Kære borgerlige venner – lad os lykønske Christiania med friheden og lad os møde staden med “kærlig, forvaltningsmæssig forståelse”

Skrevet af: Allan Ohms den 1. juli 2012 i Debat, politik & samfund, Kunst, kultur & oplevelser 2 kommentarer 1,605 visninger 0

Det er en stor dag, når Christiania i dag (den 1. Juli 2012) overdrages til stadens beboere. Aftalen mellem fristaden og staten skal nu gennemføres og det bliver spændende. Mange af mine borgerlige venner synes jeg er udenfor pædagogisk rækkevidde, fordi jeg støtter Christiania. Og hvorfor gør jeg så det?

Fordommene blokerer for udsynet

Der er ingen grænser for fordommene om Christiania. Ikke mindst mennesker, der ikke har besøgt stedet regelmæssigt er med på den. Ulovlig besættelse. Kriminelle. Hashhandel. Røverrede. Rockerne sidder på det hele, politiet kan ikke komme ind og christianitterne har intet at skulle have sagt. Forargelsen hænger udenpå tøjet.

Vi kender argumenterne. Jeg savner bare erkendelsen af, at Christiania jo ikke er det eneste sted i Danmark, der har nogle åbenbare problemer. Der er mennesker overalt, som ikke svarer enhver sit, som nasser på andre og der er kriminalitet overalt. Jeg savner en erkendelse af, at et samfund, der i 40 år har accepteret Christiania – endda med officiel brug af staden som mål for turisme – må erkende, at det er et sted, der ikke bare lige kan udryddes med et pennestrøg. Men mange lader følelserne råde og tordner i rødt, når de hører stadens navn.

Tillykke Christiania

Tillykke Christiania og arkitekten bag løsningen, min kollega, advokat Knud Foldschack. I har fortjent en løsning. Vi kan ikke undvære jer. I er udtryk for en anderledeshed, som vi mangler i resten af Danmark, der bestemt ikke klarer sig spor bedre end I gør.

Knud Foldschack har i en fin kronik beskrevet forholdene, ligesom han gang på gang har stået på mål med forsvar for staden. Den aftale staten har lavet, bør respekteres. Der har især blandt mine borgerlige venner været nogle negative vibrationer her op til overtagelsesdagen. Det kan I ikke være bekendt, venner. Der er intet nyt under solen i forhold til aftalens indgåelse. Så bak dog op og vær mandfolk nok til at stå ved det gode gamle borgerlige ord om at en aftale er en aftale. Også hvis man laver den med en lovbryder, sådan som I betragter Christiania.

Selv ser jeg ikke staden som en lovbryder. Dermed ikke sagt, at alt er efter bogen. Men jeg sammenligner staden med resten af Danmark, herunder også med nogle af mine borgerlige venner. Tror lige vi skal klappe hesten og få tingene i rimeligt niveau.

Jeg ønsker for Christiania at Danmark og det embedsværk, der styrer vores land vil være voksne nok til loyalt at medvirke til at aftalen får nogle fair muligheder for at vise sin levedygtighed. Vi må ikke glemme, at samfundet i 40 år med mere eller mindre reelle virkemidler har forsøgt at kvælde staden. Dette er ikke lykkedes og derfor blev der indgået en aftale – men lad nu være med at fortolke den på paragrafryttermaner. Foldschack udtrykker det meget smukt på denne måde:

Årets københavner advokat Knud Foldschack efterlyser kærligt, forvaltningsmæssig forståelse

”Forvaltningsmæssig rummelig kærlighed må nogle år være nøgleordene. Christiania vil også gerne selv have styr på tingene, men det forudsætter en gensidig tillid.

Med aftalen, der træder i kraft, har vi skabt en ramme for tillid – men tillid tager tid. Især efter mange års konflikt. Vi beder blot om kærlig, forvaltningsmæssig forståelse. Så skal det hele nok stille og roligt falde på plads”.

Herligt udtryk: ”kærlig forvaltningsmæssig forståelse”. Det er ikke det, Christiania har været vant til. Og i forhandlingerne om aftalen ville førende embedsmænd gerne have hindret en aftale. Heldigvis trådte politikerne i karakter og jeg er enig, når Foldschack roser fhv. finansminister Claus Hjort Frederiksen for at ”lægge dogmerne og paratsvarene på hylden og i stedet lave løsninger, der virker”.

Jeg mener det er udtryk for åndelig fattigdom eller åndshovmod, når mine borgerlige venner slet ikke kan eller vil se staden som en mulighed for at forsøge et alternativ til den verden vi har set have voldsomme problemer her i finanskrisen. Der er muligheder i at lytte med begge ører og se med begge øjne. På de muligheder der er i staden.

Den største udfordring er ikke Pusher Street, fotoforbud og kriminaliteten. Det er heller ikke det største problem i resten af Danmark, men begge steder er det irriterende. Hvorfor tror nogen, at problemet løses, hvis Christiania asfalteres og overlades til Kurt Thorsen eller venner med finansiering af Finansiel Stabilitet?

Danmarks problmer kan ikke udryddes ved at asfaltere Christiania

Danmarks problem er langt alvorligere. Vi er nødt til at tænke nye tanker og her kan fristaden være en af flere inspirationskilder. Hvis vi vil, mine damer og herrer. Christiania-modellen er flot og stort tænkt. Et alternativt bolig- og erhvervsområde med smukke og grønne arealer og en kultur, der er rigere end alderen tilsiger.

Aftalen med staten er blevet til med tilslutning fra alle christianitter. Sammenlign lige med det danske parlament, hvor tankerne om sandkasse er nærliggende, men hvor situationen for Danmark er for alvor til at sige det højt. Kunne du forestille dig 179 folketingsmedlemmer udvise det samme mod som christianitterne gjorde, da de stemte ja. Alle m/k. Trods alle mangler kunne fællesskabet stable enstemmighed på benene. Mon ikke vi kunne lære et og andet af deres værdier og deres fællesskab?