Arbejde betaler sig ikke – og både røde og blå politikere er ligeglade

Jeg tror jeg har skrevet det 100 gange og sagt det tusinde gange: ”Danmark har et problem, fordi vi udsulter den del af befolkningen, der skaffer pengene”. Penge er ikke noget, man bare kan fremstille i Nationalbanken. Der skal arbejdes, tænkes og produceres, men i vores land tages den erhvervsaktive del af befolkningen som en selvfølge, en lidt mistænkelig gruppe, som bare kan, skal og bliver plukket. Og det går jo meget godt…

Og nej, det går ikke godt. Erhvervslivet drukner i bureaukrati og arbejdstagerne bløder i skat. Det holder op, for virksomheder og arbejdstagere vil i vid udstrækning slå sig ned udenfor Danmark. Og så er det slut med velfærden. Det er bare et spørgsmål om tid. Vi har allerede nået punktet, hvor flere er på overførsel end i arbejde og den ny regering har klart signaleret, at virksomheder, der ikke kan lide lugten i bageriet, bare kan flytte.

I dagens kronik i Berlingske tager filosoffen Eva Selsing emnet op:

”I Danmark har vi indrettet os således, at det ikke kan betale sig at gå på arbejde. Er man ufaglært og passer et hårdt job, bliver man snydt. Og uanset hvor meget tid og energi, man lægger i sit arbejde, er den almindelige danskers økonomiske råderum meget begrænset. Det skyldes ikke mangel på driftighed, men de astronomiske summer, vi alle indbetaler til staten i form af skatter, afgifter og gebyrer. Dette er den altoverskyggende årsag til gennemsnits­borgerens relative økonomiske uformåen”. Og videre: ”Og så er det, at jeg, på ægte socialt indigneret vis, godt kunne tænke mig at vide: Hvad vil I gøre på venstrefløjen, når der ikke er flere at plukke? Når det sidste private job er elimineret og røget ind under det offentlige, med alt hvad dermed følger af manglende værdiskabelse? Når den sidste store virksomhed er flygtet til udlandet? Hvem skal I leve af? Hvis penge vil I så tage”?

Og så svarer mange: tag det roligt, det skal nok gå alt sammen. Det plejer det jo. Gid jeg turde tro på det. Mon de, der troede, at et regeringssskifte ville være en mirakelkur stadig tror sådan? Eller erkender de, at det bare blev en ny form for blå stue? Er vi snart tilstrækkeligt mange, der efterlyser en samlingsregering med S+V+R+K? K har godt nok kun deres egen skygge at deltage med, men de udgør en vigtig del af landets udviklingshistorie og hører med i den kreds, der kan genrejse landet. Det er trist, at tankerne herom er fjernest der, hvor de kan gøre noget ved det: i de politiske partier. Det er landsskadelig virksomhed, der drives af en uhyggelig egoisme og en ulyst til hårdt at arbejde for politiske mål. Det er politikere, der ikke driver politik, men lever af skyggeboksning under falsk varebetegnelse.

Berlingskes kronik 26. december 2011 Filosof Eva Selsing: Jeg er socialt indigneret

Tegning: Kamilla Wichmann

Oversigt over blogindlæg her