Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Replik til Niels Storgaard Simonsens indlæg i JP 15. marts – “Advokat-vrøvl i Roskilde-sag”
Niels Storgaard Simonsen (NSS) har i en kommentar i dag i JP (indsat nedenfor) til mit indlæg i JP 9. marts (indsat nederst i artiklen) givet mig en lidt lav karakter for mit indlæg. Det går nok med det, men jeg må skuffe NSS, når han går ud fra at jeg kan sende en regning til Roskilde kommune for mit forsvar. Jeg har det som Peter Belli, der synger ”ingen regning”. Jeg arbejder ikke for Roskilde kommune – eller som andre har antydet for Roskilde festival – men for min fødeby, Roskilde. Og det koster selvfølgelig ikke noget.
Jeg er bare en konservativ, der holder af min by og forsvarer den. Når den uretmæssigt angribes, går jeg til forsvar. Når den festival jeg har været gæst på hvert eneste år siden 1971 bliver angrebet, så forsvarer jeg den. Og når kommunen eller festivalen træder i spinaten, så kritiserer jeg det. Det er min måde at være samfundsborger og jeg er da vældig bedrøvet over at min partikammerat er uenig.
Jeg skal af pladsmæssige grunde ikke korrigere alle NSSs fejl, men kan henvise interesserede til at læse mit indlæg på www.allanohms.dk. Her findes en række indlæg, der beskriver sagen, herunder en kommentar til det notat CEPOS har udgivet om ekspropriationen og til tre væsentligt fejlbehæftede ledere i Berlingske, Børsen og JP.
Jeg smiler, når NSS får spalteplads til at skrive, at Planlovens § 47 ikke gælder. § 47 blev lovrevideret i 2009 af den daværende regering – mod oppositionens ønsker. Ved den lejlighed valgte den borgligt-liberale regering at lade den aktuelle del af § 47 bestå uændret. Blandt dem, der stemte for var den retspolitiske ordfører for de konservative Tom Behnke (det er ham, der mener, at festivalen bestikker og at kommunen lader sig bestikke og at ekspropriationen er urimelig).
Når jeg skriver, at idrætten i høj grad lever af festivalen er det rigtigt, men ikke et udtryk for, at der gives gaver. Idrætten arbejder for føden, men hvis festivalen ikke fandtes, ville de være uden denne vigtige mulighed. Og nej, Roskilde har ikke ”tilsidesat sin samfundsmæssige pligt til at støtte idrætten”. Og nej, festivalen har ikke ”en slags klemme på byrådet”.
Jeg konstaterer med tilfredshed, at NSS’ lidt mærkelige input må tilbagevises et for et. Til de, der ikke kan vurdere det ud fra dette indlæg henvises til en lang række uddybende indlæg på min foran nævnte blog.
Niels Storgaard Sørensens indlæg i JP 15. marts
Af NIELS STORGAARD SIMONSEN cand. mag., tidl. byrådsmedlem, Karlebo og Fredensborg kommuner (K)
9/ 3 kunne man i JP læse et indlæg af advokat med møderet for Højesteret Allan Ohms. Han er åbenbart hyret af Roskilde Kommune til at gendrive den massive mistanke om urent trav i forbindelse med ekspropriationssagen i Roskilde vedrørende en gartners jord.
Indlægget ligger langt under det niveau, som man kunne forvente af en advokat med møderet for Højesteret. Men én positiv ting kan man dog sige om indlægget.
Han giver sine advokatkolleger rig lejlighed til at tjene gode penge på at føre injuriesager mod ham for de mennesker, han i sit indlæg på det groveste sviner til.
Overraskende er det, at AO påstår, at hjemmelen til ekspropriation findes i planlovens § 47. Dette er absolut ikke tilfældet. Hjemmelen findes tværtimod i grundlovens § 73. Her hedder det indledningsvis i stk. 1: »Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det.«.
Helt ude i hampen
Denne passus skal faktisk tages meget alvorligt. Derfor er det helt ude i hampen, når AO hævder, at Folketinget har vedtaget en lov, hvor en kommune bare kan ekspropriere, når det vil være af »væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan.« Dette er aldeles ikke tilfældet.
En lokalplan skal altid overholde den øvrige lovgivning, herunder naturligvis også grundloven. Politikerne kan ikke bare skalte og valte, som det passer dem.
Jeg har været medlem af mit byråd i otte år, i fem år var jeg tillige formand for det udvalg, der behandlede lokalplanerne.
Hvis der var noget, vores jurister og vi politikere var overordentlig påpasselige med, var det netop, at lovgrundlaget skulle være i orden ved udarbejdelsen af en lokalplan. Både når det handlede om selve processen og ikke mindst de konsekvenser, som planen ville kunne få for borgerne, herunder en eventuel ekspropriation.
Ellers ville lokalplanen kunne kendes ugyldig.
Erstatningsansvarlige
At skaffe en privat musikfestival en fordel, som det sker i Roskilde, vil aldrig kunne dækkes ind under begrebet “almenvellet”. I Haderslev forsøgte man for nogle få år siden den samme fremgangsmåde.
Her ville byrådet også begunstige et privat firma gennem en ekspropriation. Dog var der heldigvis en fornuftig advokat , der på det skarpeste advarede byrådet, så man afstod derfra.
Byrådsmedlemmerne i Roskilde må desuden ikke glemme, at hvis de mod bedre vidende påfører en borger et ulovligt tab, kan de personligt blive erstatningsansvarlige.
»Der er ingen sammenkædning mellem ekspropriation og gaver«, skriver AO. Jo, det er der da, for det skriver han selv med bemærkningen om, at »idrætten i høj grad lever af festivalen«. Det viser jo, at Roskildes byråd åbenbart har tilsidesat sin samfundsmæssige pligt til at støtte idrætten i tilstrækkeligt omfang. I stedet har man i høj grad overladt det til en privat musikfestival, der på denne måde nu kan gøre mere eller mindre, som det passer den.
Derved har festivalen fået en slags klemme på byrådet, som jeg finder overordentlig uheldig.
Helt på sin plads
AO kommer også med en besynderlig rodet og uigennemskuelig forklaring om noget grusgravning, der først truer idrætten og derpå minsandten også ligefrem festivalens eksistens. Men vupti, når blot festivalen betaler to kunstgræsbaner, så er der lige pludselig ingen problemer.
Mine mangeårige erfaringer i kommunalpolitik siger mig, at Jyllands-Postens ord med advarsel om misbrug af ekspropriationslovgivningen og om kommunal magtbrynde (læs: magtmisbrug) er fuldt ud på sin plads i denne sag.
Et godt råd til Roskilde Kommune.
Nægt at betale det sikkert høje honorar for advokatens indlæg.
Han har efter min mening gjort stor skade på Roskildes renommé. Et råd til gartneren: Indbring sagen for ombudsmanden, for dette her kan vi ikke være bekendt at byde borgere i et land, vi ynder at kalde for “retsstaten Danmark”.
AO slutter sin kaskade af ukvemsord med følgende til Jyllands-Posten: »Det er urimeligt, at JP på lederplads fører avisens læsere bag lyset med uigennemtænkt vrøvl.« Jeg synes, at JP burde have svaret: »Tak, i lige måde.«.
Et råd til gartneren: Indbring sagen for ombudsmanden.
Mit indlæg i JP 9. marts 2012:
Af advokat(H), partner Allan Ohms, Forum Advokater, Roskilde
I et forfejlet forsøg på at være morsom har JP på lederplads brugt overskriften ”Rene hænder” i sagen om ekspropriation i Roskilde. Når man læser lederen må det forstås sådan, at avisen beskylder kommunen for at agere italiensk mafia. Man kalder ekspropriationen ”det offentlige tyveri”. Man siger at sagen lugter og gaven fra Roskilde Festival til idrætten i Roskilde får den til at stinke.
Hold da helt op. Og så appellerer avisen til at Folketinget skal gribe ind.
JP vrøvler. Hjemmelen til ekspropriation findes i Planlovens § 47. Under den borgerlige regering blev denne bestemmelse indskrænket, men Folketinget valgte at fastholde bestemmelsen om, at en kommune kan ekspropriere, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan”.
Det klæder ikke JP at tale om offentligt tyveri, blot fordi 26 af 31 byrådsmedlemmer i Roskilde benytter den lov Folketinget har vedtaget i 2009 efter nøje kontrol af, om bestemmelsen var for vidtgående. Den retspolitiske ordfører Tom Behnke, der offentligt har beskyldt Roskilde kommune og Roskilde Festival for bestikkelse, stemte for loven. Liberal Alliances unge løver, Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitbøll – der er ligeså forargede som JP – glimrede ved deres fravær, da loven blev stem igennem Folketinget. Først nu er de vågnet.
Sandheden er, at den griske gartner bare er vred over at han fremover ikke længere kynisk kan udnytte den succes, som tusindvis af frivillige har skabt ved gennem mere end 30 år at opbygge Roskilde Festival. Gartneren opfører sig som et barn, der får frataget en stjålet slikkepind. Han vil ikke eksproprieres, fordi han så er nødt til at finde et nyt stykke jord, hvor han ikke har mulighed for at forlange helt urimelige beløb for udlejning. Han holder lav profil med at han på en ny ejendom har mulighed for at fortsætte den erhvervsmæssige aktivitet han er så glad for, men som ikke har nødvendiggjort det eksproprierede jord som en del af hans virksomhed.
Og der er ingen sammenkædning mellem ekspropriation og gaver. Kunststofbanerne handler om at Roskilde Festival sammen med Roskilde Idræts-Union og Nymølle Stenindustrier A/S henvendte sig til Roskildekommune i september 2011 for at løse et problem med udgravning af grus ved idrætscentret. Her vil boldbaner blive til grusgrav (iht råstoflovgivningen). Man har aftalt en frivillig flytning af idrætsanlæg og i den forbindelse har festivalen tilbudt at finansiere anlæggelse af to kunststofbaner i Rådmandshaven. Festivalen opnår derved den fordel, at grusgravning – som ikke kan forhindres – flyttes væk fra et område, der ville true festivalens eksistens. Idrætten – som i høj grad lever af festivalen – har frivilligt valgt at flytte og der kompenseres på denne udmærkede måde.
Det er urimeligt, at JP på lederplads fører avisens læsere bag lyset med uigennemtænkt vrøvl.
Klik for yderligere information:
Festivalen, gartneren, en politibetjent, dansk middelmådighed – og den dovne presse
Forvrøvlet forsvar for en gartner
Roskilde Festival er vigtigere end den private ejendomsret
Roskildes mest upopulære mand – nu er naboerne trætte af gartenren
Lovecamp – spiller forfulgt uskyldighed
Er lovecamp en forretning – eller rent nasseri ?
Læs eventuelt om mediation og konfliktmægling
Læs også Roskilde Avis: Naboerne trætte af gartneren
Læs også: Derfor er jeg på Roskilde Festival – igen i år
