Anders Breiviks handlinger i Oslo er syge. Næppe terror.
Mange mennesker føler det provokerende, at Breivik er erklæret sindssyg. Det hænger ikke sammen og hvis det betyder, at manden ikke kan straffes, forekommer det ubærligt. Lad os bruge Breivik-sagn til at se på, om der er forhold, vi med fordel kan ændre i Danmark.
Lad mig sige det straks: jeg er ikke psykiater. Jeg er advokat. Og har ikke en pind forstand på mentalundersøgelser. Breivik-diagnosen har sat fokus på det. Nogle fagfolk hævder, at det er umuligt at snyde under en mentalundersøgelse. Andre fagfolk er uenige. Hvad betyder det for danske forhold? Meget, tror jeg.
I Danmark er der noteret en markant stigning i antallet af mennesker, der får en såkaldt behandlingsdom. På dansk: Hvis en person på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom eller lignende, straffes vedkommende ikke. I stedet vil retten normalt beslutte, at der skal idømmes en psykiatrisk særforanstaltning, der har til formål at forebygge yderligere lovovertrædelser (fremadrettet) – se nærmere i noten nedenfor.*)
Sindssyge (psykotiske) kriminelle er iht. lovgivningen straffrie, hvis retten — oftest efter mentalobservation og responsum fra retslægerådet — finder den pågældende utilregnelig på gerningstidspunktet. Hvis den psykiske sygdom er mindre udtalt, kan retten afsige en behandlingsdom for at forebygge ny kriminalitet. Denne kan ophæves ved en ny dom.
En dom til anbringelse kan ophæves, hvis den dømte erklæres rask. Og ophævelse betyder, at den dømte kommer på fri fod. Det betyder, at hvis en person kan snyde sig til en behandlingsdom og efter kortere tid – måske et pr år – kan få ophævet dommen, så spares altså en længere fængselsstraf.
Det vil nok overraske nogle, at en behandlingsdom ikke kan ændres til en fængselsstraf. Det giver vores lovgivning simpelthen ikke mulighed for. Pyskiater Henrik Day Poulsen foreslår i dagens kroning i Berlingske **) at vi bør undersøge, om det er muligt at ændre systemet. Bør det være muligt at omstøde en behandlingsdom til en fængselsdom, spørger han. Og ja, det bør undersøges.
Tilbage til Breivik: Jeg forstår ofrenes familier og deres følelser. Jeg forstår, at det er svært at begribe, at Breivik måske ikke kan idømmes en fængselsstraf. At det er nærmest umuligt at begribe, at denne mand kan have udført hans vanvittige handlinger i årevis og så være skizofren. Jeg kan henvise til mine blogindlæg, da katastrofen var sket og hvor jeg brugte meget energi på at understrege, at Brevik-sagen ikke handlede om terror. Alle medier råbte terror. Jeg argumenterede imod og gættede, at gerningsmanden var psykisk syg. Jeg fik mange beske kommentarer og mange belæringer om, at det naturligvis var en terrorsag – eftertiden har ikke kunnet give kritikerne ret.
Faktastof:
Illustration: Breivik. Tegning af Claus Bigum tegning Berlingske 02122011
Straffelovens § 16:
”Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom
eller tilstande, der må ligestilles hermed, eller åndssvaghed i højere grad,
straffes ikke.
Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre
rusmidler forbigående i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog
pålægges, når særlige omstændigheder taler herfor.”
”Stk.2. Personer, der befandt sig i en tilstand af åndssvaghed i lettere grad
eller i en tilstand, som ganske må ligestilles med åndssvaghed, straffes ikke,
medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf.”
Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af §16, kan retten anvende andre foranstaltninger for at forebygge yderligere lovovertrædelser.
Straffelovens § 68:
”Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes tilstrækkeligt, kan det bestemmes, at den pågældende skal anbringes i hospital for sindslidende, i institution for åndssvage
eller under åndssvageforsorg eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller omsorg”.
**) Mere om behandlingsdomme:
De psykiatriske særforanstaltninger kan inddeles i tre hovedgrupper:
• dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling
• dom til behandling i psykiatrisk afdeling
• dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling
Dom til anbringelse indebærer, at den anbringelsesdømte indlægges på en (rets)psykiatrisk afdeling og ikke kan udskrives, før retten ændrer foranstaltningen til en mindre indgribende, fx behandlingsdom. En særlig variant af en anbringelsesdom er dom til anbringelse på Sikringsafdelingen ved Psykiatrisk Center, Nykøbing Sjælland, der anvendes over for meget farlige, sindssyge personer.
Dom til behandling indebærer, at den dømte som udgangspunkt indlægges på en psykiatrisk afdeling, men herefter er det overlægen, der træffer beslutning om udskrivelse til fortsat ambulant behandling (og tilsyn af Kriminalforsorgen), ligesom overlægen sammen med kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om, at patienten skal genindlægges.
Dom til ambulant behandling indebærer ikke ophold på en psykiatrisk afdeling, men alene ambulant psykiatrisk behandling, således at den dømte er forpligtet til at møde til behandling i det omfang, der bestemmes af den pågældende afdelings overlæge (og tilsyn af Kriminalforsorgen). Som hovedregel vil dommen åbne mulighed for, at overlægen sammen med Kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om indlæggelse.