Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Hvor længe holder velfærds-Danmark? Jeg læser (JP 23. juli 2012), at der i 1960 var ca. 184.000 personer mellem 15 og 66 år på overførselsindkomst i Danmark. I 2000 var tallet 860.000 og i dag er det tæt på en million.
100 erhvervsaktive i dag, skal dele resultatet af deres produktion med 35 børn, 29 gamle og 26 personer mellem 15 og 66 år. De erhvervsaktive tæller omkring 25%, resten er på overførselsindkomst eller offentligt ansat.
Jeg har ikke tjekket tallene, men de stemmer overens med min mavefornemmelse. Derfor kan de godt være forkerte. Jeg tror ikke de er helt skæve. Eller rettere sagt: jeg tror de er nogenlunde rigtige og derfor meget skæve.
Tallene viser jo klart hvorfor en regering ikke kan komme til magten med en politik, der satser på virkelig at ændre ved forholdene. Det er imidlertid ingen garanti for at det bliver ved at gå godt. Samfundsøkonomien kan bryde sammen og det kan den gøre uanset om alle 179 på Borgen stemmer imod.
Hvem af dem tolker Enhedslistens mål rigtigst?
Jeg tror det er den vej Enhedslisten ser mulighederne for deres revolution. De ønsker, at samfundet bryder sammen. å kan Johanne lægge nok så meget arm om nedlæggelse af militæret og politiet – men, som Keld Holm smukt formulerede det forleden – ånden er sluppet ud af flasken. Og meget tyder på, at det ikke tiltaler vælgerne.
Problemet er blot: hvad så? Den borgerlige regering spildte ti år og lod sig påvirke af lysten til genvalg. Det har kostet dyrt. Nu går de rundt med helteminer, fordi der skubber lidt til den nødvendige oprydning. Jeg savner blot at V+K+S+R sætter sig sammen og indgår et ærlighedsforlig. Et forlig, hvor de bliver enige om at fortælle danskerne, at vi skal gøre noget nu. På det økonomiske område; på integrationsområdet, på erhvervsområdet og på uddannelsesområdet.
