Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Birthe Rønn Hornbech har ret, når hun i Kristeligt Dagblad den 4. november agiterer for højmessen frem for ”åndløs meditation”. Rønn kritiserer, at meditation gøres til forretning – ”en markedsgørelse af sindet, som bliver genstand for profit” og meditation beskrives som ”den mest koncentrerede navlebeskuelse, som tænkes kan. Den er helt løsrevet fra enhver åndelighed og milevidt fra den meditation, der hører kristendommen til”. Og så slår Rønn i bordet og forlanger, at ”præsterne må op i omdrejninger og slå et slag for ugens bedste tilbud, vor gode gammeldags højmesse”. Hvor har hun dog ret. Og jeg vil gerne gentage hendes spørgsmål: hvor er I henne, kære præster?
Jeg hører selv til gruppen af frelste, der (omsider) har forstået højmessens værdi. Forklaringen er ikke, at jeg har fået påduttet budskabet, men mere, at jeg i årevis har været søgende. Jeg har lært at meditere, jeg har læst stakkevis af bøger om mindfulness. Jeg har læst 250 bøger om tidsstyring, et bedre liv og jeg ved ikke hvad. Og blandt de mange bestræbelser jeg har udfoldet i et forsøg på at få ro på mig selv – så jeg kan give mere af den kærlighed, jeg har lyst til at give, eller i det mindste gøre færre fortræd – har jeg også sat mig på kirkebænken. I starten modstræbende, fordi jeg mener, at kirken historisk har trådt folket under fode. Men ved aktiv lytning har jeg erkendt, at jeg er gået glip af noget. Takket være rigtig gode præster, der har holdt stilfærdige brandtaler og udvalgt kloge skriftsteder og fede salmer.
Og netop fordi jeg er en værre en, der først sent i livet har fundet tilbage til min kirke, kan jeg berette om den kundekreds, som præsterne ikke har fat i. Nå jeg skriver på Facebook, at jeg har været til højmesse, så gibber det i venner rundt omkring ved søndagskaffen. Et par Når jeg fortæller, at jeg slapper af i kirken, så siler de, men bag facaden tænker de fleste: ”OK mærkelig har han altid været, men nu er det sgu da ramlet fuldstændig for ham”. Denne angst – jeg kan lidt mindre konfronterende kalde den berøringsangst – er nok kirkens største udfordring. Lig i disse dage mærkes det, at kirken heller ikke på Christiansborg har passet opgaverne, så vi har fået en kirkeminister, som sikkert er rar, men som efter min mening kan blive en ganske farlig mand for folkekirke, ikke mindst i spørgsmålet om kirke og stat. Om Danmark og vores grundlæggende kulturarv, som hænger nøje sammen med den kobling, der er mellem kirke og stat, men som visse politikere tror man kan skære af med samme grundighed som man f.eks. lukker for det varme vand til Bjørn Lomborgs studiekredse.
Katrine Blinkenberg, Rønne - en af de præster, der forsøger at åbne kirken udad
Rønn har ret, når hun peger på, at højmessen er en guldgrube af ro. ”Kirkegængerne er en hel time løsrevet fra tidens jag og hører læsningerne og prædiken, deltager i bøn og i sang og i nadverfællesskabet og får dermed del i den glæde, der skal være for hele folket”. Ja. Enig. Da jeg begyndte at komme i kirken regelmæssigt, var min begrundelse primært, at jeg her var sikker på en hel times fuldstændig ro. Ingen forventning om, at jeg skal tale, tage telefonen, svare på spørgsmål. Jeg kan sidde og fordybe mig og får det hele på et sølvfad. Behøver ikke forstå koderne, kan bare være med på en lytter. Det fangede og så kom der langsomt en anden mening ind i det hele. Stille og roligt – ikke missioneret ind i mig. Det kom bare stilfærdigt.
"Min" kirke. Sct. Jørgensbjerg Kirke, Roskilde.
Og Rønn har en pointe, når hun slår i bordet og forlanger, at præsterne skal op i omdrejninger. Mange præster vil føle sig urimeligt mistænkeliggjort, men kære præster: velkommen i 2011. Der stilles andre krav end for bare fem år siden. Folkekirken har mange gode varer på hylderne, og alligevel udebliver kunderne. Der er naturligvis forsøg på at ændre på tingenes tilstand, men præsterne er nødt til at gøre mere. De mener nok, at der er for travlt i hverdagen – men så må I tage fritiden med ind. Budskabet fortjener udbredelse på en mere effektiv måde end i dag. Jeg erkender, at det er lettere sagt end gjort. Ingen ønsker et massivt missionspres, men en mere almindelig oplysning om kirkens mange tilbud er ønskelig. Tillad mig som virksomhedsejer – der kun kan overleve, hvis der kommer kunder i butikken – at pege på, at kommunikation er vigtig. Hvorfor er præsterne ikke mere aktive på Facebook, Twitter, LinkedIn. Hvorfor ringer præsten ikke og inviterer sig til personalemøde i virksomheden? Hvorfor ser jeg ikke læserbreve med input fra præsterne i min by? Hvorfor ser jeg ikke mere effektive kommunikationstiltag fra den danske folkekirke?
Og jo: jeg er skam opmæksom på mange gode tiltag. Har f.eks. ofte omtalt onsdagsrefleksionen i Roskilde Domkirke. Den er nu fulgt op af fredagsrefleksion. Natkirken er et godt tiltag. Salmemaraton og koncerter ligeså. Men – ærlig talt – de danske præster tilhører åndseliten i Danmark. I mangler ikke intelligens og viden. I bør gøre mere for at støtte op om kommunikation og være med til at skubbe på meinighedsrådene, hvor alt for mange tante sidder og folder armene og ikke har opdaget, at det er nogen tid siden tryksager var eneste mulighed for at få hul i gennem til verden. 80% af præsternes indsats er ”business as usual” og det er bare ikke godt nok, kære præster.
Det er både tankevækkende og alt for pinligt, at Henning Daverne kan blive velhavende på at sælge mediation på 12 minutter, når hele den danske folkekirke har et unikt tilbud, har masser af lokaler og masser af ansatte. At en hypnotisør på iPhone giver tilbud om 40 forskellige hypnosespor, som ahr til formål at få lytteren til at falde til ro eller opgive frygten for tilværelsen. Hvorfor skal medlemmer af folkekirken købe an applikation til smartphonen, når præsten tager imod og giver åndfuld samtaleterapi helt gratis? Kom nu op på mærkerne – sæt menighedsrådene stævne og drøft, hvordan I kan kommunikere jeres budskab til alle dem, der ikke tør møde jeres tilbud.
Må jeg som Rønn slutte med et salmecitat: ”Godt at synge dagens pris. Det er glæde, alt til stede, i ét nu er paradis! Tørstende når roden ned i evighed”.
Links:
Folkekirken gider ikke forstå sine kunder – og det er uklogt
