Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Dommen over Pussy Riots bør minde os alle om, at demokrati i vestlig forstand, ytringsfrihed, retssikkerhed og kirke ikke er selvfølgeligheder.
Retssagen mod Pussy Riots har været kaotisk og en karikatur af hvad vi i den vestlige verden forventer. Kirkens interesserer er i sagen manifesteret på en måde, der kalder på mindelser fra kirkens værste sider.
Mange har protesteret - vi skal blive ved med det
Det er uforståeligt, at en protest kan udløse fængsel som her. Vi ser på det med væmmelse og forstår det ikke. Vi bør protestere mod det og det er befriende, at den konkrete sag har fået så stor opmærksomhed fra den fri verden.
Alvor
Sagen viser, at kunsten med sit indhold og væsen er uundværlig. Kunsten et samfundets sidste anarkistiske element i vores del af verden. Hos os kan den stadig vække os – f.eks. den aktuelle kunstudstilling i Silkeborg, hvor livesex indgår som elementer, der bringer diskussionerne op. Vi kan glæde os over, at kunsten her skal vække os på et andet og højere niveau end i Rusland og andre pseudodemokratier.
Tre provokatører, om i Danmark maksimalt kunne få en bøde, skal tilbringe to år i fængsel. De har ikke fået ret til at føre de vidner, de ville. Mange – fra præsidenten til kirken – har blandet sig i retssagen, mens den stod på. Det er underligt at være vidne til og vi skal naturligvis protestere, hvor vi kan. Samtidig skal vi lige huske at spørge os selv: hvad kan vi lære af det? F.eks. skal vi glæde os over ytringsfriheden, retssikkerheden og demokratiet – samtidig med at vi lige overvejer, om dagligdagens tromlen filer skiver af dette også i vores mere ægte demokrati?
