Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Forleden frifandt Højesteret to bestyrelsesmedlemmer for ansvar i en sag de som bestyrelsesmedlemmer i Skodsborg Grundejerforening havde anlagt mod Rudersdal kommune.Som advokat for de to bestyrelsesmedlemmer, Eyvind Rimstad og Michael Rossing, har jeg med undre læst tidligere borgmester Erik Fabrins udtalelser til pressen. Jeg er forbavset. Kommunen har ført sag i tre retsinstanser og har tabt. Kunne Erik Fabrin så ikke have anerkendt dette frem for at forsøge at bortforklare, hvad der er sket?
Erik Fabrin var borgmester, da kommunen lagde den hårde linje mod forenings-Danmark
Rudersdal kommunehar anlagt en linje, som kunne have ramt forenings-Danmark på en meget skadelig måde. Det var et meget farligt eksperiment og et meget dyrt eksperiment. Det kan kommunen vælge, men når det så viser sig, at det ikke går an, så bør den ansvarlige ikke dække sig under utilstrækkelige og tvetydige udsagn. Jeg kan naturligvis kun henholde mig til avisens artikel, men hvis den står til troende, så er den gal.
Jeg tror kun de færreste gør sig klart hvilket pres Rimstand og Rossing har været under de sidste fire år.
De to bestyrelsesmedlemmer blev i byretten dømt til at betale 80.000 kr til kommunen, men kommunen havde krævet 230.000 kr og tabte altså for 150.000 kr og fik kun medhold for 80.000 kr. Med andre ord fik de to bestyrelsesmedlemmer mere medhold end kommunen. Alligevel forsøgte kommunen også for landsretten at få de to frivillige dømt til at betale 230.000 kr – men kommunen tabte igen for de 150.000 kr og fik kun medhold for 80.000 kr.
Kommunen og Transportministeriet blev tilbudt et forlig om delvis betaling. Ministeriet ved Kammeradvokaten accepterede. Staten mente ikke der var grundlag for at forfølge bestyrelsen personligt. Det mente kommunen. I Højesteret blev det oplyst, at kommunens økonomiudvalg var blevet fornærmede over at grundejerforeningen ikke kunne betale og derfor havde bestilt et responsum om sammenhængen mellem ”moral og jura” hos kommunens advokat. Dette responsum førte til, at kommunen valgte at føre sag mod de to frivillige bestyrelsesmedlemmer igennem tre retsinstanser. En meget hård linje, som Højesteret har tilbagevist på en usædvanlig klar måde.
Det er heller ikke rigtigt, når Erik Fabrin fortæller, at sagen er havnet i Højesteret, fordi spørgsmålet om ansvar er ”rigtig interessant” for forenings-Danmark. Nej, den er havnet der, fordi Rudersdal kommune ikke ville acceptere at modtage 34.500 kr., men hellere ville gå efter to frivillige. De to bestyrelsesmedlemmer afviste i alle tre retsinstanser at have handlet forkert og Højesteret har givet dem ret.
Rudersdal fik det gule kort for at undlade VVM-undersøgelse ved Skodsborg Strandpark
Når Erik Fabrin siger, at kommunen har vundet de to sager om Skodsborg Strandpark, er det formelt set rigtigt. Men det hører med til billedet, at Højesteret har fundet anledning til at gengive landsrettens præmisser fra den oprindelige Strandpark-sag. Hvorfor det, når sagen ikke handlede om den oprindelige sags materielle indhold? Fordi landsretten klart har kritiseret Rudersdal kommune for at have undladt at foretage den VVM-undersøgelse, som grundejerforeningen helt berettiget havde bedt om. Landsretten fremhæver, at der normalt bør foretages en sådan undersøgelse, men fandt dog ”ikke fuldt tilstrækkelig grund til at kritisere, at der ikke har været foretaget screening”. Ved at medtage dette viser Højesteret, at der har været en helt fornuftig grund til at indbringe sagen for retten. Landsretten gav kommunen et gult kort, hvilket Højesteret har markeret meget klart i dommen.
Det blev dyrt for skatteyderne, da økonomiudvalget lod følelserne afgøre handlingerne
Når Rudersdal kommune nu har købt et responsum om sammenhængen mellem moral og jura, så kunne det være nærliggende for de frifundne bestyrelsesmedlemmer – og for andre skatteydere i kommunen – at spørge: Hvad mener økonomiudvalget i grunden om at kommunen i tre instanser forfølger to frivillige bestyrelsesmedlemmer, taber mest i to retsinstanser og holder fast, så en tredje instans skal involveres. Det økonomiske resultat efter landsretsdommen var, at kommunen mærkeligt nok var frifundet for omkostninger i by- og landsret og for Højesteret skar man sit krav ned til 80.000 kr. Det var tilbudt 34.500 kr, så sagen angik reelt 45.500 kr. Kommunen kunne altså have siddet med 34.500 kr i kassen. I stedet er den dømt til at betale små 150.000 kroner for tre retsinstanser + egen advokat i tre retsinstanser. Da der i dansk ret ikke tilkendes fulde advokatomkostninger til vindere, må det antages, at de samlede udgifter for kommunen har været betydeligt mere end de 150.000 kr kommunen skal betale til Rimstad og Rossing. Det har været dyrt for skatteyderne at få belyst forholdet mellem moral og jura. Prisen ligner et tal på mellem 400 og 600.000 kroner og dertil skal lægges de allerede betalte 80.000 kr + renter, ca. 100.000 kr, som kommunen nu skal tilbagebetale til Rimstad og Rossing.
Rudersdal-idé til Erik Fabrin: sig undskyld
Det ville have klædt Erik Fabrin at benytte avisens henvendelse til at give en uforbeholden undskyldning til de to borgere, der har været gennem tre retsinstanser på grund af Rudersdal kommunes holdning til ansvarsgrundlaget for frivillige, ulønnede bestyrelsesmedlemmer. Det ville have klædt Erik Fabrin at udtale sin anerkendelse af, at de to – hvoraf den ene har været formand i mere end 30 år og blev genvalgt efter grundejerforeningen var blevet dømt i landsretten – har udført et anerkendelsesværdigt stykke frivilligt arbejde. Det er dejligt, at Højesteret med en usædvanlig klar 5-0-afgørelse har givet de to mennesker den oprejsning, som kommunen er for stor til.
Højesteret
Højesteret har ikke tidligere haft anledning til at tage stilling til spørgsmålet. Formentlig fordi ingen tidligere har kunnet finde på at forlange, at frivilligt, ulønnede skulle være erstatningsansvarlige. Det har været en hård prøvelse for Eyvind Rimstad og Michael Rossing, som har arbejdet med hele sagskomplekset i mere end ti år. De fortjener fuld anerkendelse fordi de har holdt ud – ens andre løb af pladsen – og Højesterets afgørelse er både rigtig og fuldt fortjent.
Østre Landsrets dom blev fuldstændig ændret af Højesteret
Nu afventer jeg, at kommunen på hjemmesiden vil lave en lige så markant opsætning af Højesterets afgørelse som den man kan finde ved at google “Skodsborg Grundejerforening”. Når jeg i dag (mandag morgen) går ind på kommunens hjemmeside under nyheder, er der fem nyheder fra den 7. ds (hvor Højesteret afsagde do) og tre nyheder fra 8. ds, men intet om Højesterets dom. Den er vel væsentligere end at børnekulturfestivalen har fem års fødselsdag eller at der er bevilget tre millioner kroner ekstra til legepladser?
Men det er ikke for sent. Må jeg give Erik Fabrin en Rudersdal-idé: sig undskyld.
Frederiksborg Amts Avis omtale
Højesteret afsiger principiel dom om bestyrelsesansavar for frivillige foreningsmedlemmer
