Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Det er sørgmodigt at se det parti jeg så gerne vil stemme på nu igen fejler på det retspolitiske område. Den ny offentlighedslov støttes af Det Konservative Folkeparti. Partiet har noteret sig en vis offentlig utilfredshed med denne lov og forsøger på den mest hykleriske måde at værge for sig. Det sker på Morten Bødskov-manér: vi sukrer ind, forvirrer og kommer med skinargumenter og dulmer det tunge.
Partiets forsvarsskrift kommer ud næsten samtidig med at CEPOS har kommenteret problemstillingen i et notat.
Jeg har holdt forsvarsværket op mod CEPOS-notatet og det giver en sjov effekt, som du kan studere i det følgende, hvor jeg citerer fra udsnit af partiets fire sider lange redegørelse. Jeg har klippet det fra, der handler om de fremskridt og den øgede offentlighed, som en del af loven lægger op til, for ingen –INGEN – har utalt sig herimod. Kritikken går på, t man ikke vil begrænse eller undgå de indskrænkninger, der er i forslaget.
Hvorfor støtter Det Konservative Folkeparti den nye offentlighedslov?
Det har altid været en konservativ mærkesag, at borgerne i Danmark kan kigge den offentlige forvaltning i kortene. Det er det fortsat. Demokratiet er kun et ægte demokrati, når medier og borgere har adgang til indsigt i, hvad der sker i den offentlige forvaltning.
Da den borgerlige regering i 2002 besluttede at undersøge, om fremkomsten af moderne informationsteknologi (f.eks. internettet) og de ændrede strukturer i den offentlige forvaltning burde følges af en tilsvarende modernisering af offentlighedsloven, blev der nedsat en bredt sammensat kommission af eksperter, så det kunne sikres, at hver en sten blev vendt, hver en risikofaktor afdækket, og at den demokratiske proces blev styrket frem for svækket.
Kommissionen, der havde Folketingets Ombudsmand som formand og bl.a. bestod af Dansk Journalistforbund, Danske Dagblades Forening og Institut for Menneskerettigheder, afgav deres betænkning efter syv års arbejde. Det er denne betænkning, som i al væsentlighed bliver omsat til lov med det forslag, der lige nu behandles i Folketinget. I de få tilfælde, hvor der var uenighed i kommissionen, følger lovforslaget flertallets anbefaling.
…
…
For Det Konservative Folkeparti er det afgørende, at de justeringer, der foretages i offentlighedsloven, i langt de fleste tilfælde øger åbenheden.
…
…
De steder, hvor retten til aktindsigt begrænses, skal dette naturligvis kunne begrundes i hensynet til borgernes fælles interesser. Det er Det Konservative Folkepartis opfattelse, at det fremlagte lovforslag samlet set styrker offentlighedens indsigt i regeringens forhold, og at de indskrænkninger, der sker, er udtryk for en afvejning, der i demokratisk henseende er fuldt forsvarlig og velbegrundet.
…
…
Indskrænkningerne i retten til aktindsigt er især disse:
1) Alle sager om at føre en kalender undtages fra retten til aktindsigt. Ministerkalendere har i forvejen været undtaget aktindsigt, men denne undtagelse udvides nu til alle kalendere, da det samme hensyn til planlægning og privatsfære gør sig gældende. Den foreslåede undtagelse er ikke et væsentligt indgreb i offentlighedens adgang til information, da der ikke kan siges at være en særlig offentlig interesse i at få aktindsigt i offentligt ansattes kalendere.
KOMMENTAR:
Ja, den borgerlige regering vedtog i 2009 en ændring af offentlighedsloven, der medførte, at retten til aktindsigt ikke omfattede sager om førelse af en ministerkalender. Nu bruges dette som argument for, at indskrænkningen ”bare” er en viderebygning. Sic! Derudover er dat ikke rigtigt, at indgrebet er uvæsentligt. Det er et alvorligt indgreb, som hindrer bl.a. pressen i at følge med i, hvad der egentlig foregår.
2) Interne oplysninger og dokumenter, der udveksles mellem myndigheder på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, undtages fra aktindsigt. Der indføres dog samtidig en væsentlig undtagelse om, at interne dokumenter, der afgives til udenforstående, mister deres interne karakter. Dermed er rådgivning af ministeren nu undtaget aktindsigt, ikke bare når det er internt i departementet, men også mellem styrelser og departementer i forskellige ministerier. Det sker for at beskytte en fri og uformel arbejdsform, hvor ideer mv. kan drøftes uden offentlighedens bevågenhed. Udvidelsen til styrelser og lignende er resultatet af en udvikling, hvor ministeren bruger mere specialiseret, politisk assistance fra sine styrelser og foretager drøftelser med andre ministerier. Det sikrer, at det ikke er sagens mere eller mindre tilfældige placering i ministeriet, der afgør om der er aktindsigt. Dermed vil det ikke længere kun være decideret lovforberedende arbejde, der er undtaget aktindsigt, når dokumenter sendes til og fra departementet, men også ministerbetjening i bredere forstand.
KOMMENTAR: Det er en alvorlig begrænsning i åbenheden og den kan administreres så offentligheden holdes næsten rent ude. Ved den nye undtagelse, svækkes gennemsigtigheden i beslutningsprocessen. Bestemmelsen skaber lukkethed og umuliggør kontrol med det grundlag regering og Folketing træffer beslutninger på. Offentligheden vil gå glip af vigtige oplysninger, herunder om eventuelle forligsaftaler.
Informations afsløring af, at justitsminister Morten Bødskov siden 2011 havde hemmeligholdt oplysninger for Folketinget om, at den irakiske regering, efter Justitsministeriets vurdering, havde brudt aftalen om hjemsendelse af afviste asylansøgere, ville f.eks. næppe være kommet frem.
Der har i forhold til kommissionens anbefalinger været stor kritik af, at formuleringen om ministerbetjening var for løs, så næsten alt materiale ind og ud af et ministerium kunne undtages aktindsigt. Formuleringen i lovforslaget er derfor strammet op i forhold til kommissionens forslag, så det tydeliggøres, at det alene er betjening af politisk karakter, der er undtaget aktindsigt.
KOMMENTAR: ordet ”ministerbetjening” er udgået fra bestemmelsen, men det er en kosmetisk spin-ændring. Der er nu indsat et krav om, at der skal være ”konkret grund til at antage, at ministeren har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand”.
Den betingelse svarer til Offentlighedskommissionens definition af ministerbetjening, der lød således: ”Det afgørende […] er, om udvekslingen sker i en sammenhæng og på et tidspunkt, hvor ministeren har eller må forventes at få brug for embedsværkets rådgivning og bistand.”
Det nye forslag er opstået efter en afvejning, hvor man har vægtet behovet for arbejdsro, tillid og fleksibilitet omkring ministeren højt, så man kan koncentrere sig om at passe sit arbejde frem for at vurdere hvilke politiske overvejelser, man vil give videre til andre myndigheder med den mulighed til følge, at de havner i avisen. Således er det ikke mindst i borgernes interesse, at alle dele af embedsværket har mulighed for at bidrage til de bedst mulige beslutninger omkring ministeren uden at skulle frygte, at kritiske holdninger undergives aktindsigt og ender med at bebyrde ministeren.
KOMMENTAR: Prøv lige og læs det én gang til. Er det demokratiets højborg, vi taler om?
Det er i øvrigt værd at bemærke, at faktiske oplysninger og endelige, faglige, interne og eksterne vurderinger i meget vidt omfang er underlagt offentlighed trods de skærpede regler, og at denne offentlighed ligefrem udvides. Det betyder, at det langt hen ad vejen er udpræget politiske vurderinger mv., som går til og fra ministeren, der er undtaget aktindsigt.
Endelig skal det understreges, at undtagelsen fra aktindsigt ikke gælder i forhold til sager om konkrete forvaltningsafgørelser, indgåelse af kontrakter og udførelse af kontrol- eller tilsynsopgaver.
3) Der indsættes en ny bestemmelse om, at der ikke er ret til aktindsigt i dokumenter og oplysninger, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces. Det skyldes, at der særligt med hensyn til muligheden for, at ministre kan føre en fortrolig dialog med folketingsmedlemmer om politiske spørgsmål, så alle ideer kan blive drøftet i tillid til, at man ikke i offentligheden skal stå på mål for et forslag, der måske ikke bliver til noget, eller som alene var en løs idé.
Et mindretal i kommissionen og en række høringsparter mente ikke, at denne bestemmelse skal indføres, da retten til indsigt i grundlaget for væsentlige politiske beslutninger og dermed mulighederne for bred politisk debat vil blive alvorligt svækket.
KOMMENTAR: Et mindretal. Ja! 11 var for – men 10 imod og med denne kommentar: ”De formål offentlighedsloven skal varetage – herunder at understøtte informations- og ytringsfriheden og borgernes deltagelse i demokratiet – gør sig i særlig grad gældende i forhold til sager og spørgsmål, der har en politisk karakter, og ikke mindst i forhold til den politiske del af lovgivningsprocessen. Det har vital betydning for folkestyret, at dokumenter fra ministerier mv., der indgår som grundlag for politiske beslutninger, fortsat er omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedsloven.”
Men en ministers fremlæggelse af politiske initiativer forudsætter under alle omstændigheder normalt en offentlig proces. Er der f.eks. tale om lovgivning, vil et udkast til lovforslag således normalt blive sendt i høring, og det lovforslag, der efterfølgende bliver fremsat for Folketinget, vil ligeledes blive undergivet en offentlig behandling. Dette er med til at sikre den offentlige indsigt og kontrol, der naturligvis skal være med politiske beslutninger. Og så er der ikke grundlag for antagelsen om, at den politiske beslutningsproces bliver mere lukket. Der har altid været ført fortrolige politiske drøftelser mellem bl.a. ministre og folketingsmedlemmer. Nu sikres det blot, at reglerne tager hensyn til den øgede brug af eksempelvis e-mails som erstatning for egentlige møder.
KOMMENTAR: Mange ord til at sige ingenting. Hvorfor denne indskrænkning, hvis der altid har været hemmelighedskræmmeri? Eller formuleret som mange har gjort: det frirum Bødskov er så forelsket i, findes allerede.
Det Konservative Folkepartis holdning til regeringens forslag kan opsummeres som følger:
Det Konservative Folkeparti tager den eksisterende debat om offentlighedsloven meget alvorligt.
KOMMENTAR: Dog ikke så meget alvorligt, at man agter at rykke sig en tomme for den massive kritik.
Når lovgivning som denne indføres, er det ikke alene vigtigt, at det er fagligt forsvarligt og i realiteten fremmer et velfungerende demokrati, men også, at det faktisk medvirker til at øge tilliden mellem stat og borgere.
KOMMENTAR: Det er jo rent vrøvl, nu. ”…at det faktisk medvirker til at øge tilliden mellem stat og borgere” – sic!
…
…
Vigtigst er det for Det Konservative Folkeparti, at hensynet bag det samlede lovforslag ikke er en beskyttelse af regeringen – det er at sikre, at al relevant faglig viden og kritik fra embedsværket og Folketingets politikere kommer i spil, fordi man ikke frygter en offentliggørelse af løse ideer eller intern kritik. Dermed sikres en højere grad af åbenhed og faglighed i regeringens arbejde .
KOMMENTAR: Det er helt morsomt. Den borgerlige regering blev træt af kalenderindsigten og begrænsede aktindsigtsmuligheden. For at beskytte sig selv. Og Bødskov, som var meget kritisk, har nu som regeringsmedlem forstået, hvorfor man skal holde pressen og borgerne på behørig afstand. Og det kalder Det Konservative Folkeparti så at ”sikre en højere grad af åbenhed og faglighed i regeringens arbejde ”. Velbekomme.
