Kære Astrid – lad mig beholde min familielæge

Kære Astrid – lad mig beholde min familielæge

Jeg hører til den velbjærgede del af befolkningen, som næppe vil få problemer omkring min læge, uanset hvordan lægekonflikten ender. Men det vil mennesker, der ikke lige er så heldige, som jeg er. De mennesker har ingen stemme i lægekonflikten. De har ikke en patientforening, som taler deres sag. De har ikke selv kræfter til at skaffe sig adgang i debatten. Og regering og regioner er ligeglade med dem. Derfor skriver jeg nu til dig, Astrid.

Jeg tror ikke du fortæller hele sandheden i denne sag. Du er meget optaget af at bruge ordet ”reform” og du forsømmer ingen lejlighed til at fortælle, at du kæmper for patienterne. Du tror næppe selv på det, men retorikken har jo fået overtaget i dansk politik, så det er afgørende, hvad der siges og ikke, hvad der menes og tros. Du er ambitiøs og vil gerne noget, men desværre er du begyndt et helt forkert sted.

Familielægerne gør det i dag rigtig godt og hvis du ville tilføre dem flere midler, kunne de gøre endnu mere godt. Det ved du og jeg. For det er meget billigere at få tingen lavet hos de praktiserende læger end i den offentlige sundhedssektor. Tilfredsheden med den offentlige sundhedssektor er meget, meget lavere end tilfredsheden med de praktiserende læger. Tingene fungerer bedre der. Bedre og billigere. Hvorfor bygger du ikke videre på det, i stedet for at forlange hals- og håndsret over en velfungerende gruppe, der løser opgaven og som har signaleret, at man er klar til at løse flere opgaver. Hvis du gør det muligt.

”Reformer” kan være nyttige. Det ville nok være ganske nyttigt at reformere regionerne væk. De er jo alene legeplads for politikere, som ikke har kunnet begå sig, hvor de gerne ville, i Folketinget. Eller en del af lønunderlaget for politikere, som for at holde sammen på hverdagen må arbejde, hvor der er ben til det. Men det er mange år siden vi indså, at regionerne er overflødige. Indenfor sundhedssektoren er de måske endda skadelige. Vi er mange, der ikke kan se positive aftryk af deres indsats eller mangel på samme. Der fedtes rundt med tingene på en måde, som aldrig ville gå i en privat (læge)virksomhed. Må jeg blot sige ”elektronisk patientjournal”, så ved du, hvad jeg tænker på.

Der er i debatten harceleret over, at lægerne bruger udtrykket ”familielæge”. Jeg elsker det ord. Det dækker over præcis den vare, jeg får hos min egen læge. Jeg har ”min” læge, som kender mig. Hun har sygeplejersker, som kender mig og jeg har tryghed ved deres gode samarbejde. I stedet risikerer jeg at få ”superlægeklinikker”, der kommer til at minde om alt det, som det offentlige sundhedssystem kæmper med. Astrid, Det er da en skidt idé at importere dårligdommene fra det offentlige med skiftende læger, manglende samarbejde, ventelister i lange baner og mislykkede it-projekter og med forkert fokus på hele den administrative – ikke velfungerende – del. Fri os fra det.

Luk regionerne og sæt dig sammen med de praktiserende læger. I kan skabe en fantastisk udvikling på området for almen praksis. I kan bygge på et solidt fundament; en økonomisk fornuftig udgangsposition (udgiften i almen praksis er 1:10 ift det offentlige) og du har nogle af de mest engagerede læger, der findes: dem, der lever for hr og fru Danmarks sundhed. En udvikling her, vil gavne alle. Hvis du derimod kører løs med dit lovforslag, så hægter du de ringest stillede patienter af. De velbjærgede skal nok klare sig. Kære Astrid – lad mig beholde min familielæge

Scroll til toppen