Problemet er ikke manglende høring omkring offentlighedsloven. Det er manglende høring hos politikerne.

Forløbet om den ny offentlighedslov – hvor et flertal i Folketinget er enige om at gøre kontrollen med demokratiet vanskeligere – er grotesk. I på grund af manglende høring om loven, men på grund af politikernes manglende høring af, hvad folket ønsker.  Og det er i grunden befriende, at ministeren for retssikkerhed klart fortæller til folket, at politikerne ikke gider høre på – folket. Med applaus fre regeringskolleger og opposition.

Man har et standpunkt, indtil et andet passer bedre.

Det groteske kan fortælles på mange måder. Gå tilbage, da økonomiminister Margrethe Vestager (R) var i frustreret oppositionsklemme i april 2010. Her blev talt lige ud af posen til VK-regeringen og der blev brugt et klart billedsprog: regeringen tangerer “Berlusconis magtarrogance”: ”Regeringen og deres faste støtter i DF er arrogante og bedrevidende, og at tromle uhæmmet hen over organisationer og tilsidesætte love og god skik for lovgivning på denne måde, er helt urimeligt,” skrev hun på De Radikales hjemmeside.

Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Eller et helt friskt eksempel: For 14 dage siden udstedte vores tavse statsminister dette løfte med klare Nyrup-ord: ”Det skal gøres bedre. Vi vil lægge os i selen for at besvare spørgsmålene inden for de tidsrammer, der er. Det er noget, som regeringen skal løfte bedre”, lød det i Folketingets spørgetime onsdag den 16. januar 2013.
Og så nu, den 2. februar 2013, siger regeringen, at der ikke er grund til at sende offentlighedsloven i høring. Slet ikke. For den har vi jo talt om og den har tidligere – godt nok i en anden udgave end nu – været i høring. Og betjent Behnke applauderer: I kan jo bare sende Retsudvalget en mail (sic!).

Fri os for borgernes indblanding. Opposition og regering forenes.

Hidtil har der været en løbende og generel kritik af for korte høringsfrister, men skiftende regeringer har været enige om at sidde kritikken overhøring – alene med undtagelse af festlige lejligheder med skåltaler i udvalgte kritiske forsamlinger. Aldrig i dagligdagen eller hjerterne på Borgen. Forklaringen er, at politikerne i alt for vidt omfang er for lidt interesseret i det, de stemmer om. Navnlig detaljerne, som påpeges i mange høringssvar, er noget, man ikke gider. Alle ved, at en lov kun tages i salen, hvis der er flertal, hvorfor så læse høringssvar.

Befriende ærlig justitsminister: I rager mig en høstblomst. Pas jeres eget arbejde.... (min oversættelse, AO)

Det er forfriskende, at selveste justitsministeren nu tager tyren ved hornene og åbent kundgør, at Folketinget er i stand til at undvære – ja helst er fri for – høringssvar. Det er den ægte vare fra ministeren for retssikkerhed.  ”Vi gider jer ikke – vi alene vide”. Sandheden er omsider kommet for en dag. Problemet er slet ikke korte høringsfrister, men at politikerne ikke vil høre efter. Andre end sig selv. Og jeg må komplimentere justitsminister, regering og opposition – man kan ikke tænke sig nogen bedre markering af dette styresignal til det danske folk end netop en lov, der skal forebygge, at befolkningen får besværlig indsigt i relevante offentlige forhold.

Nu er folket nødt til at sige: Gud bevare Danmark.

Efterskrift:

Information har i en leder den 5. februar kritiseret toministre for at censurerere i høringssvar. Lederen slutter på denne måde:

“Den eneste måde at afsløre en regerings redaktionsfup i høringssvar, er nu at forlange aktinsigt i de høringssvar, der faktisk blev afgivet.