Den 3. vej. ”Sådan løses tilværelsens store problemer” – det er en ambitiøs undertitel på Stephen R. Coveys bog ”Den 3. vej”. Hvor dejligt – jeg elsker ambitiøse mennesker. Og forfatteren har noget at have det i – hans velkendte bog ”7 gode vaner” er solgt i mere end 20 millioner (!) eksemplarer. Det er en god baggrund og efter læsning af bogen er jeg overbevist om, at de, der tager forfatterens medicin også kan ”løse tilværelsens store problemer”.
Bogens kernebudskab er, at der altid er ”en 3. vej”. Det burde ikke være en nyhed, men hvis det ikke er det, så må det vist betegnes som en overset og forbigået kendsgerning. Vi ved godt, at den mest anvendte metode til konfliktløsning er at indgå et kompromis. Du giver dig lidt og jeg giver mig lidt. Problemet er bare, at prisen er høj. Et kompromis er ikke gratis. Det koster. Ingen af parterne får det, de egentlig mener de burde have. Bogen handler om hvordan du kan slippe udenom at betale prisen og endda opnå fordele. Synergi. 1+1=3, 5 eller 100.Når du fravælger kompromiset og bruger kræfterne på at finde den 3. Vej, så finder du løsninger, der er større end problemerne.
Lyder det for godt til at være sandt? Det er det nu ikke. Eksemplerne i bogen dokumenterer det. Lige fra den enlige mor, der gør sit bedste for at opdrage den urolige teenager til statsoverhovedet, der ønsker at standse en krig. Det kan lade sig gøre og bogen beskriver det meget indgående. Metodikken kendes blandt konfliktmæglere – mediatorer – og virker. Jeg har selv arbejdet som konfliktløser, retsmægler og mediator i mere end ti år og jeg kender det derfor indgående. Stephen R. Coveys fortjeneste er, at han via sit navn og evnen til at skrive er med til at afmystificere og udbrede kendskabet til denne mulighed.
Nogle anmeldere har fremhævet, at der ikke altid er en 3. vej. Det er jeg ikke enig i. To standpunkter, der går i hver sin retning, er ikke begge rigtige. Den åbenbart rigtige holdning vinder hurtigt tilslutning. Energien opstår ved brydning – også ved brydning mellem synspunkter. I hverdagen tænker vi i ”mit hold” mod ”dit hold”. ”Mit land” mod ”dit land”. ”Arbejdstager” mod ”arbejdsgiver”. ”Kvinde” mod ”mand”. Tænk lige efter – husker du eksempler fra dagen i dag. I går. For et år siden.
Vi tænker sådan. Det ligger dybt i os. Og når vi tænker sådan, overser vi muligheden for at søge efter den tredje vej. Forfatteren beskriver vejen væk fra den gængse metode frem mod den nye.
Du skal begynde med at se dig selv.
Så skal du se den anden.
Du opsøger den anden.
Du skaber synergi med den anden.
Og I finder den 3. vej.
Det lyder enkelt. Men det er oppe mod konventionerne.
Du skal virkelig øve dig for at mestre en teknik, der gør op med mange års læring og praksis.
Du skal ikke alene se tingene fra din side.
Du skal se den anden part som et menneske – ikke bare en modpart.
Du skal anerkende, nysgerrigt, at den anden ser tingene på en anden måde og du vil gerne gøre dig mage med at forstå hvorfor. Dette er vigtigt. De fleste i en konflikt låser sig meget fast på eget synspunkt og bruger al energi på at forsvare det og ingen energi på at forstå den anden part. Det fører normalt til angreb, kamp, krig. Men hvis du virkelig kan mobilisere din nysgerrighed, lytte og søge at forstå – så åbner du døren til en helt anderledes løsning. Det lyder lettere end det er og jeg møder hver dag mennesker, der tror de lytter, men som aldrig har hørt ét ord fra andre.
Lad mig give et godt eksempel på hvordan en konflikt kan trappe op og ned: du sidder i et lokale med en væg mellem dig og den anden part. Væggen på din side er grøn. Væggen på den anden side er rød. Det ved du ikke. Du siger: væggen er grøn. Den anden siger: hold nu op. Jeg kan da se den er rød. Den ER rød. Du ved nu, at den anden er fuld af løgn. Du kan jo selv se det. Lige her og nu. Og I kan så råbe højere og højere, men I bliver ikke enige. Først hvis I begynder at lytte og opfatte. Hvis du bruger den nysgerrige spørgeteknik og ønsker at finde ud af hvorfor I er så uenige, så kunne det lyde sådan:
”Når du siger væggen er rød, så undrer det mig. Min væg er helt grøn. Er du farveblind”? ”Nej, jeg er ikke farveblind og min væg er rød. Er du farveblind”? ”Nej og jeg forstår dig altså ikke. Mener du helt grøn som en græsplæne”? Og på den måde kan der stilles nysgerrige spørgsmål. På et tidspunkt vil det nok gå op for en af parterne, at der er to sider på en medalje og så kan det afgørende spørgsmål komme: ”Vil du vise mig din væg”? Det kunne jo være, at I blev enige om at gå en tur rundt om væggen – det ville vise, at I begge har ret. Det sker bare ikke så længe I råber højere og højere uden at prøve at ville forstå den anden.
Det handler om at du har respekt for dig selv, men også for den anden. Det handler om lysten til at søge at forstå. Nysgerrigt finde ud af: hvorfor mener den anden nu sådan, når jeg med min forstand kan se, at det er forkert. Jo mindre jeg forstår den anden, desto mere har jeg netop brug for at være nysgerrig og lytte.
Og – vi er ikke gode nok til at lytte. De fleste tænker på egne tilbagevisninger og svar og lytter kun efter muligheden for at komme til orde. Dermed går mange muligheder tabt. Det gælder om at forsøge at forstå den andens tanker – du kan godt forstå dem uden at være enig. Men det er dumt at være uenig, hvis du ikke ved, hvad den anden mener. I ”7 gode vaner” er en af reglerne derfor netop at du først skal søge at forstå (den anden) og dernæst at blive forstået (af den anden). Gør det til en vane, hver gang du møder et synspunkt du er uenig i, da at sige: ”Du ser tingene på en anden måde. Jeg er nødt til at lytte til dig”. Fortæl mig mere”.
Covey konkluderer tørt, at den tid du investerer i at forstå den anden er det rene vand i forhold til den tid og de ressourcer, du spilder, hvis du ikke lytter. ”Alene i USA opkræver 1,2 millioner advokater i omegnen af 71 milliarder dollars (!) om året for deres ydelser”…”Hvor meget af den tid og de penge kunne man mon spare, hvis folk forsøgte at forstå hinanden åbent og ærligt”?
Empatisk lytning tager tid – men ikke nær så lang tid som det tager at genetablere flossede eller ødelagte bånd eller leve med undertrykte og uløste problemer.
Risikoen ved at lytte aktivt er, at du faktisk kommer til at forstå den anden. Og hvad så?
Livet er ikke en tenniskamp. Det er vigtigere og det er bedre at have to vindere end én.
Og selvom du ikke er enig, så er forståelse af hinanden den eneste sikre vej til at få muligheden for at finde en løsning, der er bedre end et kompromis.
Hvad sker der, hvis I går i løsningsmode? Kreativiteten begynder simpelthen at blomstre. Nye muligheder dukker op og overrasker gang på gang.
Den 3. vej er god. Læsningen giver inspiration, men den flytter ikke bjerge. Du skal selv ville ville. Vil du det, så kan du komme langt. Tænk hvis verden ville ville.
Stephen R. Covey: Den 3. vej – Sådan løses tilværelsens store problemer
Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild
505 sider, 300 kr.
Gyldendal Business
Der er 60.000 retssager i Danmark hvert år. Alt for få ved, at de kan undgå den dyre retssag og spare tid, penge og ærgrelser og samtidig få et langt bedre resultat. Hvis du altså vil.
Det er en gåde, at så få mennesker har fået øje på, at det er en dyr og dårlig idé at udlicitere afgørelse af store tvister til domstolene. Løs dem selv og spar dig selv for meget.
Min egen baggrund: Jeg er specialist i konfliktløsning. Har været mediator sien 1999. Retsmægler ved Østre Landsret og byretterne under denne siden 2003. Bestyrelsesmedlem i Danske Mediatoradvokater, med på liste over erfarne mediatorer, der udpeges af Mediationsinstituttet. Læs om min baggrund her.
Se Peter Aalbæk i samtale med Allan Ohms: Lav forlig for helvede!
Læs også:
Jeg undrer mig – hvorfor fravælger konfliktende dog selv at løse sagen?
Hvad kendetegner den gode mediator?
Advokatens bedst bevarede hemmelighed: du kan selv løse sagen