…og advokaternes bedst bevarede hemmelighed [om muligheden for alternativ konfliktløsning]

Advokathemmelighed.

I går blev jeg spurgt af en kollega om en injuriesag kan medieres. Jeg svarede ham: “Jeg ved, at mediation også virker i injuriesager. Jeg fik løst en injuriesag på den måde forleden – udover injurier og et krav i den anledning på 200.000 kroner var der krav for nogle millioner, men det lykkedes at få parterne til at komme overens. Jeg var glad for spørgsmålet, men dybest set også overrasket over det.

I en anden situation har jeg oplevet følgende: I en sag hvor sagsøger er død, har skifteretten udpeget mig som midlertidig bobestyrer for at jeg skal afgøre, om om boet skal indtræde i verserende retssag, hvor afdøde har lagt sag an mod den ene datter. Jeg spørger så den advokat, der har ført sagen for afdøde, om man har drøftet retsmægling og modtager følgende svar: Vi har på sagsøgers side ikke ønsket retsmægling af hensyn til sagens beskaffenhed.

”Af hensyn til sagens beskaffenhed” – det er tre arvinger mod den fjerde. Jeg kan ikke forestille mig noget,d er egner sig meget bedre til mediation. Nu skal jeg så sidde med de fire arvinger og hygge mig med at drøfte, om de tre skal fortsætte sagen om 100.000 kr. Boets midler består i øvrigt af en bankkonto med 23,74 kr. Og de tre, der skal fortsætte sagen skal så stille sikkerhed for 65.000 kr, hvilket vel må give den fjerde tanken om, at det gør de næppe.

Det er da netop i en sådan sag retsmægling har sin berettigelse, tænker jeg. Og i stedet har advokaterne lavet stævning, svarskrift, replik, duplik, processkrift I, processkrift A, processkrift B, processkrift II og to påstandsdokumenter. Sagen startede i marts 2010. Sagsøger er så død og nu sidder jeg med aben. Og arvingerne har ikke fået det bedre med hinanden i mellemtiden.

Mediatoradvokat Benjamin Lundstrøm

Formanden for Danske Mediatoradvokater, advokat Benjamin Lundstrøm, peger i kronikken ”Domstolenes bedst bevarede hemmelighed” på at retsmægling (mediation via retten) bliver brugt i ca. 700 sager årligt ud af et sagsantal på ca. 60.000. Det unægtelig ikke meget, men udfordringen er større end som så: Der er et endnu større antal konflikter, som også ville kunne løses ved mediation (konfliktmægling). Det bliver de bare ikke og som praktiserende advokat må jeg spørge: hvorfor ikke?

Brug mediation

Svaret er: på grund af manglende viden om muligheden. Og det må undre. Alle advokater er forpligtet af ”Advokatetiske regler” og det fremgår heraf, at ”Advokaten bør på passende tidspunkter foreslå klienten at overveje at indgå forlig eller henvise sagen til mediation eller lignende”. Med andre ord: har din advokat rådgivet dig korrekt, så har du fået oplysning om alternativer til f.eks. en retssag eller en voldgiftssag.

Den gode advokat fortæller fra start, at hvis du ikke kan blive enig med din modpart, så er det klogt at forsøge mediation – mens retssag eller voldgiftssag kun nummer to. Fordi jura er elendig til at løse konflikter. Jura kan bruges til at forebygge problemer – når de opstår, gør juraen kun tingene værre. Derfor bør du aldrig indlade dig på en retssag før du grundigt har overvejet alternative muligheder. Og hvis din advokat ikke selv hjælper dig med det, så må du spørge hende eller ham. Og får du ikke svar, så vælg en anden advokat.

Men hvis din advokat har forsøgt mediation, så kan det ofte falde til jorden i første omgang, fordi den anden part måske ikke er klar til det. Der skal som bekendt to til en tango. ”Nogle gange er det en modningsproces om folk er klar til det, og jeg tror forskellen ligger i, at når der først er gået lidt tid, har paraderne måske lagt sig lidt, og man er blevet mere åben overfor modpartens argumenter. Man skal heller ikke glemme, at det kan være opslidende for folk at gå og vente på en retssag, og de faktorer tilsammen kan være årsagen til, at folk tager imod tilbuddet om retsmægling senere hen,” siger dommer Henriette Sartvin til www.domstol.dk. Må jeg føje til, at jeg i min egen praksis ikke sjældent oplever, at det er advokaten, der siger nej til mediation – af grunde jeg aldrig har forstået og ofte spekulerer jeg på om advokaten overhovedet har overvejet at drøfte det med kunden.

Dommer Sanne Bagger sig til www.domstol.dk: ”Alle sager er som udgangspunkt egnede til at blive forsøgt løst gennem mægling. Der er selvfølgelig sager, hvor man blot ønsker en juridisk afgørelse, men rigtig mange sager er endt i retten, fordi der er gået noget galt i kommunikationen. Mægling foregår i et mere uformelt forum, og det er en bedre mulighed for at forstå hinandens synspunkter og få snakket om problemet, uden at det hele går op i jura,” pointerer hun. Og dommeren har fuldstændig ret.

Hvis parterne er enige, kan en uenighed lukkes meget hurtigt. Fra konflikten opstår kan der etableres et mæglingsmøde og findes en løsning på 14 dage. Hvis det skal gå hurtigt, kan det ske på 1-2 dage. En retssag vil normalt tage omkring halvandet år og en sag om f.eks. 600.000 kr vil typisk koste omkring 200.000 kroner. En mediationssag på en dag med en mediatoradvokat vil typisk koste 25.000 kroner.

Hvorfor er mediation ikke udbredt i Danmark?

PS: Jeg har lyst til at tilføje denne mail. Jeg modtog den fra en kollega,  som repræsenterede en part i en mediation, hvor jeg var retsmægler. Min kollega videresendre dennew sms til mig:

kære allan

min klient har netop sendt mig sms:

”retsmæglingen har netop givet os muligheden for at nå ind til kernen af problemet og efterfølgende medinddraget os i en løsning på problemet.
Fordi vi igennem mæglingen lærte at få forståelse for – og acceptere hinandens synspunkter. På den måde har mæglingen også en langsigtet virkning, i hvert fald i vores tilfælde. En retssag ville nok ikke have løst det egentlige problem(vores manglende forståelse for hinanden) – måske tværtimod.”

Læs Benjamin Lundstrøms kronik fra Berlingske 14. november 2012:”Domstolenes bedst bevarede hemmelighed” af mediatoradvokat Benjamin Lundstrøm handler om retsmæglingens manglende udbredelse.