Familielægen har kun to hænder – giv dem dog flere midler

Familielægen har kun to hænder – giv dem dog flere midler

Gunver Lillevang, praktiserende læge, Roskilde skriver i dag (5. juni 2013) et flot indlæg i Berlingske, hvor hun gør opmærksom på en helt overset pointe i lægekonfliktdebatten: det være meningsfyldt at tilføre den almene praksis flere midler.

Regioner og regering handler respektløst

Regioner og regering er i ledtog med bl.a. DR i gang med en hetz mod lægerne. Den er nøje planlagt og udføres ved daglige stikpiller, godt bakket op af store dele af pressen. Der appelleres til de laveste instinkter i mennesket og ålet er at skaffe sympati til regioner og stat. Det er dybt problematisk, for regionerne har i årevis dokumenteret, at de kke har evner og indsigt til at have ansvaret for sundhedssektoren. Staten – regering og store dele af oppositionen – ved godt, at vi ikke har økonomi til at levere de sundhedsydelser, der kan hjælpe befolkningen. Men i stedet for at erkende det, lader man som om der vil ske mirakler på grund af såkaldte ”reformer”. Løgn og ordskvadder er det.

Praktiserende læge Gunver Lillevang

Gunver Lillevang peger på at politikerne har underbudgetteret væsentlige sundhedsområder, så man kun kan få behandling først på året. I region Sjælland har psykologerne eksempelvis allerede i starten af maj brugt hele årets kvote for samtaler med patienter, der lider af depression eller angst. Folketinget har ellers vedtaget, at disse patienter skal have ret til samtaleterapi hos psykolog, når diagnosen er stillet hos en praktiserende læge. Men regionerne har ikke afsat penge nok til at dække det behandlingsbehov, der er. Efter min mening dokumenterer det regionernes uduelighed på en meget præcis måde.

Lægens arbejdsdag er allerede nu fyldt ud med opgaver, så den eneste vej til at kunne løse flere opgaver er at øge økonomien, så der kan ansættes flere sygeplejersker eller andet personale. Og det lægger lovforslaget absolut ikke op til. Det er blandt andet derfor, lægerne siger fra, for de kan ikke tidsmæssigt og menneskeligt løse mere end de allerede gør. Ingen har påvist, at lægerne laver for lidt og det er derfor sygt, når men vil tiltage sig retten til at definere deres arbejdsopgaver helt uden dialog med lægerne selv.

Gunver Lillevang påpeger klogt, at det både samfundsøkonomisk og lægefagligt vil være meningsfyldt at tilføre almen praksis flere midler. Netop der løses mange opgaver både bedst og billigst. Besøg på sygehuse er langt dyrere end besøg i almen praksis; ofte er det op imod en faktor 10 billigere i almen praksis. Mange ekstra opgaver er på den baggrund udlagt til familielægerne de seneste år. Men det fortier ministeren og regionspolitikerne har næppe forstået det.

Lægerne bestemmer ikke hvor tit patienterne kommer. Det gør patienterne selv, sammen med sygehusene, der bestemmer, når en behandling afsluttes til videre kontrol hos egen læge. Loft over aktiviteten og dermed økonomien under de vilkår kan altså ikke sikres af lægen selv.

Kom nu med pengene og de ærlige forklarnger, Astrid

Hvorfor i alverden ikke fjerne de snærende lofter over økonomien der, hvor det er billigt og effektivt at behandle folk, så de hurtigt kan blive raske og komme videre fra sygdom, sygemelding og sygedagpenge, spørger Gunver Lillevang? Som det er nu, har psykologerne jo ledige hænder i den ene halvdel af året, mens familielægerne har hænderne mere end fulde.

Hvis man fjernede loftet over økonomien hos begge disse faggrupper, kunne den bedste behandling af patienterne frem for økonomien være det styrende for, hvad der foregik.

Læs indlægget i Berlingske, her

Scroll til toppen