Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Danske journalister har store hænder. Fordi, siger man, de sidder solidt på dem. I stedet for at arbejde seriøst. Det er irriterende. Alvorligt bliver det, når fænomener også rammer avisernes helligste plads: lederpladsen. Dette indlæg hudfletter Børsen, Berlingske og JyllandsPosten. Og roser Politiken.
De kritiserede aviser har alle på lederplan i sagen om ekspropriation i Roskilde af et stykke jord ejet af en lokal gartner forsøgt at føre deres læsere bag lyset, hvilket enten må skyldes ond vilje eller ren dovenskab. Og jeg tror ikke det er ond vilje.
I det følgende kommenterer jeg hver enkelt af de tre avisledere. Du vil heraf se, at landets førende dagblade bliver klædt af til skindet. Det er alvorligt at forsøge på at forføre læserne ved manipulation kombineret med dårligt arbejde. Jeg har sendt mine kommentarer til aviserne – og det skal blive spændende at se om de orker at offentliggøre min kritik.
Hvorfor skulle du bruge tid på at læse det? Fordi det er et fantastisk eksempel på at dansk presse er blevet meget for dårlig. Lederpladsen er det fornemmeste sted i enhver avis. Når denne fornemme plads devalueres til sandkasse, hvor skribenten får lov til at udgyde faktuelle fejl og forførelser, så er vi langt ude. Det er uværdigt for den danske presse. Og det er forkert at angribe 26 ordentlige byrådsmedlemmer, der bare følger loven. et er ude i hampen at mistænkelige deres og festivalens motiver.
Bemærk, hvilket de fleste forbigår:
Sagen kan indbringes for domstolene, der så skal afgøre, om kriterierne er opfyldt. Det er den demokratiske sikring af, at Grundloven og Planloven overholdes. Jeg reagerer mod at mange dømmer på et løst grundlag. Uigennemtænkt og uargumenteret. Jeg redegør i min argumentation for, at jeg tror betingelserne er opfyldt – men i sidste ende afgøres det af vores domstole. Der er imidlertid ingen grund til at kritisere lokalpolitiere, der efter grundigt arbejde og seriøs rådgivning fra advokatside vælger at bruge loven. Hvad skulle politikerne ellers gøre? Undlade at sikre byudviklingen i Roskilde?
Bemærk også,
at ekspropriationen kun angår en mindre del af den berørte ejendom. Denne del har ejeren i årevis ladet ligge ubenyttet hen. Bortset fra sidste års mission med at leje (låne?) ud til Love Camp med det formål at chikanere Roskilde fEstival gæster, har arealet alene været benyttet som prispresser overfor Roskilde Festival og dermed overfor de gode formål festivalen støtter.
Hvis du ikke har tid til at læse meget, så kan du her læse essensen i denne ”sag”:
Roskilde kommunes byråd har enstemmigt vedtaget lokalplan 538. Enstemmigt. For at føre denne lokalplan ud i livet, skal kommunen bl.a. råde over et areal, der tilhører RP ApS, der ejes af gartneriejer Keld Bjergegaard, og som er udlejet til hr Bjergegaards forretning, Planteriget, Roskilde. Mens kommunen har kunne forhandle sig til rette med to andre ejendomsejere, har det ikke været muligt at få en aftale med hr. Bjergegaard. Derfor har 26 af 31 byrådsmedlemmer besluttet sig for at bruge Planlovens § 47 til at sikre lokalplanens gennemførelse. Det har ført til en række vanvittige beskyldninger mod de 26 folkevalgte og mod Roskilde Festival.
Jyllands Posten
I et forfejlet forsøg på at være morsom har JP på lederplads brugt overskriften ”Rene hænder” i sagen om ekspropriation i Roskilde. Når man læser lederen må det forstås sådan, at avisen beskylder kommunen for at agere italiensk mafia. Man kalder ekspropriationen ”det offentlige tyveri”. Man siger at sagen lugter og gaven fra Roskilde Festival til idrætten får den til at stinke. Hold da helt op. Og så appellerer avisen til at Folketinget skal gribe ind.
JP vrøvler. Hjemmelen til ekspropriation findes i Planlovens § 47. Under den borgerlige regering blev denne bestemmelse indskrænket, men Folketinget valgte at fasthold bestemmelsen om, at en kommune kan ekspropriere, “når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan”.
Det klæder ikke JP at tale om “offentligt tyveri”, blot fordi 26 af 31 byrådsmedlemmer i Roskilde benytter den lov Folketinget har vedtaget i 2009 efter nøje kontrol af, om bestemmelsen var for vidtgående. Den retspolitiske ordfører Tom Behnke, der offentligt har beskyldt Roskilde kommune og Roskilde Festival for bestikkelse, stemte for loven. Liberal Alliances unge løver, Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll – der er ligeså forargede som JP – glimrede ved deres fravær, da loven blev stem igennem Folketinget. Forstemmende.
Sandheden er, at den griske gartner bare er vred over at han fremover ikke længere kan udnytte den succes, som tusindvis af frivillige har skabt ved gennem mere end 30 år at opbygge Roskilde Festival. Han har ikke brugt jorden, bortset fra forsøget på at genere festivalens gæster og ved at bruge jorden som prispresser. Gartneren vil ikke eksproprieres, fordi han så er nødt til at finde et nyt stykke jord, hvor han ikke har mulighed for at forlange helt urimelige beløb for udlejning. Han holder lav profil med at han på en ny ejendom har mulighed for at fortsætte den erhvervsmæssige aktivitet han er så glad for, men som han ikke benytter i dag til andet end forsøg på at presse penge ud af Roskildes skatteydere – efter at han har måttet opgive at presse dem ud af Roskilde Festival.
Og der er ingen sammenkædning mellem ekspropriation og gaver. Kunststofbanerne handler om at Roskilde Festival sammen med Roskilde Idræts-Union og Nymølle Stenindustrier A/S henvendte sig til Roskilde kommune i september 2011 for at løse et problem med udgravning af grus ved idrætscentret. Her vil boldbaner blive til grusgrav (iht råstoflovgivningen). Man har aftalt en frivillig flytning af idrætsanlæg og i den forbindelse har festivalen tilbudt at finansiere anlæggelse af to kunststofbaner i Rådmandshaven. Festivalen opnår derved den fordel, at grusgravning – som ikke kan forhindres – flyttes væk fra et område, der ville true festivalens eksistens. Idrætten – som i høj grad lever af festivalen – har frivilligt valgt at flytte og der kompenseres på denne udmærkede måde.
Det er urimeligt, at JP på lederplads fører avisens læsere bag lyset med uigennemtænkt vrøvl.
Berlingske
Et gammelt ord siger, at det er uklogt at kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus. Berlingske beskylder på lederplads Roskilde for at være syg. Avisen stiller, som en anden kvaksalver, diagnosen ”den kommunale sygdom, hvor man ikke kan kende forskel på almenvellet og privat forretningsvirksomhed” og med tilføjelse af, at ”formålet med ekspropriationen ubestrideligt (er) at fremme privat forretningsvirksomhed på en anden privat persons bekostning”.
Det fremgår af avisens hjemmeside, at man ”vil vi være en vigtig bidragyder til et levende demokrati gennem fastholdelse af troværdighed og indsigt som kerneværdier…” Og videre: ”Vores arbejde bygger på en indgående forståelse af og medleven i dagliglivet i Danmark samt bevidstheden om den danske historie og tradition, som kommer af virksomhedens lange historie”. Mon ikke ledergruppen skulle genlæse disse forpligtende ord.
Lederen bygger på forkerte præmisser og manipulerer med kendsgerningerne. Man forsøger at føre Berlingskes ledere bag lyset. Berlingskes læsere har krav på seriøsitet og derfor bør lederen den 2. marts 2012 ikke stå uimodsagt.
Avisen ser stort på, at Folketinget i 2009 har vurderet på reglerne om ekspropriation. Man har indskrænket kommunernes ret til at ekspropriere efter planlovens § 47, men har bevidst valgt at holde fast på, at der skal kunne eksproprieres ”når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan”.
Lokalplan 538 er vedtaget af et enigt byråd. Arealet er udlagt til offentlige formål, hvor den primære anvendelse skal være særligt pladskrævende arrangementer på Dyrskuepladsen samt udendørs idrætsanlæg.
Roskilde har lovligt vedtaget en hovedstrategi om ”Det musiske Roskilde”. Roskilde Festival er Nordeuropas største kultur- og musikfestival og den har kæmpe betydning for byen, for regionen og for Danmark. Det er ikke en hyggelig havefest, men et kulturelt ikon skabt og udviklet af frivillige. Det nationale madexperimentarium Madkulturen/MadX er placeret i Roskilde, hvor Roskilde dyrskue bruges som udstillingsvindue for Danmarks fødevareproducenter. Både festival og dyrskue er væsentlige for Roskildes virke og vækst. Lokalplan 538 understøtter dette.
Det er urimeligt at mistænkeliggøre et byråd, hvor 26 af 31 medlemmer arbejder målrettet for at realisere de vedtagne strategier. Den griske gartner vil ved ekspropriationen opnå en erstatning, der sætte ham i stand til at købe et nyt stykke jord, som han kan lade ligge ubrugt hen. Den eneste forskel vil være, at han må opgive at profitere på at Roskildes tusinder af frivillige igennem mere end 30 år dygtigt har opbygget er verdenskendt brand.
Jeg har inviteret Berlingskes lederteam en tur på Roskilde Festival til sommer. Så de kan komme ud i den virkelige verden og få syn for sagen. Til gengæld forventer jeg til den tid en leder med korrektion af den røverhistorie, der stod at læse i Berlingske den 2. marts 2012.
Børsen
Børsen klandrer på lederplan 26 af Roskilde byråds 31 medlemmer for deres beslutning om at ekspropriere en privat ejendom. Det sker med antydning af, at der er tale om et ”overgreb” og man nedværdiger sig til at spørge ”om byrådet i Roskilde har røgt for meget fjolletobak”. Som om det ikke var nok, kalder man Roskilde Festivals ledelse for hyklere.
Det er uværdigt for Børsen at bruge lederplads på denne måde. Man må som abonnent på Børsen kunne forvente, at avisens lederplads ikke misbruges til ubegrundede angreb på ordentlige mennesker.
Lederen er kemisk renset for relevante argumenter. De underlødige angreb står nøgne tilbage og afslører dermed Børsen som useriøs. Når Christopher Arzrouni nu ikke selv evner at sætte sig ind i sagen skal jeg hjælpe med følgende fakta:
Roskilde byråd vedtog for et lille år siden enstemmigt en ny lokalplan for det område, hvor ekspropriationen sker. Børsen fortæller ikke, at kommunen har købt to ejendomme i området ved frivillige aftaler. Den tredje ejendom ejes af en grisk gartner, der som en anden bolighaj har forlangt en million kroner for en måneds leje af et areal, der kun har værdi, fordi Roskilde Festival gennem mere end 30 år har opbygget en festival, der er med til år efter år at sætte Danmarks navn på lystavlen i den ganske verden. Denne mand har haft valget og han kender loven. Der er intet grundlag for at ynke ham på bekostning af ordentlig mennesker.
Det er utilstedeligt at Børsen anvender ordet ”juleleg” på et felt, hvor planloven danner en fuldt lovlig ramme for den handling, som 26 af 31 byrådsmedlemmer har bakket op om. Planlovens § 47 siger klart: ”Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt”.
Børsen forbigår, at ekspropriation netop sker for at realisere en lokalplan, som et enigt byråd har vedtaget og hvor formålet er at forbedre mulighederne for Roskilde Dyrskue, Roskilde Festival, Roskilde Idræts-Union, grundejere og byudviklingen i Roskilde syd.
Børsen tager fejl, når man hånligt taler om lokalpatriotisme og antyder kammerateri ensidigt til fordel for en lokal havefest. Roskilde Festival er Nordeuropas største kultur- og musikfestival og har eksisteret siden 1971. En non-profit organisation, der består af ca. 25 fastansatte og tusindvis af frivillige, som arbejder for at skaffe midler til humanitære og kulturelle formål i ind- og udland. Der er uddelt over 150 millioner kroner til bl.a. Støt Krigens Ofre i Irak, Læger uden Grænser, Amnesty International, Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden. Hvad har Børsen uddelt og gjort for samfundet?
Børsen tager fejl, når man konkluderer, at man i sagen har tilsidesat menneskers fundamentale ret til at have deres ejendom i fred. Folketinget har i 2009 set på ekspropritationshjemlen og har indskrænket den i forhold til tidligere. Men det er med velberådet hu, at man har fastholdt kommuners ret til at ekspropriere ”når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan”.
Inden Børsen næste gang lader Christopher Arzrouni begå sine dumheder på avisens fornemmeste plads bør man sende ham en tur på Nationalmuseet med besked på at opsøge museets afdeling for australske boomeranger.
Undtagelsen – sober leder i Politiken
Som regel findes en undtagelse fra det dårlige. Heldigvis også her. Politikens leder er klar og sober og renset for de følelsesmæssige petitesser, der ses hos de øvrige. Tak for det.
Politikere til grin
Som festivalgænger fra 1971 og hvert år derefter tager jeg mig til hovedet, når jeg ser pressedækningen af sagen om den gartneren, der er fornærmet over at en ekspropriation vil hindre ham i at udnytte den værdi tusindvis af frivillige har skabt ved opbygningen af Roskilde Festival gennem mere end 30 år. Med Politiken og Roskilde Avis som eneste undtagelse har de landsdækkende aviser på lederplads vrøvlet og fordrejet og en række politikere har ført sig frem.Der er grund til eftertanke på de førnævnte avisredaktioner. Kun Politiken – som er den avis, der kender Roskilde Festival bedre end e fleste – har tænkt sig om.
Den retspolitiske ordfører fra de konservative, Tom Behnke, tager prisen som den suverænt værste. Han hævder – pakket ind i et § 20-spørgsmål til justitsministeren – at der er sket bestikkelse i sagen. De skyldige skulle være Roskilde kommune og Roskilde Festival og gerningsindholdet skulle være, at Roskilde Festival har foræret Roskilde Kommune to fodboldbaner til en værdi af 5-7 mio. kr. som tak for kommunens gode vilje i forbindelse med ekspropriation for at sikre festivalen mere plads.
Bestemmelserne i straffeloven om bestikkelse vedrører den situation, hvor en eller flere enkeltpersoner i offentlig tjeneste uberettiget modtager gaver mv. Dette er ikke tilfældet. Ingen enkeltpersoner i Roskilde Kommune har som led i ekspropriationssagen eller i øvrigt uberettiget modtaget gaver eller andre ydelser fra Roskilde Festival. I modsætning hertil kan en kommune som myndighed lovligt modtage en sponsorgave fra private. Det er i denne situation kommunen som myndighed, der modtager to kunststofbaner til gavn for idrætslivet. Det er ikke ualmindeligt, at kommuner modtager gaver fra privatpersoner eller firmaer og dette er fuld lovligt og i overensstemmelse med god forvaltningsskik, hvis gaven ikke er betinget af en anden modydelse fra kommunens side. Og der er ingen sammenkædning mellem ekspropriation og gaver. Kunststofbanerne handler om at Roskilde Festival sammen med Roskilde Idræts-Union og Nymølle Stenindustrier A/S henvendte sig til Roskilde kommune i september 2011 for at løse et problem med udgravning af grus ved idrætscentret. Her vil boldbaner blive til grusgrav (iht råstoflovgivningen). Man har aftalt en frivillig flytning af idrætsanlæg og i den forbindelse har festivalen tilbudt at finansiere anlæggelse af to kunststofbaner i Rådmandshaven. Festivalen opnår derved den fordel, at grusgravning – som ikke kan forhindres – flyttes væk fra et område, der ville true festivalens eksistens. Idrætten – som i høj grad lever af festivalen – har frivilligt valgt at flytte og der kompenseres på denne udmærkede måde.
Det er pinligt at en retspolitisk ordfører beskylder en kommune og en privat virksomhed for bestikkelse. Det bliver grotesk, når man ved, at Tom Behnke selv stemte for ændringen af planlovens § 47, da loven i 2009 var til serviceeftersyn. Dengang indskrænkede man § 47 og stækkede kommunerne, men man bestemt, at kommuner fortsat skal kunne ekspropriere, ”når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan”. Tom Behnke stemte for dette lovforslag. Hvad i alverden driver ham ud i den massakre, vi har set her? Du kan ved at klikke på dette link – og du skal scrolle nedad og finde Tom Behnkes navn under “T” – se, at han stemte for lovens i dens nuværende form.
Liberal Alliance – partiet med de nye hovedsponsorer – har også kritiseret ekspropriationen. Simon Emil Ammitzbøll har været falset-forarget. Det sjove er, at da loven blev vedtaget i 2009 var både Simon Emil Ammitzbøll og Anders Samuelsen fra Liberal Alliance fraværende fra folketingssalen. Det var måske bedre om de to passede deres arbejde i Folketinget i stedet for at beklikke andres troværdighed?
Sammenfattende er det min vurdring, at arbejdet med at sikre udviklingen i Roskilde – som det er foregået gennem de sidst 5-10 år – er udført lovligt og korrekt. Roskilde har både ret og pligt til at udvikle byen og det bør ikke kritiseres, at byen i den forbindelse anvender den planlovgivning, der er vedtaget af Folketinget. Ingen har indtil nu påvist, at der er juridiske eller faktuelle hindringer for den valgte fremgangsmåde. Al kritik er baseret på følelser og manglende lyst til at læse det store materiale, der ligger til grund for afgørelsen. Det er trist, men ikke ualmindeligt. Jeg ærgrer mig imidlertid over, at en folkestemning på dnne måde går ind og er med til at ødelægge en bys navn og en festivals brand. Det er en høj pris for følelsesmæsig arrogance.
Vi er mange, der takker Roskilde kommune for at man har benyttet lovhjemmelen til at bremse en privat spekulant til fordel for en almennyttig organisation, der gennem årene har doneret mere end 150 millioner kroner i ind- og udland og som i samme periode har sikret foreningslivet en indtjening på et langt større beløb og som har sikret byen, regionen og Danmark værdifuld turisme og branding.
Klik for yderligere information:
Et svar om “advokat-vrøvl i Roskilde-Sag”
Festivalen, gartneren, en politibetjent, dansk middelmådighed – og den dovne presse
Forvrøvlet forsvar for en gartner
Roskilde Festival er vigtigere end den private ejendomsret
Roskildes mest upopulære mand – nu er naboerne trætte af gartenren
Lovecamp – spiller forfulgt uskyldighed
Er lovecamp en forretning – eller rent nasseri ?
Læs eventuelt om mediation og konfliktmægling
Læs også Roskilde Avis: Naboerne trætte af gartneren
Læs også: Derfor er jeg på Roskilde Festival – igen i år
