Skal alle raske besøge en hospitalsgang?

Jeg har haft forskellige anledninger til at besøge forskellige hospitaler i denne måned. Hver gang jeg har gået på en hospitalsgang er mit humør blevet påvirket. Det gør virkelig indtryk at se så mange syge menneske, så mange maskiner, apparater og hvide kitler. Der er en særlig lugt, en særlig stemning. På nogle afdelinger er det helt forfærdeligt nedtrykkende, mens andre er til at have med at gøre. Når jeg oplever det tænker jeg: tak fordi jeg er rask – og nu vil jeg huske dette øjebliksbillede næste gang jeg ikke gider løbe en tur eller tage min styrketræning. Jeg vil helst ikke havne her. Og jeg er glad, når jeg kan lukke hospitalsdøren udefra.

Jeg tænker på det hver dag, hvor jeg takker for at jeg kan bevæge min krop, mit hoved, tænke, gå¨, løbe og opføre mig fri af de bånd hospitalsindlagte har. Alligevel synes jeg tit mit liv er hårdt – men det er jo vand ved siden af det sygdom koster på den ene og den anden måde.

Måske skulle vi indføre en regel om, at raske skal besøge hospitalerne og gå gennem nogle af afdelingerne for på den måde at hente mere appetit til den daglige glæde?