Lægekonflikten dag 0 – hvad så nu?

Hvad nu? Alle er forvirrede. 25 mod 24. Godt eller skidt og hvordan skal det gå? Lægerne traf i går en klog beslutning. De var ikke sig selv nærmest, men tog et samfundsmæssigt medansvar. Under de vanskeligste vilkår: dybt svigtet af en aftalepart, med tilløbende klakører. Det samme kan man ikke sige om regionerne, regeringen og Danmarks Liberale Parti Venstre. De har svigtet os – patienterne – i sjælden grad.

Henrik Dibbern

Henrik Dibbern har handlet klogt igennem en lang periode, men han blev fanget i ”Bondo-fælden”. Kollegernes totale opbakning tog klarsynet og han nægtede at gå reelt ind i forhandlingen på det rette tidspunkt. Det var en fejl. Derfor gjorde Dibbern ret i at trække sig. Han fortjener tak for en stor indsats, selvom han desværre ikke kunne overskue at gøre arbejdet færdigt.

Jeg tror hverken regioner, læger eller vi ved, om en privatisering af almen praksis er lykken. Men det ville være helt uforsvarligt at gennemføre privatiseringen i protest og som en hurtig hovsaløsning, hvor ingen kunne gennemskue følgevirkningen. Sådan kan man ikke drive en virksomhed på et område, hvor man har et ansvar for samfundets primære snddhedspleje. Her løber man ikk af pladsen i surhed. Den slags væsentlige ændringer skal tilrettelægges i tide. Almen praksis er almen praksis ud fra en historik, som ikke bare kan splittes ved et skrivebord, hvorefter (erhvervs)livet kan fortsætte som var intet hændt.

Pressekonferencen på Hilton

Jeg havde forventet, at lægerne havde opretholdt deponeringen, men var gået ind i en forhandling. Det var der ikke lagt op til før Hilton, men der var brug for. Efter regionernes fremstrakte hånd. Var den blevet mødt straks den kom, den 27. juni, og var Bent Hansen taget i forhør, så kunne man måske have afklaret om det fremsatte tilbud er reelt. Det får vi ikke at vide og som den konstituerede formand sagde, så er mange læger skeptiske overfor om Bent Hansen mener det alvorligt. Og med god grund.

Der er sagt og skrevet meget om regionernes stærkt kritisable adfærd i denne sag. Bent Hansen står tilbage som dybt utroværdig og det må være med en underlig smag i munden han tænder lyset i badeværelset og ser sit skælmske smil i spejlet. Den mand har sveget og svigtet. Ikke bare lægerne, men alle patienterne. Og hans motiv er selvisk: han ved, at supersygehusene vil gøre regionerne arbejdsløse, for ingen tør betro regionerne dette ansvar. Han ved, at han skal finde på noget for at bevare de dybt overflødige regioner. Og her er intet middel helligt for denne mand. Han bistås af venstrepolitikere, der i den grad har svigtet deres kernevælgere. Han bistås af en juniorsundhedsminister og af et bagland af erhvervslivets særinteresser. Novartis har en sundhedsordfører i regeringens største parti og en direktør i region Hovedstaden. Falck har hænderne dybt nede i denne sag. Carl Holst vil gerne være formand og departementschefen i sundhedsministeriet er gift med en jysk regionsdirektør, der er vil efter at komme til at tjene penge på at sælge patientdata. Dine og mine. Pressen benytter ukritisk inhabile “specialister”, som f.eks. Jess Søgaard, der har private økonomiske interesser i denne sags udvikling.  Der er tale om et virvar af snavs og begrundet mistillid og på den baggrund vil enhver frygte for forløbet, hvis der ikke medinddrages kompetent hjælp til andet end avanceret mudderkastning.

Dagens Medicin skrev i går en interessant leder om denne sag og dens udfordringer. Lad mig tilslut bringe et par citater herfra:

”Det, der har provokeret de praktiserende læger, er regionernes dobbeltspil og deres forræderi. Fra starten af vidste regionerne jo, at de ville vinde denne kamp. De vidste, at regeringen ville gribe ind, og de vidste, at regeringens indgreb ville give regionerne magten. I stedet for at forhandle valgte regionerne systematisk at nedbryde befolkningens tillid til de praktiserende læger…Med plantede historier malede regionerne et billede af de praktiserende læger som utroværdige, ineffektive, dyre og inkompetente. Kampagnen var effektiv, og den bankede derudaf…Men Bent Hansen tilbød ikke at regionerne ville indrette sig så regeringens tilsidesættelse af f.eks. aftaleretten i praksis kunne nulstilles. Den mulighed havde han, men han trak ikke det kort.

Ingen goodwill til Bent Hansen

Den goodwill, Bent Hansen kunne opnå med sin aktion, blev desværre straks efter nedbrudt, da Danske Regioner medvirkede til en artikel i Jyllands-Posten og et indslag i tv-avisen, som fik det til at se ud som om de praktiserende læger var blevet forkælet med guldrandede lønforhøjelser på ni procent de seneste fem år.

Det blev sammenlignet med stigningen i antallet af patienter på bare to procent. Men det blev ikke berørt, hvad andre grupper havde fået af lønfremgang i samme periode, f.eks. andre speciallæger, sygeplejersker eller andre liberale erhverv.

Dermed var regionerne tilbage ved udgangspunktet – ikke til at stole på – set med de praktiserende lægers øjne. Hvis samarbejdet havde været tillidsfuldt, så ville denne konflikt aldrig have eskaleret til det nuværende niveau”.

Der venter store, store udfordringer. Den rigtige start ville være en uforbeholden beklagelse fra skurkene, regionerne, regeringen og Venstre. De burde undskylde deres taskenspilleri og deres grove tillidsbrud overfor læger og patienter. Dertil rækker utvivlsomt hverken juniorminister Krags eller Bent Hansens udsyn, så vi må klare os med mindre. Det må så være et håb om at der inddrages alternativ konfliktløsning i sagen – uden det går denne sag op i hat, briller og mistillid. Og til syvende og sidst rammer det patienterne, som ikke har lod og del i det her. Hvis vi altså fraskriver os medansvaret for at have valgt politikere, som har tilladt sæbeoperaen Danske Regioner.