Hvordan skal dit liv være? Regneark eller liv?

Hvordan skal dit liv være? Hvad er skæbnen? Eksisterende? Fantasi? Trussel? I dag var jeg lidt ude af flippen. Ked af det. En medarbejder, der troede vedkommende havde galdesten, har leverkræft. Sådan. Fra minut til minut. Fra sort til hvid. Eller omvendt.

Fra haven. Et godt laternativ til regneark.

Jeg tænkte, at i dag køber jeg en snegl hos min gode bager. Det gør jeg normalt aldrig. I butikken mødte jeg en god kunde, med hvem jeg har delt mange, noget dybere ord. Hans seneste år har været tunge og mere end det. Han sendte mig for nogen tid siden en mail med en markant fortælling om hans tilværelse og liv, som var problemfyldt og som jeg gik død på. Mailen var dyb og markerede alvoren i livet. Jeg fik ikke kommenteret på den. Det har jeg haft det skidt med.

Jeg har kendt min kunde i mange år og ved, at han er helstøbt og ikke stikker op for bollemælk. Han er sej. Men den mail og hans oplevelser med vores system, den var for hård. Jeg magtede den ikke og lagde den væk og ville svare, men fik altås ikke svaret. Og så mødes jeg med omfavnelse og ”jeg troede du havde kasseret mig som ven”. Jeg gav en undskyldning og vi satte os på en bænk foran bagerbutikken og talte sammen. Han fortalte om trængslerne og udviklingen, der har været så omkostningstung, at ord er for fattige.

Regnarksdrengene.

Heldigvis var det hele nu landet, men mellemspillet var dødeligt farligt. “Jeg troede jeg skulle dø”, sagde han flere gange. Og han bruger sjældent store ord.

Og så han brugte et ord, som jeg også selv elsker: ”regnearksdrengene”. ”Regnearket kender ikke forskel på virkelighed og fiktion”. Hvorfor er vores verden formindsket til et regneark. Alting skal udspilles i regneark. Finansministeriets regnedrenge og deres værktøjer har bredt sig som en pest. Vi har ikke fået det bedre. Kun værre. Ingen plads til individualitet. Intet rum til forståelse. Kun overflade og cover my…

Ingen plads til sund fornuft. Paragraffer, regneark og 2+2 er 4, hvis det vel at mærke passer systemet. Min gode kunde fortalte, at han var glad for at møde mig. ”Jeg gik og tænkte på dig”, sagde han – og så kom du! Han smilede og jeg var samtidig glad og flov.

What is it all about

Og vi har så i dagens løb udvekslet mails. Fra min kære kundes mails citeres:

Jeg vil leve Mit Liv, mere i overensstemmelse med, hvem jeg er, & ikke som andre Forventer det !

Dette er de ønsker som de fleste på et Hospice udtrykker at de ville ønske de havde gjort:

“Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så meget”. ”Jeg ville ønske, jeg havde været bedre til at udtrykke mine følelser”. ”Jeg ville ønske, jeg havde bevaret kontakten til venner og familie”. ”Jeg ville ønske, jeg havde givet mig selv lov til at være gladere og bekymret mig mindre”.

Det perspektiverer. På kras vis. Værs’go. Host.

Disse linjer rammer vel livet ind og stiller spørgsmål, der ikke er sådan lige til at løbe fra.

Jeg besluttede at holde fra kl. 16. Gik fra min arbejdsplads med halvdårlig samvittighed, for jeg har ikke tid til at gå så tidligt, sagde jeg til mig selv  Min sekretær sagde: det er helt OK. Vi ses i morgen. Min kone er ellers først hjemme kl. 19 og jeg havde planlagt ”lige” at få ordnet nogle ting frem til da… Læs lige ordene foran én gang til…

Holger på græs

Nu sidder jeg i min have. Græsset er smukt og grønt. Der ligger et enkelt æble. Blomsterne smiler til mig og æbletræernes grene vajer i vinden. Ved min side en flaske Retsina fra ”Greece” (hvor verden også er af lave og mange har det ad h…. til). Himlen er blå. Holger, min kat, ligger ved min side og noterer med velfornøjethed, at jeg er tidligt hjemme. Han har dog ikke helt tillid til, at det varer ved – så når jeg rejser mig for at hente noget, følger han med.

Jeg mærker en indre varme ved at sidde her. Selvom jeg bevidst skal sige til mig selv, at det er OK en enkelt dag at gå kl. 16, selvom jeg først mødte kl. 8 og selvom jeg kun arbejde en halv dag i weekenden. Tåbeligt at tænke sådan, tænker jeg. Ja, men jeg tænker det. Ja, men så hold dog op.

Hvor er hjertets sandhed

Hvor er ”hjertets sandhed”. Blev det skyllet ud med regnearket? Kan vi fiske det tilbage? Vil vi fiske det tilbage? Eller er det bare for sent? Lige gyldigt? Ser aviserne. Dagens såkaldte nyheder. Og bliver en anelse forstemt. Der går ikke mange oplivende eller positive historier fra Christiansborg på literen. De styrer landet og folket har opgivet, så enhver må være sig selv nærmest? Helt løgn er det ikke…

Jeg tænker meget over dagens oplevelse og dens betydning. Nu deler jeg det med dig, kære læser. Du er velkommen til at kommentere.