Kan du eller vil du eller? Om ord.

Kan eller vil du? Eller ej? Et godt spørgsmål. Handler det om vilje, ord, kommunikation – eller? Hvem ved hvad. Om det?

Christina Bruun Olsson har i et indlæg på K-forum gjort opmærksom på skønne skulpturer. Et gevær kombineres med en trompet. Et par rulleskøjter med højhælede sko osv.

Christina skriver samtidig om ”ord-skrædderi.” (herligt ord), dvs at sammensætte forskellige ord, f.eks. gevær-trompet. En herlig børneleg.

Vil du kan du. Kan du - vil du? Vil du kunne kunne?

Jeg gik i dag – i arbejdstiden! – en smuk tur langs Roskilde Fjord. Jeg oplevede naturen og talte imens med min gåmakker om ordene ”kan” og ”vil”. Hvilket ord er stærkest? Jeg vil ikke – eller jeg kan ikke? Jeg vil eller jeg kan? De to ord, kan og vil, supplerer hinanden på en interessant måde. Jeg plejer at sige: ”du kan hvad du vil”. Du kan også spørge: ”vil du, hvad du kan”?

Vi talte også om ordet ”hvorfor”. Det kan anvendes negativt i bebrejdende form: ”hvorfor gjorde du (dog) det?”. Eller i undersøgende form, hvor du nysgerrigt spørger ind, fordi du (slet) ikke forstår den andens synspunkt. Hvorfor kan også være positivt styrende. Hvis du spørger dig selv: hvorfor vil jeg det og det. Jo stærkere du besvarer ”hvorfor”, desto mere motiveret er du for at nå målet.

Der er en revne i alting. Det er der lyset kommer ind.

Og så er der vores gamle ven, Eckhart Trolle, der i dag – via et kort – har hvisket disse kloge ord:

”selv under en samtale
kan du være bevidst om
mellemrummene mellem ordene
– de korte stille intervaller
mellem sætningerne.
Når du gør det,
vokser stilhedens
dimension
inden i dig”.

I mellemrummene blvier der plads til refleksion. Hvorfor. Vil jeg. Kan jeg.

Vil du kan du. Kan du – vil du? Vil du kunne kunne?