Venstre vågner – tager ansvar i lægekonflikten

Herligt at se Venstre vågne op og sige fra overfor regeringens lægelovforslag. Surrealistisk at et borgerligt part i har kunnet støtte et sygt forslag, som vil give os østeuropæiske tilstande.

Min familielæge gør det godt. Jeg har altid respekteret hende. Hun starter dagen med 10-20 telefoner fra patienter mellem 8 og 9. Bagefter er der 20-30 patienter i hendes konsultation. Og så er der e-mil og sygebesøg.

Jeg har altid været benovet over at min læge kan magte at se så mange patienter. Hun skal hele tiden være på dupperne og holde hovedet koldt. En fejl kan være fatal.

Min læge deltager i datafangst, indberetter, registrerer, forebygger. Har sygeplejerske og laboratorium. En moderne klinik, som fungerer. Glimrende. Men også en moderne virksomhed, der er i evig udvikling. Intet står stille og alting kan gentænkes og bliver gentænkt. Det er min læge med på, men hun vil gerne deltage i udviklingen. Hun synes ikke det er i orden, at regioner og kommuner fremover skal kunne bestemme hen over hovedet på hende og dermed hen over hovedet på hendes patienter. Min læge vil gerne samarbejde med regionerne, men altså sam-arbejde. Det betyder, at to parter taler sig til rette – ikke at den ene part har hånd- og halsret over den anden. Det er jeg glad for og tryg ved.

Regionerne har skiltet med, at den svenske vård-ordning kunne være interessant. Det forstår jeg ikke, for den svenske ordning går ud på at det offentlige ansætter læger. Vi har en velfungerende privat sektor, som gør det fremragende, og vi har en offentlig sygehussektor, som ikke gør det synderlig godt. Hvorfor i alverden skulle vi ændre på det, der fungerer? Og læg mærke til, at svenskerne ikke kan skaffe læger til vård-ordningen. Derfor får min og andre danske læger 4-5 mails om ugen fra svenske privatvikarbureauer, der søger danske læger til vård-ordningen. Tænk lige over det!

Min læge får knap 1.400 kroner om året for hver patient. Det er ekstremt billigt at have denne trykhed. Det er mindre end jeg betaler for at være medlem af roklubben og jeg har fri adgang til min læge året rundt. Hun kender mig og er tæt på mig, når jeg har behov. For mig er det helt uforståeligt, at der skal laves en såkaldt reform på området. Det ligner et østeuropæisk raid, der er udtænkt ved et embedsmands-skrivebord uden forståelse for det virkelige livs behov. Og ganske i strid med vores demokratiske praksis om at to parter taler sammen og finder en løsning. Staten og regionerne har fået storhedsvanvid og mener, at de gør alting bedre. Det er bare ikke sandt og hurra, hvis Venstre nu har indset det.

Jeg beder til at min familielæge ikke skal underligges den syge trang til at “reformere” ting, der virker. Jeg beder til, at der vl blive udvist respekt og at man vil indse, at der skal to til en tango.