Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Den bedste konfliktløsningsmetode er den største og mest velbevarede hemmelighed i den juridiske verden. Det er skidt.
Jeg fik i dag en mail (anonymiseret her):
"vi har to advokater som ikke hjælper på situationen, den ene sidder på hænderne den anden er temmelig aggressiv"
Jeg sad her forleden og så aftenshowet, med det meget interessante indslag med dig, og tænkte, hvorfor er den slags ikke sket for længe siden i ‘vores’ skilsmisse. ‘Vi’ befinder os (min eksmand og jeg) i en bodeling som i den grad er fuldstændig fastlåst, da vi begge er MEGET stædige (og har været det i flere år nu:((
Jeg ønsker på ingen måde denne situation -og har aldrig ønsket det, men jeg er jo selv med til at fastholde den, hvilket jeg er helt klar over.
Jeg synes vi har to advokater som ikke hjælper på situationen, den ene sidder på hænderne den anden er temmelig aggressiv. Så det der er behov for, er en advokat som gør noget, og gør noget på den konstruktive måde, nemlig ved at bygge bro, så vi kan komme frem til et rimeligt kompromis for begge parter, og få et ‘endeligt’ på det ægteskabelige kapitel, og komme videre.
Er det noget du kunne have lyst til at gå ind i?
Jeg skriver om eksemplet, fordi det på en pædagogisk måde fortæller den historie og det budskab, jeg så gerne vil have ud: konflikter løses bedst af dem, der ejer dem. Men hvad er det, der sker, når mennesker kommer i konflikt?
Konfliktløsnin kræver hårdt arbejde, men kan så ende i en succes, om hjælper for livstid
Se nu eksemplet ovenfor. Skilsmisse. Ballade, følelser i klemme, to stædige mennesker. På to år er der ikke skaffet en løsning. De får hver især hjælp fra vennerne, som deler sig i to lejre og hvad så? Så til advokat. Og hvad gør advokaten? Ja i eksemplet er det blevet til frustration frem for løsning. Konflikten er trappet op – hvor parterne gerne vil have trappet den ned.
Mange advokater gør som her i eksemplet. De hvæsser kniven og skriver et brev eller en stævning, hvor sagen fremstilles ensidigt i kravstillers favør. Den anden part går også til advokat, der svarer lige så skråsikkert, bare med modsat fortegn. Det er svært at forstå, at advokaterne stadigvæk i år 2013 kun i meget begrænset omfang råder deres kunder til at løse konflikten selv.
Der skal to til en tango
Kan parterne ikke selv, da med hjælp fra en mediatoradvokat – og gerne i samarbejde med parternes advokater, der i den (mere positive) rolle som støtte, kan være meget fremmende for en løsning. I et vist omfang er forklaringen, at nogle parter i konflikt bare ikke vil gøre det arbejde, der skal til. De overlader aben til advokaten og tror fejlagtigt, at personlige problemer kan sendes til vask og rens ude i byen. Du kan sende din jakke til rensning og få den ren tilbage. Men du kan ikke sende dine personlige problemer ud i byen og så forvente, at de kommer tilbage som rene og uplettede.
Der skal to til en tango og to til at løse en fælles konflikt. Så hvis en af parterne ikke vil, går det ikke. Men – og det er et stort men – det er efter min mening slet ikke her hunden ligger begravet. Det er et større problem, at advokaterne ikke i tilstrækkeligt omfang gør deres kunder opmærksom på, at advokaten kun er den næstbedste løsning, når der er konflikt.
Den gode advokat rådgiver kunden om, at en retssag sjældent løser problemer. Juraen er firkantet og verden er 16-kantet. Derfor er det bedste råd at hjælpe kunden til at løse konflikten selv.
Det her er ikke mødested for løsninger...
Eksempel: Jeg fik for nogen tid siden en henvendelse fra en bestyrelsesforman og en direktør. De ville have hjælp til at få afsat et bestyrelsesmedlem. Jeg foreslog dem i stedet en mediation med deltagelse af bestyrelse og direktion. Da jeg havde forklaret dem om mulighederne i mediation, og ulemperne ved en sag, sagde de ja. Og det lykkedes at løse konflikten på en enkelt dag. en havde varet i flere år og steningen blev vendt konstruktivt. En retssag ville have taget mellem et og tre år og koster cirka 15 gange så meget og i den tid, der ville gå med sagen, ville bestyrelsesarbejdet være uudholdeligt.
Hvorfor rådgiver advokaterne ikke om mediation? Er det fordi de hellere vil tjene fedt på en retssag eller en voldgiftssag? Ja, i nogle tilfælde er det nok. Men i de fleste tilfælde skyldes det uvilje mod nytænkning og vaneændring; i nogle tilfælde en lidt for stor selvforståelse og måske usikkerhed om, hvad dette ”nye” middel går ud på. Uanset hvad der er forklaringen, så er situationen uholdbar.
Mediation virker. Hvorfor skal det være Danmarks bedst bevarede hemmelighed?
Vi, der går ind for mediation, har i årevis søgt at motivere advokaterne til at bruge metoden. Det forsøg er ikke lykkedes. Jeg tror nu, at kun et pres fra jer problemejere – ude i den virkelige verden – kan skabe det pres, er skal til for at vi som advokater leverer jeg den bedste vare. Vi ser i erhvervslivet, at visse – typisk amerikanske – virksomheder, kun bruger advokater, der aktivt går ind for mediation og det er et krav, at mediation forsøges før rets-e eller voldgiftssag. Det pres skal nok komme i Danmark på erhvervslivssiden, men hele privatsiden er nok så vigtig, allerede fordi erhvervslivssiden rekrutterer private og jo bedre liv mennesker har, desto bedre erhvervsliv. Retssager gør ikke mennesker bedre. Det kan mediationer gøre.
Den bedste konfliktløsningsmetode er den største og mest velbevarede hemmelighed i den juridiske verden. Det er skidt. Hjælp derfor med at sprede budskabet: Vi vil have ordentlige råd og hjælp til selv at løse vore konflikter.
