Påstand: der ligger store oversete værdier og muligheder i at dyrke ”lytning”. Coaches og psykologer kalder det ”Aktiv Lytning”. Jeg kalder det ”at høre efter”. Tror der er nogle oversete muligheder. Det vil jeg gerne dele med dig. Og jeg håber du vil dele det med andre.

Vi er født med to ører og én mund. Det er vel et hint om at vi skal tale mindre og lytte mere? Jeg har igennem nogle år forsøgt at blive bedre til at lytte. Det lyder let, men for mig har det slet ikke været så let endda. Det har været et led i mine øvelser at lægge mærke til både mig selv og andre. Det sidste er lettere end det første. Og hvd har jeg så – hørt?

HVad betyder det usagte?

Hold da op. Der tales meget og der lyttes meget – lidt. Alt for lidt. Men hvad mener jeg med at lytte? Ja der er forskellige muligheder. Du kan lytte til ord og deres betydning. Og du kan lytte efter ikke-verbale signaler: ansigtsudtryk, øjenkontakt eller i telefonen tonen i stemmen. Og så kan du grave et spadestik dybere: lyt til følelserne under ordene. Lyt ”mellem linjerne” – hvad betyder det usagte?

En konstruktiv og rationel tovejskommunikation kræver, at den, der modtager kender og bruger ”aktiv lytning”. Uden er kommunikationen i hvert fald ikke rationel og som regel heller ikke konstruktiv. Ikke sjældent betyder den manglende aktive – eller effektive – lytning, at dit budskab enten bliver misforstået eller slet ikke forstået. Prøv i en periode at gøre det til en vane at spørge: hvad har du hørt mig sige. Du vil blive overrasket. Ja chokeret, tør jeg sige.

Hvordan skal du bære dig ad?

Hvordan kan du bære dig ad? Accepter, at den talende er midtpunkt. Koncentrer dig om at forstå budskabet fra den, der har ordet. Ikke bare ordene, men også de følelser, der ligger bag dem. Det kræver din fulde og oprigtige opmærksomhed. Du påtager dig noget af ansvaret for, at talerens budskab bliver forstået. Du tænker sammen med den, der taler, og du forsøger at inspirere taleren til at få meningen klart frem. Vær fokuseret. Stop din indre dialog – f.eks. ”hvad skal jeg sige om lidt”. Træk vejret dybt ned i maven. Vær til stede. Lyt.

Når du virkelig lytter, så fremmer det forståelsen. Essensen kommer frem og du kan forholde dig til det.

Det kræver en aktiv indsats at lære aktiv lytning

Det kræver en aktiv indsats, men du kan lære det, hvis du vil. Det kræver tålmodighed at lære at disciplinere dig selv til at lytte på denne måde. Men du vil blive belønnet. Og du undgår den pinlige rolle: at række fingeren eller hånden eller hele armen i vejret straks den anden har taget ordet – dermed markerer du aktivt, at du ikke aner, hvad aktiv lytning er. Og det er i mange sammenhænge et signal, der devaluerer de ord, du så brændende ønsker at aflevere. Derfor: tænk dig om. Øv dig i at holde bøtte og lytte.

Eksempler på aktiv lytning og ikke-aktiv lytning:

Taler: At holde kurser i weekenden er måske godt for arrangøren. Men hvad med os andre?
Aktiv lytter: Giver det dig problemer?
Ikke-aktiv lytter: For mig betyder det ingenting. Jeg trænger simpelthen til at opleve noget andet end tv i min weekend!

Taler: Bussen er forsinket alt for ofte for tiden!
Aktiv lytter: Hvad er problemet?
Ikke-aktiv lytter: Hvorfor tager du ikke cyklen?

Taler: Peters forslag er håbløse. Han tænker sig ikke om!
Aktiv lytter: Er du gal på Peter, fordi han ikke stiller fornuftige spørgsmål?
Ikke-aktiv lytter: Ja, han har vist ikke for mange brikker at flytte med!

Her får du til sidst fire vigtige punkter i aktiv lytning:

• Lyt først – kom med forslag bagefter. Langt id bagefter.
• Lad være med at afbryde og stil relevante spørgsmål.
• Lad være med at afvise, hvad den anden siger til dig. Respekter talerens tanker og følelser
• Sæt dig ind i den andens situation – “hvad hvis det var dig…”

Tror du verden ville blive bedre, hvis flere lyttede aktivt? Det tror jeg. Og derfor øver jeg mig hver dag.

Læs også et spændende indlæg om lytning og sam-tale på min ven Carsten Jensen blog, Kanaljens: Mystique’sk samtale