Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
CEPOS (en borgerlig-liberal tænketank) har udgivet notatet ”Roskilde Festival – vigtigere end den private ejendomsret”? Dette spørgsmål har jeg i overskriften vendt til et udsagn: Ja, Roskilde Festival er vigtigere end den private ejendomsret. Jeg vil kommentere CEPOS’ notat og konkludere, at der i den konkrete sag er god grund til at lade hensynet til bl.a. Roskilde Festival veje tungere end hensynet til en virksomhed, der holder på et stykke jord bare fordi man vil forsøge at udnytte festivalens afhængighed af jorden.
CEPOS mener, selvom det pakkes lidt ind, at formålet med ekspropriationen alene er at hjælpe Roskilde Festival, som man betegner som en ”privat virksomhed”. Man anfører, at ”…kommunalbestyrelser har nær ubegrænset mulighed for at ekspropriere til realisering af en lokalplan, som der er politisk enighed om, tjener almene samfundsmæssige hensyn – selv når eksproprieringen sker til fordel for en bestemt privat aktør”.
CEPOS kritiserer så loven. Det er forkert, at ”man i et retssamfund kan blive tvunget til at afstå sin jord til fordel for en privat erhvervsvirksomhed eller forening”. Her misbruger CEPOS ordet ”retssamfund”. Der er ingen grund til at mistænkeliggøre samfundet som led i egen argumentation. Et ”retssamfund” er karakteriseret ved at regeringen og den offentlige forvaltning, herunder politiet, er under demokratisk kontrol, og at domstolene fungerer uafhængigt af regeringen. Alle borgere har nogle grundlæggende rettigheder og friheder og pligt til at overholde lovgivningen. Alle borgere har krav på at blive behandlet rimeligt og efter loven af administrative myndigheder og domstole. I retssamfundet handler den udøvende magt under demokratisk kontrol og samfundets domstole fungerer uafhængigt af centraladministrationen. Retssamfundets borgerne har visse fundamentale rettigheder og friheder, men også pligten til at overholde landets love. Borgerne har desuden krav på en retfærdig behandling hos de administrative myndigheder og hos domstolene.
Som oftest er retssamfund også et liberalt demokrati. Men mens det liberale demokrati har retssamfundet som sin forudsætning, behøver et retssamfund ikke at være et demokrati.
Et af de fundamentale principper for retssamfundet er magtdelingsprincippet, der blev udtænkt af filosoffen Charles Montesquieu i oplysningstidens Frankrig. Det er en samfundsmodel, der deler statsmagten i tre af hinanden uafhængige grene: Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. De tre magters opgave er blandt andet at føre kontrol med de to andre; således skulle det ikke være muligt for en af dem at overskride sine myndighedsbeføjelser uden at blive stillet ansvarlig derfor af de to andre. Det ville ifølge Montesquieu skabe en balance mellem statsmagterne.
Et andet princip er folkesuverænitetsprincippet, der har rødder tilbage til Jean-Jacques Rousseau. Den lovgivende magt vælges af folket og sætter grænserne for hvad den dømmende magt kan foretages sig. Gennem parlamentarismen har folket desuden kontrol over den udøvende magt.
Retssamfundet karakteriseres desuden ved, at dets borgere har en række frihedsrettigheder, hvoraf ytringsfrihed, religionsfrihed og forsamlingsfrihed er de mest fundamentale.
Retssikkerheden er det vigtigste værn for borgerne i retssamfundet. Den skal sikre borgerne de rettigheder, de ifølge loven har krav på. Legalitetsprincippet er med til at sikre en høj grad af forudsigelighed, idet borgeren ikke risikerer afgørelser, som der ikke findes et retmæssigt grundlag for.
Endelig er der i et retssamfund lighed for loven. Det vil sige, at race, etnicitet, køn og sociale status ikke er faktorer, der tillægges betydning ved domstolenes afgørelser og at afgørelserne ikke er baseret på vilkårlighed, men har baggrund i loven.
CEPOS kan vel ikke i alvor mene, at foranstående ikke er opfyldt i Danmark?
CEPOS hævder så, at ”de hensyn, der kan begrunde et så intensivt indgreb, ikke er
defineret ved lov men derimod afhænger af det gældende politiske flertal”.
Hjemmel til ekspropriation findes i Planlovens § 47: ”Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt”.
Efter planlovens § 47, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller privates rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
Ekspropriationens lovlighed refererer til grundlaget for ekspropriationen, dvs. at der foreligger en lokalplan. Ekspropriationens nødvendighed dækker over flere delelementer, hvor der bl.a. lægges vægt på:
• proportionaliteten i det foretagne indgreb,
• den retlige og fysiske (arealmæssige) nødvendige afgrænsning i forhold til ekspropriationens formål,
• den tidsmæssige sammenhæng mellem ekspropriationsbeslutningen og opfyldelsen af formålet med ekspropriationen,
• grundejerens mulighed for selv at realisere formålet med ekspropriationen.
Ekspropriation efter § 47, stk. 1, 2. led, kan ske til virkeliggørelse af den detaljerede planlægning i en lokalplan/byplanvedtægt. Det er en forudsætning for anvendelse af ekspropriationsbestemmelsen, at lokalplanen konkret beskriver den anvendelse/bebyggelse, hvortil der ønskes eksproprieret. Ekspropriation efter rammelokalplaner er ikke mulig.
Ekspropriation på grundlag af en lokalplan/byplanvedtægt forudsætter, at ekspropriationen er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen. Det er en betingelse for ekspropriation, at det er nødvendigt for kommunen at få rådighed over det pågældende areal, f.eks. fordi der skal udføres anlæg på arealet. Det er desuden en betingelse, at den konkrete anvendelse af det pågældende areal er nært forestående.
Kravet, om at ekspropriationen skal være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen, indebærer, at ekspropriation ikke kan finde sted, hvis ekspropriationsformålet kan realiseres på en for ejeren mindre indgribende måde, eller hvis ejeren – bortset fra offentlige formål – selv kan og vil realisere ekspropriationsformålet.
Enhver vil heraf kunne forstå, at CEPOS jo tager fejl, når man siger, at ekspropriation ”afhænger af det gældende politiske flertal”. Jo – naturligvis skal der være et flertal – men det er bare ikke tilstrækkeligt. Et flertal kan ikke ekspropriere, hvis foranstående – mangeartede – betingelser ikke er opfyldt.
CEPOS hævder, at det er betænkeligt, at der er interessesammenfald mellem Roskilde kommune og Roskilde Festival. Det er forkert. Uanset interessesammenfald skal betingelserne være opfyldt og er de ikke det, så griber domstolene ind. Det viser praksis. Jeg vil sige det sådan: Når ekspropriation sker på lovhjemlet grundlag vil det ikke kunne undgås, at der mellem den eksproprierende kommune og den/det til hvem der eksproprieres til fordel for har et interessesammenfald. Interessesammenfaldet er lakmusprøven, trin 1, en der er flere trin i prøve, jf foran.
CEPOS efterlyser en lovtekst med objektive ekspropriationskriterier. Det ved CEPOS godt er en umulig fordring, men politisk kan den for ukritiske lyde plausibel. Enhver juridisk praktiker ved, at det vil være ganske umuligt at opstille objektive kriterier som ønsket.
CEPOS nævner, at den anerkendte professor dr. jur Peter Pagh for den eksproprierede gartner har lavet et responsum, hvor konklusionen er, at betingelserne for ekspropriation ikke er opfyldt. Jeg kan ikke kommentere på dette, da CEPOS ikke linker til notatet, som jeg ikke har kunnet finde på nettet. Det undrer mig, at man ikke linker, men kun påberåber sig nogle få – af CEPOS udvalget – passager fra dette responsum, men uden adgang til kontrol af præmisserne.
CEPOS konkluderer, at ”den opstramning af ekspropriationspraksis, som de borgerlige partier vedtog i 2009 ikke er slået igennem, og at den private ejendomsret fortsat tilsidesættes til fordel for andre private”. Det er konklusion, der er vildledende. Opstramningen i 2009 gik på noget andet – nemlig ønsket om at man – trods saglige grunde hertil – ikke længere ville tåle ekspropriation til byplanmæssige udvikling (kommuneplanshjemmelen). Men man ønskede ikke at stramme op omkring den helt anderledes del: ekspropriation med hjemmel i lokalplaner.
Rent vrøvl bliver det, når CEPOST i konklusionen anfører, at ”yderligere er Roskilde-sagen et eksempel på, at ekspropriationsprocedure iværksættes, til trods for at de øvrige betingelser for ekspropriation om proportionalitet og nødvendighed, herunder tidsmæssig aktualitet, kun tvivlsomt er opfyldt. Dette er yderst kritisabelt og betænkeligt for borgernes retssikkerhed, særligt når ekspropriationen tilsyneladende sker på direkte opfordring eller initiativ fra den, som der eksproprieres til fordel for”.
Her går CEPOS i selvsving. Der er intet kritisabelt i – hvis vi altså lægger CEPOS tanke til grund – at ekspropriationen udspringer af et ønske fra den, der måske mest ønsker den: Roskilde Festival. Jeg spørger: hvis nu Roskilde kommune har fået idéen, er det så helt OK ifølge CEPOS? Eller er det ligeså forkert? Det afgørende er ikke hvem der ønsker hvad, hvem der får idéen, hvem der har interessen.
På grundlag af praksis gælder der en række almindelige betingelser, herunder at ekspropriationen skal være lovlig, nødvendig og tidsmæssig aktuel for realiseringen af ekspropriationsformålet i den konkrete situation. Dette er efter min mening klart opfyldt her, men ikke i alle sager. Udover at efterprøve det retlige grundlag for ekspropriationen kan Naturklagenævnet som klagemyndighed også prøve det kommunale skøn, dvs. om ekspropriationen er rimelig i den konkrete situation. Med ordene ”væsentlig betydning” i § 47 stk. 1 understreges, at ekspropriationen ikke alene skal ske af hensyn til virkeliggørelsen af lokalplanen, men at ekspropriationen skal være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen. Dette kriterium er efter min mening opfyldt. Anvendelsesområdet for § 47 er ikke alene ekspropriation til offentlige formål, men i det hele til virkeliggørelse af planen, herunder også til fordel for andre offentlige myndigheder eller private. Men kravene til begrundelsen for nødvendighed skærpes ved ekspropriation til fordel for private,
CEPOS anbefaler følgende:
1. Planloven (samt anden relevant lovgivning) ændres således, at ekspropriationer som det klare udgangspunkt ikke kan ske til private formål, og under alle omstændigheder kun kan gennemføres, hvor den er bydende nødvendig.
2. Forud for en ekspropriationsbeslutning skal myndigheden udarbejde en skriftlig redegørelse, som dokumenterer, at beslutningen er truffet i overensstemmelse med god forvaltningsskik, herunder at beslutningen er saglig, nødvendig og proportional.
3. Det skal påhvile det offentlige at løfte bevisbyrden for, at ekspropriationen er sket til offentlige formål, er saglig, proportional og relevant.
4. Fra lovgivers side opstilles der objektive kriterier for, hvilke ”hensyn til almenvellet” der kan tillade ekspropriering. Er to boldbaner eksempelvis nok til at gennemføre en ekspropriation?
5. Der indføres omkostningsgodtgørelse i ekspropriationssager, så borgere og virksomheder ikke på forhånd opgiver at gøre deres ejendomsret gældende. En sådan form for økonomisk kompensation ville både give borgerne mulighed for at få den fornødne sagkyndige bistand, men vil også have en selvregulerende præventiv effekt på den kommunale sagsbehandling.
Mine kommentarer hertil:
1: Sådan er det allerede i dag efter gældende retspraksis.
2: Sådan er det allerede i dag efter gældende retspraksis.
3: Sådan er det allerede i dag efter gældende retspraksis.
4: Uigennemførlig i praksis. Hvilket CEPOS godt ved.
5: Enig.
Læsningen af CEPOS’ notat efterlader indtrykket af, at en borgerlig-liberal tænketank naturligvis skal levre spiselig input for medlemmerne og for sponsorerne. Desværre betyder det, at CEPOS kommer til at lægge navn til et ensidigt partsindlæg. Her havde ellers været en god mulighed for at reflektere fornuftigt og til gavn for CPOS’ overordnede formål.
Når CEPOS nu kaster sig over Roskilde, så kommer det til at virke usagligt og ensidigt. Der er i notatet udeladt mange relevante betragtninger omkring fortiden, opløbet og betydningen af lokalplan 538 (som bygger videre på lokalplan 118 fra 1991). Det er jo tankevækkende, at CEPOS f.eks. er meget optaget af udlicitering. Roskilde Festival er jo et godt eksempel på nutidens udlicitering. I 1971 manglede man musik i Roskilde. Nogle græsrødder startede en festival. Andre kom til og i dag har vi Nordeuropas største kultur- og musikfestival. En non-profit organisation, der består af godt 25 fastansatte og tusindvis af frivillige. Foreningen Roskilde Festival, der står bag Roskilde Festival, sørger hvert år for, at overskuddet fra festivalen går ubeskåret til humanitære og kulturelle formål. Der er uddelt 150 millioner kroner til velgørende formål. Danmark er brandet i hele verden. Turismeindtægter er markante og det samme gælder omsætningen lokalt og regionalt. Foreningslivet lever i vid udstrækning af dette. Der varetages en række opgaver, som i gamle dage blev varetaget af det offentligt. Roskilde Festival er ikke en traditionel erhvervsvirksomhed, men en vigtig samfundsspiller.
Mener CEPOS virkelig, at samfundet skal være afskåret fra at bidrage med udviklingsmuligheder? Sagen er jo i den konkrete sag sat på sodisen, fordi det er ubestridt at gartneren ikke selv bruger jorden til andet en prispresser i et forsøg på at opnå en leje, der er markant højere end markedsniveauet. Taber vores samfund ved at én virksomhed får penge til at købe jord, der kan ligge brak på den anden side af gaden, hvis det kan sikre et for en byudvikling vigtigt tiltag?
Er CEPOS så liberalistisk, at man vil vedstå, at der er tale om en beskyttelsesværdig interesse, når n virksomhed som her åbenbart udnytter en position, der er oparbejdet af frivillige igennem 30 år?
Klik for yderligere information:
Et svar om “advokat-vrøvl i Roskilde-Sag”
Festivalen, gartneren, en politibetjent, dansk middelmådighed – og den dovne presse
Forvrøvlet forsvar for en gartner
Roskilde Festival er vigtigere end den private ejendomsret
Roskildes mest upopulære mand – nu er naboerne trætte af gartenren
Lovecamp – spiller forfulgt uskyldighed
Er lovecamp en forretning – eller rent nasseri ?
Læs eventuelt om mediation og konfliktmægling
Læs også Roskilde Avis: Naboerne trætte af gartneren
Læs også: Derfor er jeg på Roskilde Festival – igen i år
