhej, der er på stedet, er det op til den enkelte skydebror at være opmærksom på, hvornår det er hans tur til at skyde. Skydeudvalgsformand Bennie Hansen yder den udsøgte service løbende at kalde skytterne frem til skydning. Dette ofte med en flabet bemærkning – men med “et glimt i øjet”. Når en skytte ikke frem til skydning, er det bare ærgerligt. Han bliver sprunget over i denne omgang og må håbe på at være mere opmærksom næste gang, det er hans tur.
Skydningen foregår, som den har gjort gennem alle tider. Der er ni emner, der skal nedskydes i den traditionelle rækkefølge, der er som følger:
1. Ringen
2. Kronen
3. Fuglens højre klo
4. Fuglens venstre klo
5. Halspladen
6. Halen
7. Fuglens venstre vinge
8. Fuglens højre vinge
9. Brystpladen
Når et emne er skudt ned, går man straks videre til det næste. Det er ikke skytten, der er vinder af det enkelte emne, men den, han har skudt for. Dette afgøres først senere. Enkelte år har det vist sig, at fuglen har været mere sejlivet end gennemsnittet. Det kan også være skytternes færdigheder, der har været under middel. Om dette skyldes vejret, de våde varer eller manglende skiveskydningstræning er her uvist. Men det hænder, at skydningen tager længere tid end forventet. Omvendt er der år, hvor alle emner er skudt ned i en ruf.
Uden mad og drikke … I år, hvor skydningen trækker ud, kan det besluttes, at et eller flere skydeemner bliver sprunget over. Man går derfor direkte til brystpladen, der altid skal nedskydes. I disse tilfælde bliver vindere og skytter afgjort af tallenes magi, som ene og alene skydeudvalgsformanden har indsigt i.
Når brystpladn er skudt ned, og årets kongeskytte er fundet, er skydningen afsluttet. Nu affyres tre skud i salutkanonen selskabet modtog som gave af Tuborgfondet i anledningen af 225 års jubilæet i 2012. Skuddene markere at en ny fuglekonge er fundet. På det tidspunkt er der dog ingen der ved hvem det er.
Det er nu tid til en velfortjent frokost. Denne er planlagt til omkring klokken 14.
Selskabet går ind i den store sal og finder deres pladser i henhold til bordplanen.
Formanden beordrer fanen ført ind. Alle rejser sig, står med tilknappede jakker og gør front mod fanen, der af fanebærer Dan R. Petersen føres gennem salen til ærespladsen, alt imens orkestret spiller “Fanemarchen”, der i daglig tale kaldes “Her kommer Jens med fanen”.
Selskabets formand, Ebbe Overgaard Nielsen
Nu starter spisningen med, at formanden byder velkommen til det store måltid, der afbrydes gentagene gange af officielle taler og sange. Maden er, trods tidernes skiftende skikke, traditionel. Menuen består nu om stunder af marinerede sild med løg, kryddersild med løg og kapers, røgede sild med løg og radiser, stegte sild med løg, sardiner i olie og tomat. Til dette serveres rugbrød, fedt og smør. Herefter kommer der en halv hummer med salat, dilddressing, mayonnaise, citron og ristet brød. Den lune ret består af sprængt lammekølle med kogt spidskål, nye kartofler, flødepeberrod, hvid sauce, smørsauce og sennep. Der sluttes af med brie, blåskimmelost og gammel ost med lyst brød, rugbrød, smør, fedt, sky, løg og solbærsyltetøj.
Første taler er under sildebordet, hvor den afgående fuglekonge, Erik T. Andersen, holder sin tale for Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Der råbes et nifoldigt hurra for majestæten, hvorefter fanebæreren går til fanen, og forsamlingen under musikakkompagnement stemmer i med “Kong Kristian stod ved højen mast”.
Næste taler er efter sildebordet, hvor formand Ebbe Overgaard Nielsen, taler til fuglekongen og slutter af med, sammen med det samlede selskab, at udråbe tre hurra´er, efterfulgt af musikken til “Den gamle sang” , som afsynges.
Efter hummeren holder en skydebror talen for fædrelandet, hvorefter afsynges “Der er et yndigt land”, igen med forsamlingen – stående med tilknappede jakker – og vendt mod fanen, hvor fanebæreren stateligt står ret.
Inden lammekøllen kommer på bordet holdes talen for skytterne. Det er et medlem, der ikke er aktivt ved skiveskydningerne, der taler til de aktive. Efter gammel skik kan man sige, at det er et “admitteret” medlem, der taler til de “ordentlige” medlemmer. Herefter afsynges sangen “For Skytterne”.
Inden osten kommer på bordet, vil formanden overrække eventuelle erindringsemblemer til medlemmer med 25, 40 og 50 års jubilæum. En gang i historien er der blevet uddelt et 60 års erindringsemblem. Ligeledes vil alle de i årets løb nyoptagne skydebrødre blive præsenteret for de gamle. En af de nyoptagne skydebrødre holder – på vegne af alle de nye – en tale for selskabet.
Sidst på eftermiddagen er det tid til uddeling af årets præmier. Der er to præmier for hver nedskudt del af fuglen. Der er præmie til den person, for hvem fuglens del er skudt ned, og en tillægspræmie til den dygtige skytte, der har afgivet det sidste skud, inden emnet faldt. Præmieuddelingen foregår i samme rækkefølge, som emnerne er skudt ned. Således afsluttes med kåringen af fuglekongen. Kongeskytten modtager foruden sin præmie et kongeskytteemblem, med ret og pligt til at bære dette ved fremtidige arrangementer.
Den nye fuglekonge udråbes og modtager en særlig flot erindringspræmie. Den nye fuglekonge modtager skydebrødrenes hyldest, og det er nu tid til det højtidelige øjeblik, hvor den afgående fuglekonge må overlade fuglekongebåndet til den nye fuglekonge. Nu kommer vi til det tidspunkt, hvor den afgående fuglekonge, den nye fuglekonge, formanden og kongeskytten skåler i de fire sølvbægere, selskabet modtog som gave af lokalhistorikeren Lotte Fang, i anledningen af 225 års jubilæet i 2012. Den nye fuglekonge siger her nogle ord til forsamlingen, og det hænder, at han byder sine skydebrødre på et glas. Dette er dog ikke velset i bestyrelsen. I “VEJLEDNING FOR FUGLEKONGER” fremgår det:
“Bestyrelsen henstiller, at den ny fuglekonge ikke i forbindelse med sin kåring giver en omgang til de tilstedeværende skydebrødre.
Denne henstilling er begrundet med, at udgiften er stor (fuld restaurationspris) og med, at kåringen er slutningen på fugleskydningen, hvor de fleste alligevel er velforsynede og har noget i glasset.”
Atter synges “For Skytterne”, inden fanen bæres ud, mens skydebrødrene igen respektfuldt står ret for fanen og tonerne til “Fanemarchen”, igen lyder.
Her først på aftenen er den officielle fugleskydning afsluttet. Mange vender hjem, men fugleskydningsselskabets skydebrødre er også med til at sætte præg på livet i byens beværtninger den aften.
