Det tror jeg ikke på, Per [om Søren Kierkegaard og opinionsredaktører]

Per Michael Jespersen, opinionsredaktør på Politiken, irettesætter folket i et indlæg i dagens avis.  

Vi, der bruger Facebook, får følgende ramsaltede kommentar: “Hvis Kierkegaard blev smidt ind i det moderne forbrugersamfund med oplevelsesøkonomi, ’X Factor’ og konstante opdateringer på Facebook, ville han være bekymret, fordi støjen, der giver vanskelige vilkår for eksistentielle livsvalg, kun er blevet mere overdøvende med tiden”.

Er det rigtigt? Hvor ved opinionsredaktøren mon det fra, tænker jeg. Er Facebook støj? Eller er det overblik og indblik? Deling af oplevelser og information.

Opinionsredaktøren skriver, at Kierkegaard anbefalede “det etiske og religiøse stadie, hvor mennesket frigør sig fra konventioner, smider masken og vælger sig selv”. Ja, enig- men så fortsættes: “Hvor mange spidsborgere er der ikke rundt omkring dig, kære læser? For ikke at tale om æstetikere, der drukner sig i passiv forbrugerisme, som sløver evnen til at leve? Og hvad med dig selv, kære læser”?

Hvad har dette med Facebook at gøre? Det problem, som allerede Kierkegaard var optaget af,  har altid og vil altid bestå. Det er fint at beskæftige sig med det, men tendentiøst at blande Facebook ind i det. Der findes – hævder jeg – nok ikke flere, snarere færre, spidsborgere og æstetikere her end på fine kulturredaktioner på gammeldags aviskontorer.

Spis brød til. Og fortæl os, hvor er du, hr opinionsredaktør.