Politikerne i region Hovedstaden har valgt at fjerne lægerne fra lægevagten (S, SF, R og V). Regionen vil selv. Og nu giver det problemer fra 1. September og straks forsøger man med spin at give skylden på lægerne. Hvad kan vi lære heraf? Meget. Hvis vi altså vil lære.
Lægerne vil også få skylden for det sammenbrud, der vil ske, når ydernumrene deponeres. Men lige så lidt som borgerne I Region Hovedstaden kan borgerne I resten af Danmark forventes at hoppe på dette spin. Den, der opsiger en overenskomst må også være den, der tager ansvaret for følgevirkningerne. I begge tilfælde er det regionerne.
Regionens håndtering af sagen er næppe i orden. Efter det oplyste blev
beslutning om at hjemtage lægevagten ikke forelagt PLO via
samarbejdsudvalget.
Beslutningen er truffet helt uden fagligt grundlag, uden analyser af den nuværende lægevagt og uden økonomiske analyser. Den går også imod de centrale sundhedsmyndigheders og de fleste regioners ønsker om at få speciallægen i front. PLO har advaret: “Hvis regionerne imidlertid ønsker at overtage ledelsen af lægevagten, er der intet til hinder for, at de kan gøre det, men så har de også ansvaret for at skaffe det kva-lificerede personale, som der skal bruges til at køre lægevagt. I dag har de prakti-serende læger en kollektiv forpligtelse til at køre lægevagt, men PLO medvirker ikke til en overenskomst, hvor vi påtager os forsyningsforpligtelsen under regional ledelse”.
En medlemsundersøgelse fra 2012 viste, at 37 procent af de praktiserende læger over 60 år ville gå på pension eller finde anden beskæftigelse, hvis regionerne overtog ledelsen af lægevagten og den kollektive forpligtigelse til at køre læge-vagt blev opretholdt.
Der er godt 1100 praktiserende læger ud af i alt ca. 3600, der er over 60 år. Hvis de ældre trækker sig hurtigere tilbage, vil der for alvor være mange patienter, som vil stå uden en fast læge i dagtiden. Hvordan kan politikerne nu begynde at virke overraskede over konsekvenserne af deres raske beslutning?
Region Hovedstaden har set stort på erfaringerne fra Holland og England, som viser, at den sygeplejebetjente visitation henviser 10-20 procent flere patienter til konsultationer, sygebesøg eller skadestuer sammenlignet med den danske lægevagt. De udenlandske erfaringer viser også, at telefonhåndteringen i den danske lægevagt er 2-3 gange mere effektiv i forhold til den sygeplejebetjente visitation.
I England er antallet af henvendelser til skadestuerne iflg. PLO vokset med 46 procent siden 2004, hvor lægevagten blev udskilt fra almen praksis og etableret med en syge-plebetjent visitation.
Finn Rudaizky, medlem af Region Hovedstaden og DF har herom sagt: “Den form for manglende respekt for demokratiet er desværre blevet en dårlig vane for det nuværende politiske flertal. Skadestuer blev nedlagt, skadestuer blev lukket om natten, Helsingør Hospital blev lukket og alle gange skete det uden forudgående høring af såvel borgere som det personale det vedrører. Dårlige borgerløsninger og en hån mod demokratiet er hvad det rent faktisk er. DF vil gøre sit yderste for at Region Hovedstadens opsigelse af lægevagten annulleres. Det håber jeg virkelig, at et nyt flertal vil være med til”.
Jeg tror vi om lægerne på landsbasis vil se tilsvarende. Hvorfor kommer politikerne ikke til fornuft, før de skal ud I denne slags. Det er en gammeldags holdning at lovgive som i denne konflikt. I erhvervslivet vill det være dødeligt. Jeg tror det samme kommer til at gælde her. Derfor bør politikerne tvinge politikerne til at indlede forhandlinger og jeg er sikker på, at lægerne er klar, selvom regionernes og regeringens handlemåde i denne sag har givet et tillidsbrud, der er meget stort. Sagen er for vigtigt til at vi bare skal “vente og se, hvad der sker”.