Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Regeringen har ikke overrasket positivt. Nogle mente, at alt ville blive godt, hvis vi gik fra blåt til rødt. Lige nu mener mange, at alt bliver godt, hvis vi går tilbage til blåt. Sådan er sandheden bare ikke. Den barske virkelighed er, at Danmark er på vej ud af superligaen med større fart end nogen vil erkende. Og der er ikke stort håb at hente på Borgen, hvor politikerne over en bred kam synes uinteresserede i andet end deres egen karriere. Redningen findes ikke i et valg, men i en folkelig opbakning til et skift, som sikrer noget andet og bedre.
Danmark må gå nye veje - denen bog kan inspirere
Jeg er konservativ, dog ikke medlem af partiet, som de seneste ti år har klaret sig elendigt og ført en ringe politik sammen med venstre. Mine grundværdier er konservative og jeg ønsker mig et samfund båret af konservative og socialdemokrater i forening. Lige nu er Venstre det største parti, men hvorfor aner vist ingen. I dagens Berlingske skriver filosof Eva Agnete Selsing en glimrende leder om problemerne. Det er en kritik af Venstre, som er fuldt berettiget. Jeg vil dog gerne udvide kritikken til at omfatte også “mit eget” parti. De to yderpartier, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, vil jeg forbigå, da jeg finder de er udenfor pædagogisk rækkevidde.
Anders Fogh ville magten for magtens skyld - det fik fatale konsekvenser
Den blå regering ledede Denmark på en optur. Mulighederne blev forsømt. Vi fik en udvidelse af den offentlig sektor, som vi ikke har råd til og som skader vores muligheder. Vi fik et uoverskueligt bureaukrati. Vi fik en udhulet retspolitik, en kikset uddannelsespolitik og endnu flere på overførselsindkomst. Jeg er enig med Selsing i, at Fogh ville magten for magtens skyld og at han misbrugte indiskutable lederevner. Det handlede om magten og der blev skruppelløst fulgt op på drejebogen. Det endte med et karriereskifte for strategen, der efterlod de sørgelige rester til os andre. Færdig. Videre. Goodbye Denmark. Flere vil følge efter fremover, hvis vi ikke gør noget anderledes.
Eva Selsing
Jeg er enig med Selsing i, at Venstre intet har lært. Det blev demonstreret under forhandlingerne om skattereformen. Mage til pinlig opførsel fra landets største parti skal man lede længe efter. Vi fik et forlig ikke på grund af Løkke, men på trods af Løkke. Havde han haft en plan for Danmark, så var muligheden blevet grebet på en anderledes måde. Det var pinagtigt og smerteligt at være vidne til det.
Løkke uden plan
Hvilken politik får vi, hvis Lars Løkke Rasmussen vinder næste valg? Vi kan begynde med at erindre, hvad han gik til valg på sidst. Svigter hukommelsen? Det kan jeg godt forstå, for Løkke gik faktisk ikke rigtig til valg på noget. Hans ene spinkle programpunkt var den såkaldte genopretningsplan, hvilket var rent show, eftersom planen var de facto vedtaget allerede inden valget. Siden valget er der absolut intet substantielt politisk kommet fra den side. Kun lidt klimasnak og fedten for den gennemskueligt forlorne mangfoldighedsdagsorden med PR-satsningen ’Løkke-fonden.’ Vi ser billedet af en hul politiker tone frem. Ideologisk tomhed med lidt sukker på, skriver Selsing. Helt rigtigt. Desværre. Læs det lige igen. Gør det ondt? Ja mon ikke.
Tankevækker
Hvordan får vi så en politik, der er gavnlig for Danmark? Selsing efterlyser forandringer til et bedre, stærkere, rigere og mere kulturelt ærligt Danmark. Det tør Venstrefolket ikke, forblændet som de er, af attrå efter magt og ministerbiler. Og derfor trænger Venstre til at tabe endnu et valg.
Jeg synes Selsing snyder lidt i konklusionen. Det er jo desværre ikke nok, at Vestre taber næste valg, for hvem skal så regere? Helle Thorning kan ikke. Sandheden er, at der savnes ideologi og kvalitet. Der er for mange spindoktorer og for lidt politisk dygtighed. Der savnes retoriske begavelser, der – uden ghostwriters – er klar til at stå op på ølkassen og agitere for at Danmark skal tage skeen i den anden hånd, hvis vi vil forblive i superligaen. Det handler ikke om at postulere øget effektivitet ved at fjerne en fridag eller to eller ved at postulere, at tolv minutter mere om dagen redder os. Vi er nødt til at ændre vores holdning. Hvad er vores formål med at leve? Ønsker vi bare større frihed på næste generations regning eller er vi parate til at arbejde for vores land. At gå ned i løn og arbejde mere. Gøre noget – effektivt – for at passe på det andre har skabt for os?
Et af "resultaterne"
Er vi villige til at se i øjnene, at når kun 25% af befolkningen skal brødføde 100%, så skal vi være meget dygtigere og flittigere end vi er. Vil vi indse, at S og SFs løgnekampagne forud for valget har været dybt skadelig. Ligeså skadelig som de blå, der gik til valg som nedslidte, visionsløse poltikere uden andet program end håbet om eget genvalg?
Vil vi eller vil vi ikke. Det handler ikke om blå eller rød. Det handler om at vi er nødt til at handle. Selsing beskriver det flot, når hun siger politikerne skal vågne og få sig en gevaldig rusketur. Skift ledelsen ud. Ryd op i folketingsgruppen. Anskaf en intern debatkultur. Aflær en stor mængde frygtelige, meningstømte politikermetaforer. Formuler substantielle politiske tanker. Husk på, hvad borgerlighed er. Find noget, der ligner en vision for et frit og solidt Danmark i fremtiden. Sig borgerlige sandheder til den offentlighed, der alligevel godt kan gennemskue det magtsyge spil. Politikerne må da kunne se det – og i det mindste anerkende det i enrum.
Vil folket handle?
For mig skal det ikke bare være borgerligt, men også socialdemokratisk, så vi tager de bedste sider fra begge. De to partier har opbygget det velfærdssamfund, som spindoktorer, embedsmænd og egoistiske politikere er ved at slå ihjel. Tiden er ikke til indholdsløse diskussioner om blå eller rød, ikke til mudderkastning og ikke til en løgnagtig agiteren for at et regeringsskifte gør nogen som helst positiv forskel. Tiden kalder på handling. Den kan kun komme fra os – borgerne. Vil vi?
Læs Eva Agnete Selsings kronik i Berlingske 30. juni 2012
Illustration: Jens Hage, Berlingske.
