Folkemødet 2013 – dur det?

Folkemødet er i gang. Jeg er med for 3. gang. Og hvordan er status så, her i år tre efter start?  Uskyldigheden er væk, vi nærmer os dansk normal standard med foruroligende hast.

Det første Folkemødet var noget særligt. Ikke mange kendte til det og her var rigtig god plads. Entusiasme og nybyggerånd gik hånd i hånd. Nostalgi ? Ja, eller et godt minde. I 2012 var budskabet nået frem til mange og vi blev 30.000. Men stadig OK og stadig entusiasme.

Nu er vi flere. Måske 50.000. Nogle steder er det bleve til for mange. Og der er skruet godt op for priserne. Pladsen er trang og det kommercielle er tl at få øje på. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet har betegnet Folkemødet som “et møde i Fadølshavet” og jeg må sige, at han har en pointe. Der er gang i lobbyisterne og indforståetheden er stor, når lobbyisterne og organisationsfolkene står i baren eller forsinker køen i pølsevognen, fordi der skal bon på det hele. Der gives et udmærket indblik i organistionsvældet og politikernes dans med dette. Det er en del af vores hverdag, men eksponeringen er meget markant. Og engang imellem håber jeg bare på, at det ikke er helt så slemt.

Bertel Haarder - Folkemødets gudfader

Er Folkemødet så færdigt? Nej, det er det ikke.Det er netop blevet accepteret og indgår nu i fast rutine hos mange. Men der er grund til at tanken bag Folkemødet erindres og der er grund til at konceptets grundidé fastholdes og tænkes i det lys. HVordan kan vi bevare uskyldigheden? Hvordan kan vi lære af Folkemødets bedste sider, f.eks. det forhold, at mange gode diskussioner føres afdæmpet og konstruktivt. Kan vi tage læring heraf og bruge det resten af året? Kan vi udvikle Folkemødet,så vi sikrer folkeligheden og ikke bare organisationsvældet og “mødet i Fadølshavet”. Hvordan får vi plads til det hele og hvordan fornyer vi?

Jeg tror – og håber – at vi ses i 2014 i Allinge, men i rammer, der er udviklet konstruktivt. Det dur ikke én gang til at forlænge forrige års Folkemødet med brædder. Der skal innoveres.