Da JyllandsPosten ærede mig – og jeg returnerede medaljen

Da JyllandsPosten ærede mig – og jeg returnerede medaljen

Jeg har rund fødselsdag på lørdag og har i den forbindelse kigget lidt tilbage. Mit blik faldt over en artikel i JyllandsPosten 19. marts 2012. Tænk sig – den dag brugte JyllandsPosten en hel leder på at fortælle læserne om hvor dum jeg er…

Lederen bringes nedenfor – mit svar, som avisen bragte, kan man ikke finde ved søgning på JyllandsPosten – men heldigvis kan man finde lederen (og mit svar kan også læses nedenfor). Jeg tænker: kan man mon nå højere end at blive intelligenstestet af JP på lederplads? Næppe…Nå – lederen får du her:

DAGENS AVISLEDER 19.03.12 kl. 03:01

Ret og ran

Meget vås og ukvalificeret vrøvl er blevet sagt og skrevet om Roskilde Kommunes ekspropriation af 60 hektar jord tilhørende gartner Keld Bjergegaard i Roskilde, og udenomssnakken, fordrejningerne og afledningsmanøvrerne fra de faktiske forhold vil åbenbart ingen ende tage.

Allan Ohms har nærmest begået karaktermord på en gartner

Mest markant har en lokal Roskilde-advokat ved navn Allan Ohms i Morgenavisen Jyllands-Postens debatspalter tilladt sig noget, der ligner et karaktermord på gartneren, der er udsat for dette kommunale overgreb. Gartneren betegnes som »den griske gartner, der bare er vred over, at han fremover ikke længere kynisk kan udnytte den succes, som tusindvis af frivillige har skabt ved gennem mere end 30 år at opbygge Roskilde Festival«, og så anfører advokaten med ringe sproglig elegance den kryptiske tilføjelse, at »gartneren opfører sig som et barn, der får frataget en stjålet slikkepind.« Senere oplyser denne advokat, at han selv har været gæst på Roskilde Festival siden 1971, og her har vi muligvis forklaringen på, at han i denne sag ganske har mistet overblikket og i hvert fald ikke argumenterer på en måde, der er en advokat værdig. Lad os nu for klarhedens skyld acceptere den ganske urimelige forudsætning, at gartner Keld Bjergegaard virkelig er en grisk person, og lad os tillige forudsætte, at han tager »helt urimelige beløb for udlejning« til Roskilde Festival. Lad os også antage en senere fremført oplysning om, at han ikke bruger arealet til gartnerivirksomhed. Efter advokatens opfattelse skulle disse forhold altså være tilstrækkelige til, at kommunen skulle tvangsovertage hans jord og stille den til rådighed for det private festivalforetagende, som advokaten holder så meget af og så gerne vil forsvare. Sagen er, at jorden tilhører Keld Bjergegaard, og hvis nogen vil leje den eller købe den, er det Keld Bjergegaard, der skal fastsætte prisen. Kan der ikke opnås enighed, bliver der ingen handel. Punktum. Så enkel er sagen. Eller rettere: Så enkel burde den være.

Grundloven - svær at forstå

Roskilde Kommune har nemlig tilladt sig en ganske urimelig fortolkning af grundlovens begreb ”almenvellet.” Det er den undtagelsesklausul i grundloven, som berettiger statsmagten – ikke en kommune, men statsmagten – til at tilsidesætte den private ejendomsret i særlige tilfælde. Det er åbenlyst for ethvert blot nogenlunde klart tænkende menneske, at den undtagelse skal tilgodese muligheden for at bygge veje, jernbaneanlæg, broer, militære anlæg, vand-, el- og gasledninger og den slags. Det kræver megen forskruet tankegang at betegne en privat musikfestival som noget, der skal gavne ”almenvellet.”

Men i Roskilde og omegn har dette private foretagende åbenbart opnået en guddommelig status, som det nærmest er blasfemi at forlange underlagt samfundets almindelige spilleregler. Sådan må man i hvert fald bl. a. forstå festivalens udviklingschef, Esben Danielsen, der i et indlæg i denne avis har stillet sig svært fornærmet an over, at nogen tillader sig at forsvare den private ejendomsret, og jamret over, at man »sviner Roskilde Festival til for at få medieomtale«. Det pinlige i denne sag er, at en kommune og et privat musikforetagende i fælles foragt for grundloven og en uhørt frimodig fortolkning af planloven tilsidesætter den private ejendomsret. Folketinget kunne standse tyveriet, men Folketinget tøver, og det er pinligt og skammeligt.

Min kommentar til JPs leder:

Alene for JP

JyllandsPosten vrøvler II

JP mener jeg er et fjols – så meget, at udnævnelsen sker på lederplads. Det er helt fint, for lederen er i virkeligheden et skjult svar på min kraftige kritik af avisens leder 2. marts (”Rene hænder”). Jeg skrev, at JP vrøvler i sagen om ekspropriationen i Roskilde og jeg tilbageviste de mange fejl.

JP forstår ikke betydningen af det her

Lederskribenten har nok tænkt, at læserne har glemt, hvad jeg skrev. I stedet for at være mandfolk nok til at kommentere min kritik mod avisen skubber man Keld Bjergegaard foran sig og for den hurtige læser vil JPs leder fremstå som et forsvar for Bjergegaard. Men det ren og skær omgåelse. Bjergegaard, med hvem jeg har en god dialog, kan udmærket forsvare sig selv. Det behøver JP behøver ikke gøre og da slet ikke hvis det forhindrer avisen i at svare på berettiget kritik af deres leder af 2. marts.

Det er ikke for at gøre JPs lederskribent ked af det, men jeg er nødt til at sige fra, når JP forsøger at få både jura og faktum til at fremstå anderledes end det er. Det sker ikke for egen vindings skyld, men fordi jeg finder angrebet på min by og på Roskilde Festival urimelig.

JP svarer ikke, men fremturer med fejlene. Vi ved derfor fortsat ikke hvorfor JP ikke anerkender Planlovens § 47. I stedet for at kommentere min juridiske argumentation kalder man min tankegang ”forskruet” og festivalen ”privat” med en nedladende kommentar om, at folk i Roskilde åbenbart har valgt at give festivalen ”en guddommelig status”.

Roskilde Festival er Danmarks største tilbagevendende kulturbegivenhed og et fyrtårn inden for musikscenen og dansk turisme. Festivalen er trækplaster for danskere og udlændinge og bidrager til samfundsøkonomien, kulturlivet, og positiv omtale af Danmark. Ifølge en undersøgelse, der blev foretaget af Visit Denmark for fire år siden skabte publikummer, frivillige og mediefolk på Roskilde Festival skabte 384 mio. kr. i direkte turismeomsætning i Danmark og er dermed afgørende for Roskildes samlede turismeøkonomi, hvor festivalen svarer til fjerde- til en tredjedel af den årlige omsætning.

Roskilde Festival har lokal, regional og landsdækkende betydning

Heraf tilførte festivalen Danmark over 113 mio. kr. i direkte udenlandsk forbrug. Mere end hver anden publikummer skabte også omsætning i Roskilde/København under festivalen. Festivalen skabte over seks turistovernatninger pr deltager under festivalen, men også i omegnen af 100.000 udenlandske ferieovernatninger før/efter festivalen, til en samlet værdi på mindst 50 mio. kr. Festival publikum placerer sig med et samlet festivalbudget på 4.700 kr. højt blandt feriesegmenterne i Danmark. Undersøgelsen viser, at Roskilde Festivalen er et ’reason to go’ og dermed et af landets lokale og nationale trækplastre, men samtidig med faldende tiltrækningskraft på udlændinge.

JP overser at grænserne mellem offentligt og privat rykker sig. Roskilde Festival er et godt eksempel. En non-profit organisation, der består af få fastansatte og tusindvis af frivillige (under festivalen beskæftiges 25.000 frivillige, hvilket globalt set er fuldstændig unikt). Det offentlige kan i dag ikke løfte de opgaver festivalen løfter .

En ting er at fejle. Men at fremture er dumt. Derfor returnerer jeg medaljen ”Den der vrøvler mest” til JPs chefredaktion.

Du kan læse nogle af mine indlæg om sagen her

Scroll til toppen