Hilton-mødet i dag – fornuft eller kaos?

Vi venter i spænding på udfaldet af PLO-toppens møde i dag (29. juni) i København. Udfaldet får afgørende betydning for det videre forløb af lægekonflikten.

Henrik Dibbern

Anders Legarth Schmidt skriver i dag i Politiken, at det kan blive et problem for PLO, at organisationen undervejs i konflikten har holdt fast i en hård retorik uden at gribe fat i de få ændringer og indrømmelser, som regeringen har givet. PLO kunne have solgt det som en sejr, at de efter massive protester kom med i de såkaldte praksisplanudvalg, der lægger rammerne for lægernes arbejde. Men gjorde det ikke. I stedet har fokus været på, at regionerne beholdt den endelige beslutningsmagt i udvalgene i tilfælde af uenighed.

Bondo fik 0,00% indflydelse

Jeg har gjort mig til talsmand for, at lægerne bør gå forhandlingsvejen. Oprethold jeres deponering af ydernumre, men gå i forhandling nu. Hold Bent Hansen fast på hans løfter om at starte forfra uden nogen krav og med slettelse af alle forbehold. En helt ny start. Det har nogle læger opfattet som et knæfald for regionerne. Jeg nævner det, fordi det vidner om konfliktniveauet,d er er så højt, at ingen af parterne kan se klart. Det øger risikoen for en forkert beslutning på Hilton-mødet. Risikoen for, at der går Bondo-effekt i den, er meget stor. Men tjek nu lige hvor meget Bondo fik ud af sejrstalerne. Bondo er et skoleeksempel på resultatet af manglende stålsat forhandling og strategi.

Forståelig massiv mistillid til Bent Hansen

Lægerne har ingen tillid til Bent Hansen. De oplever, at de allerede i dag har marginal indflydelse er ( selv om der er har paritetisk indflydelse. Senest har man i Region Hovedstaden med lige dele frustration og forbavselse oplevet hvordan Lægevagten er blevet ordnet, overenskomststridigt og uden mindste forståelse for faglighed og kvalitet. Og Regionen er helt ligeglad med lægernes holdning. De frygter forståeligt nok en fremtid, hvor de udgør et mindretal. Lægerne frygter, at de slet ikke vil blive hørt.

Et muligt scenarie kan være
– hurtig afskaffelse af lægemangel, alle skal bare have 2500 patienter.
– alle deletilladelser afskaffes.
– alle ydernumre til salg vil blive inddraget af Regionen og blive låst til bestemte matrikler.
– væsentlige beslutninger om behandling og prioritering afgøres udenom lægerne.

Der er god grund til lægernes mistillid. Forløbet både før og efter 3. maj har vist, at regionerne reelt er ligeglade med lægerne og alene har fokuseret på at sikre sig regeringens opbakning. En aftalepart, der udviser illoyalitet i dette omfang, må ikke være overrasket over at blive mødt med massiv mistillid. Bent Hansen har gjort sig skyldig i tillidstyveri i et omfang, er burde være strafbart på linje med økonomisk kriminalitet. Hans tyveri af tillid er lige så skadelig som økonomisk kriminalitet. Men desværre er straffeloven som al anden jura mindst tyve år bagefter udviklingen, så Bent Hansens kriminalitet er kun kriminel i moralsk og menneskelig forstand.

Konflikten er kravlet helt op i toppen og nærmer sig åben krig

Konfliktniveauet er højt og det er farligt. Lægernes udfordring er jo, at de ikke har befolkning og presse med sig. Dertil er sagens kerneproblematik for uigennemskuelig. Jeg har forsøgt at sætte mig ind i denne sag og har indtil nu kun nået delkonklusioner (kort: at udviklingen er begrundet i regionernes ønske om at sikre sig en berettigelse; visse politikeres karrieredrømme; visse erhvervsvirksomheders særinteresser; regeringens ønske om at lade som om den gør noget godt). Lægerne kan ikke vinde denne kap uden medvind i offentligheden.

Hvad skal lægerne gøre? Jeg synes fortsat de skal forhandle. Og gør så forhandlingerne gennemsigtige, så Bent Hansens hævdede mangel på vilje udstilles. Gør det klart for befolkningen, hvad der vil ske, hvis der ikke skabes en ny begyndelse. Forklar, hvad der er et alternativ til det mulige udfald og få en reel opbakning fra jeres patienter. Det burde være muligt.

Alternativet – at aflevere ydernumrene – vil skabe kaos. Ingen ved, hvor det vil ende, ej heller Dibbern. Der vil være tale om et sats, hvor patinterne er en del af satsningen. Det kan godt være, at lægerne skal være selvstændige og fri af ydernummeraftalen, men det bør ske over en lang periode. Samfundet har brug for ro på dette område. Sundhedssektoren har i forvejen voldsomme problemer, hvor Bent Hansen jo nu er i byen for at købe privathospitalernes bistand til at løse de opgaver han ikke har løst.

Den rigtige løsning er ikke at være dumstædig. Vis storsind og sig ja til forhandlinger uden forhåndskrav fra nogen af siderne. Gør det klogt og gennemskueligt og få offentligheden med jer.370.000 underskrifter har dokumenterbart ikke været nok. Der skal mere til. Og dette mere kan lade sig gøre.

Og få så hjælp til at gøre det her. Krig kan enhver idiot starte. Fred kræver mere.