Spændende dans om Danisco – griskheden og ingentingheden

Jesper Kongskov har skrevet en spændende bog om salget af Danisco. Og jeg mener det: ”Spændende”. Som en kriminalroman. Vi bliver taget med bag kulisserne og følger kampen bag kulisserne. Forfatteren, der er erhvervsjournalist, har gjort et godt stykke arbejde. Der er researchet på en ordentlig måde og med stor grundighed. Derfor er bogen værd at læse.

Og hvad er det så Dansen om Danisco afdækker? Et afdansningsbal. En dansk virksomhed – møjsommeligt stykket sammen – med rødder tilbage fra navnkundige C. F. Tietgen ender med at blive solgt til USA. For et stort beløb – mere end 30 milliarder kroner. Er det begyndelsen på enden eller en naturlig del af en åben verden? Svært at sige, men det gør ondt at følge forløbet.

Først går Danisco så grueligt meget igennem. Men virksomheden bliver passet til og da den er gjort klar, kommer der bud om køb. Vi følger hele forløbet på en meget levende og intens måde. Fantastisk velskrevet og velfortalt er det. Survival of the fittest, tænker jeg. Det er ifølge Wikipedia ”et beskrivende synonym for naturlig selektion. Det blev skabt af Herbert Spencer. Charles Darwin overtog udtrykket i den tiende udgave af sin bog Arternes oprindelse, fordi han mente, at det var en god illustration af processen, som fører til dannelse af nye arter”. Og derfor er det måske alligevel ikke et afdansningsbal? Måske er det godt, at amerikanerne har købt en virksomhed, hvor bestyrelsen måske ikke var verdensmestre i vågenhed og hvor institutionelle investorer måske ikke var verdensmestre i be-vågenhed og hvor de danske regler måske mere tegnede et billede af en sløv provinsby end af et innovatiivt samfund?

Det er interessant at følge budprocessen og arbejdet for at få det bedst mulige ud af udlandets interesse for at købe den danske virksomhed. Bestyrelsen ånder lettet op, da det lykkes at få et bud på 665 kr pr aktie. Men først her begynder kampen for alvor. Vi får et godt indblik i den finansielle sektors råhed. Beskrivelsen af headgefondenes virke får mig til at tænke på ådselgribbe. Og så er det måske også for unuanceret, for motivationen for en eller flere fonde er at varetage de små aktionærers interesser og det er der da i allerhøjeste grad brug for. Men samlet set tegner bogen ikke noget smukt billede af menneskeheden.

Bogen afslører også, at der er behov for en mere proaktiv tilgang til tingene fra mange sider. ATP kritiseres. LG kritiseres og det samlede billede er, at der er for meget landsby og for lidt bevidsthed omkring vores guldæg.

Jesper Kongskov, journalist på Børsen, er seriøs. Det er bogens største fortjeneste. Som bonus får vi resultatet af hans grundighed og kompromisløshed. Vi får på 247 sider fordelt på 11 hovedafsnit et portræt af en virksomhed, dens ledelse, dens rådgivere og dens bejlere. Indirekte får vi også et billede af den verden, vi lever i. Der er blevet sat mange penge til og tjent mange penge på Dansen om Danisco – men er verden blevet rigere? Jeg er i tvivl.

Bogen anbefales på det varmeste. Både til os almindelige og til politikere – efter læsning ved man, at de danske regler er pinligt unuancerede i forhold til behovet og selvom Finanstilsynet lover bod og bedring mere end anes, at dette statslige tilsyn slet ikke er langt nok fremme i skoene til at modsvare dagens behov. Så mon ikke vi kan vente nye regler, hvis et par erhvervspolitiske ordførere tager sig sammen til at læse og reflektere over Dansen om Danisco?

Og efter bogen er udgivet, er Daniscos gamle hovedsæde i Langebrogade 1 netop sat til salg. Der er4 varslet nye fyringer og direktør Tom Knuzen, som sammen med Søren Bjerre Nielsen delte 100 millioner kroner er på vej til Schweiz for at være direktør i ingrediensvirksomheden Jungbunzlauer. Det er et privatejet selskab, der ikke umiddelbart er konkurrent til Danisco. Men kunderne kender han til gengæld fra sin Danisco-tid.

Griskhed? Ingentinghed? Læs bogen og vurder selv.