Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Breivik ønsker sig at bruge retssalen som politisk talerstol. Det får han ikke lov til. Det viste retssagen i går og der er ingen tvivl om, at Breivik vil blive holdt i meget kort snor. Alligevel kan det være svært at sætte grænsen for hans udtalelser skarpt nok, så det er forståeligt, at mange nordmænd frygter, at han skal få held til at tale for meget og nedgøre for mange. Jeg tror ikke risikoen er stor.
I dansk strafferetspleje er der regler, hvis formål er at beskytte tiltalte og sikre, at den tiltalte får et dækkende forsvar. En af reglerne findes i retsplejelovens § 876 siger: ”Inden retten afsiger dom eller kendelse under hovedforhandlingen, skal parterne have lejlighed til at udtale sig. Tiltalte har altid det sidste ord”. I praksis foregår det sådan, at dommeren – når anklager og forsvarer har fortalt retten, hvad deres synspunkter er (proceduren), så spørger dommeren tiltalte, om tiltalte vil føje noget til. Det er som tommelfingerregel et godt råd til tiltalte at undlade at benytte retten. Forsvareren har jo til opgave at tale tiltaltes sag og som specialisten er det forudsætningsvis rigtigst at lade specialisten udføre arbejdet. Husejeren, der får nyt tag, kan jo også selv blande sig – men overlader normalt de mest krævende opgaver til tømreren.
Der er undtagelser, hvor tiltalte får ordet. Jeg fandt dette klip fra en retsreportage i Information i august 2000 om en sag, hvor Mogens Glistrup var tiltalt i den såkaldte Muhamedanersag. Tiltalte Mogens Glistrup fik i Højesteret ordet – og brugte det. ”Efter at hans forsvarers halvanden time lange procedureindlæg, tog Glistrup selv ordet – eller ordene – i et sådant omfang, at højesteretspræsident Niels Pontoppidan klokken 13.59 måtte gribe ind: “Mogens Glistrup, De ved jo, at vi har nogle tidsmæssige rammer for domsforhandlingen – at den slutter klokken to eller tæt på klokken to.””
Kan ordet så bruges til at tiltalte fremfører f.eks. politiske synspunkter? Ja. Rettens formand bestemmer og de, der ikke kan indordne sig, kan fratages ordet, idømmes straf og endda fjernes fra retssalen. Det kan være en utaknemmelig og vanskelig opgave. I Breivik –sagen blev grænserne prøvet af på førstedagen, hvor sagen blev behandlet offentligt. Her skar dommeren igennem og tillod ikke Breivik at gøre hans indlæg politisk, ligesom dommeren ikke tillod ham at tale til de forurettede. Jeg føler mig sikker på, at det passerede er en god indikator for, hvad der kommer til at ske fremadrettet. Retten for tiltalte til at få ordet afgrænses af hensynet til andre. Det er ikke kompliceret at afgøre, hvor grænsen går, men de fleste dommere vil være tilbøjelige til at give nogen snor. Balancen kan være svær at finde, men jeg tror det vil vise sig, at det er muligt. Breivik får ikke ubegrænset taletid og han vil blive bremset, hvis han politiserer.
