Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
”Vores skriveudstyr præger tilblivelsen af vore tanker”. Den tyske filosof Friedrich Nietzsche begyndte, da han i 1882 fik sin danskproducerede skrivemaskine, ifølge en god ven at skrive mere ”kraftfuldt”. Og Nietzsche formulerede de ord, jeg faldt for. I Sørine Gotfredsens epistel om teknik og intellektuelt forfald *)
Mont Blanc Meisterstück - I love you
Jeg tænder ikke på maskinstormere, som har stor skepsis overfor internettet og dets muligheder og umuligheder. Heller ikke på Sørine Gotfredsens. Men dette, at ”vores skriveudstyr præger tilblivelsen af vore tanker”, fik mig alligevel til at standse op. Tænker på min fyldepen, som Peter Kallesøe og Lola forærede mig for ikke så længe siden. Jeg elsker at skrue hætten af. Fører pennen til papiret og se det blå blæk på papiret. Når jeg er alene, kan jeg finde på at skrue låget af blækhuset og føre næsen ned til det og bare snue ind. Wauw – jeg tror jeg kunne blive afhængig af blækduft!
Jeg kan godt lide at skrive med den pen. Selvom jeg normalt foretrækker min staveplade på Mac eller PC. Det går så hurtigt og det er let at læse. I hvert fald bogstaverne. Måske skulle jeg overveje at filosofere mere i pennens trygge selskab.
Friederich Nietzsche
”Vores skriveudstyr præger tilblivelsen af vore tanker”. Joooo. Måske er der noget om det. Tjek indlæg på nettet. Der er mange vrede, frustrerede, overfladiske. Måske præget af den lette tilgang. Computerens og internettets lokkende muligheder. Tryk dine tanker og gå ubekymret videre. Enig. Det er ikke altid toppen. Men var det bedre i fyldepennealderen? Næppe.
Sørine Gotfredsen skriver om Søren Pind, der er meget aktiv på Facebook: ”Hans identitet formes af villigheden til at være i endeløs verbal cirkulation, og mens nogen drages af kraften som bier omkring en smørblomst og frit boltrer sig i det flydende digitale rum, får andre trang til at træde ud af den overfladiske strøm”. Det er fascinerende skrevet, men måske stikker det ikke så dybt alligevel, tænker jeg. Er det ”det flydende digitale rum”, der giver ”den overfladiske strøm”. Eller muliggør den, at vi kan se hvor mange, der i virkeligheden er på overfladen. Og har mange ikke altid været det?
Moderne maskinstormere - Elsa Gress
Elsa Gress sagde engang: ”Respekten for datamaskinerne øges i samme takt som respekten for mennesket nedsættes”. Hun påpegede, at ”datamaskinenkan ikke sige måske”. Den dimension har hun ret i. Tænk bare på regnedrengene i Finansministeriet, som styrer vores verden. Ingen tvivl om, at de var mere uskadelige med fyldepen end med Excel. Men – der er vel mere – undskyld udtrykket – i det end det?
Er det sandt, som det også anføres – med henvisning il ”The Shallows” af Nicholas Carr – at nettet gør det svært for os at bevare evnen til at fokusere og være koncentreret i mere end nogle få minutter? Bliver vi ukoncentrerede af informationsstrømmen, fordi den ikke venter på vi efterspørger information. Den overfalder os og pumper ud i hovedet på den enkelte. Modsat bibliotekerne, hvor bøgerne venter på at blive læst og fåmælt og tålmodigt venter i år eller årtier på, at den rette læser dukker op. Hives vi ud af den fysiske virkelighed og bliver til skærmnørder, der ikke gør andet
Måske har vi endnu ikke lært at bruge internettet rigtigt?
Eller bunder kritikken måske i en slags maskinstormerholdning? Er svaret, at vi ikke endnu har lært at bruge internettet helt rigtigt. Der er mange uprøvede muligheder. Tag bøger og aviser, som i vidt omfang lægges å nettet i bog- og avisform. Det vil ændre sig. Berlingske er i gang med at lave i-Pad-betalingsavis. Interaktive bøger er en realitet. Sorterings- og søgemaskiner er i driftig udvikling. Vi har nok det bedste til gode på det relativt nye internetmedie. Det må gælde om at flytte nogle af de gode sider ved ”det gamle liv” med til ”den nye verden”. Midlerne er mange: en artikel af Sørine Gotfredsen, Mindfulness; mediation; refleksion – meget kan nævnes.
Vi er på vej. Nettet giver alle let adgang til information. Det er godt, men målet må være, at det også gør os klogere og forbedrer vores liv. Her har vi en fælles opgave af stor bigtighed.
