Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Den, der er mødt af en aftalepartner, der har svigtet groft, har det svært. Derfor er det forståeligt, hvis lægerne møder regionernes fremstrakte hånd med MIStillid. Men lægerne er bare nødt til at gå den mil for deres patienters skyld.
Bent Hansen
»Jeg holdt et møde med Henrik Dibbern i sidste uge, hvor jeg fortalte ham, at vi ønsker at begynde helt forfra i forhandlingerne. Fra vores side betyder det, at vi trækker alle vores hidtidige krav. Vi skal op af skyttegravene og starte på en frisk«, siger Bent Hansen til Politiken. »Det skal sikre, at vi møder hinanden åbent med tillid og tryghed i stedet for at bære videre på den retorik, som med rette har kunnet opfattes som kampskridt. Vi vil gennemgå alle de relevante områder i samarbejdet, så vi får en fælles forståelse. Jeg håber, at Henrik Dibbern tager godt imod det«, siger Bent Hansen.
Som det er fremstillet, er det et særdeles positivt træk. Som mediator og konfliktmægler ved jeg hvordan det føles hos lægerne: de vil se meget skeptisk på invitationen. Og det er helt naturligt. Regionerne har efter mere end 40 års samarbejde groft forbrudt sig mod enhver form for god opførsel. Regionernes skjulte samarbejde med regeringen, deres medvirken til urimeligt spin om lægernes faglighed og moral har på rekordtid nedbrudt lægernes tillid til deres forhandlingspart. OG det er naturligt. Tillid er som penge. Når du sætter penge ind på din bankbog, så kan kan du tage dem ud igen, men sætte du 100 kroner ind og trække 200 kroner ud, så b liver der overtræk.Og regionerne har et stort overtræk på deres tillidskonto hos praktiserende læger.
Når det er sagt, så må det også straks siges til lægerne, at I er nødt til at gå frem på banen og tage vel imod invitationen. Det vil møde modstand hos mange læger, for der er mange sårede følelser og betydelige skuffelser. Derfor bør parterne også overveje at få bistand fra professionelle, f.eks. fra mediatorer, der er uddannet til at hjælpe parter i konflikt. Det vil være en ny og anderledes måde at tackle tingene og det bør overvejes at bruge denne teknik. Den er højt anerkendt i udlandet, mens den i Danmark kun langsomt er på vej ind.
Parter i en konflikt, der er så optrappet sm lægekonflikten, kan kun sjældent selv finde ned fra konflikttappen. Det er der talrige eksempler på. Tænk over det. I tide. Og på med vanten og held og lykke.
Efterskrift: På Facebook kommenterer formanden for PLO Sjælland, spciallæge i almen medicin, Niels Ulrich Holm, Politikens historie sådan: “Det lyder rigtig godt. Når man spørger Henrik Dibbern kan han bare slet ikke genkende at have været til det samme møde som Bent Hansen. Henrik blev mødt af en liste med 5 temaer som Danske regioner ville drøfte – nu da loven syntes at være noget vi måtte acceptere. Det stiller PLO i en klar valgsituation: Bøj nakken og accepter at aftaleret, paritet og økonomisk indflydelse hører fortiden til – eller at gøre som vi hele tiden har lovet: At gå ud af overenskomsten med det offentlige. Når og hvis det offentlige ønsker en aftale med PLO – så kan de komme tilbage. Der skal desværre bade mere end spin og smil til at lappe på de tillidsbrud og den svigagtige masterplan vi har lagt ryg til det sidste års tid“.
Udtalelsen viser hvor stor tillidskløften er. Hvis det er rigtigt, at Bent Hansen er mødt frem med fem temaer og med lovforslaget i hænderne, så har han jo igen groft overtrukket på tillidskontoen. Han vil så være skyldig i en grov optrapning af konflikten. Der er virkelig behov for at begge parter nu besinder sig og henter hjælp, så samtalen kan etabelres.
Begge parter må tage sig sammen og sætte sig sammen og det skal ikke ske via Politiken eller DR. Det skal være et møde båret af oprigtighed og et ønske om at nå et resultat. Ikke for regionernes eller lægernes skyld. For patienternes skyld.
