Konservative: Derfor vil vi ikke ødelægge familielægen. Hvorfor kan denne holdning ikke samle et politisk flertal hen over midten?

Der er fra de konservative udsendt en meddelelse om baggrunden for, at partiet har stemt nej til indgrebet mod familielægerne. Jeg har modtaget det til orientering fra en af mine kilder og bringer det her.

Jeg må igen sige, at det overrasker mig, at det er DF og C,d er skal tage denne kamp, mens Venstre forsøger på at have mel i munden og blæse samtidig. Skærer man helt ind til benet ser jeg som kunde hos min læge dette som et forsøg på at kvæle 2.100 private virksomheder. Had der driver et parti som Venstre, som altid taler om udlicitering og privatisering – forstår jeg ikke. Det er nok derfor jeg ikke er blevet politiker. Det er heller ikke let for mig at forstå regeringspartiernes interesse i at medvirke til at ban e vejen for en ødelæggelse af et velfungerende system.

Familielægen er ikke et oplagt emne til at ende som indbagt kød i en rævekage. Dertil er emnet for vigtigt. Lovgivning er simpelthen ikke vejen til løsning af konflikter. Vi så det i lærerkonflikten, hvor regeringen – støttet af oppositionen – sendte bulldozere ud og nu skal man rundt i hele landet forsøge at hele sårene. Det er ikke let. Og i lægkonflikten vil det blive endnu vanskeligere. Når jeg bliver ved med at lede efter en forklaring i denne sag skyldes det min undren over, at så mange politikere går ind for en lov.

I skrivelsen fra C siges mange fornuftige ord. Det gør det kun vanskeligere at forstå, at man ikke bredt politisk har kunnet enes om denne holdning.

Det Konservative Folkeparti har i dag stemt nej til det lovindgreb i lægekonflikten, som regeringen og Venstre har udarbejdet sammen.

Årsagerne til vores nej er mange, men helt overordnet drejer det sig om, at vi mener, at lovindgrebet udvander hele familielægebegrebet. Det familielægebegreb, der igennem mange år har været garant for tryghed og kvalitet i almen praksis, og som Det Konservative Folkeparti er varm tilhænger af.

Dernæst er Det konservative Folkepartis nej også begrundet i en række helt klare fejl og problemer i lovindgrebet.

For det første begrunder regeringen og Venstre lovindgrebet med, at det er nødvendigt for at sikre, at man alle steder i landet har adgang til en praktiserende læge tæt på, hvor man bor, og at det ikke er tilfældet i dag. Problemet er bare, at det er et belejligt argument, der er opfundet til lejligheden. Faktum er nemlig, at regionerne allerede i dag kan sørge for dette via den såkaldte undtagelsesbestemmelse, der betyder, at regionerne i en periode kan oprette lægeklinikker, hvis det ikke er muligt at få en praktiserende læge til at overtage en ledig praksis.

For det andet vil lovindgrebet i den grad svække kvaliteten ude hos lægerne og dermed også den kvalitet i behandlingen, man vil opleve som patient. For at drive en lægepraksis i dag, er det et lovkrav, at man har en uddannelse som speciallæge i almen medicin. Fordelen er, at man så er specialiseret i at opdage og behandle mange former for sygdomme. Med lovforslaget bliver det fremover sådan, at en privat aktør eller en region kan drive en klinik med flere læger, hvor det kun vil være et krav, at én af dem skal have en almenmedicinsk speciallægeuddannelse.

For det tredje er lovindgrebet også et angreb på de praktiserende lægers position som private erhvervsdrivende. Fremover vil det nemlig være sådan, at det er i praksisudvalgene i hver region, at blandt andet lægernes arbejdstilrettelæggelse skal fastlægges. Godt nok får lægerne plads i disse udvalg, men hvis der ikke opnås enighed, har regionerne vetoret. Det betyder i al sin enkelhed, at regionerne og kommunerne sammen kan aftale ting, som de praktiserende læger er forpligtet til at udføre. Det er et voldsomt angreb på – og indgreb i – en privat erhvervsdrivendes selvstændige position. Angrebet på lægerne som private erhvervsdrivende understreges endvidere af, at regionerne fremover kan vælge selv at overtage ledige ydernumre. Et skridt i retning af at lægepraksisser skal drives af de offentlige myndigheder og ikke privat erhvervsdrivende læger.

Fra Det konservative Folkepartis side har vi længe forsøgt at få ministeren til at tage en timeout i forhold til regeringens og Venstres lovindgreb. En timeout, der skal give regionerne og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) grund, tid og rum til igen at sætte sig til forhandlingsbordet og finde en løsning, der er til gavn for alle parter. Og med en neutral opmand på, som kan være med til at få forhandlingerne tilbage på et konstruktivt spor. Desværre uden held. I stedet er vi nu endt med et ødelæggende lovindgreb, der svækker og underminerer familielægen. Fra Det Konservative Folkepartis side vil vi dog fortsætte kampen mod lovindgrebet. For os stopper den ikke med dagens afstemning.

Med venlig hilsen

Benedikte Kiær
Sundhedsordfører