Professor Steen Tomsen, CBS, skrev i Børsen den 9. november et mærkværdigt indlæg*) med en hårrejsende kritik af Lars Kolinds handelmåde i “sagen” Niels Due Jensen og Grundfos. Børsen har i sagen brillieret ved at hugge historien fra Berlingske og har fornøjet sig ved at bruge EkstraBladsagtige metoder i sagen. Derfor overrasker det heller ikke, at Børsen indtil videre ikke har valgt at bringe mine spørgsmål til professor Thomsen. Dem har jeg derfor nu sendt professoren direkte og her og på K-Forum har jeg lagt spørgsmålene tillige. Jeg venter nu på svar.
Mit indlæg lød:
Kære professor Steen Thomsen.
Du rettede i Børsen 9. november et uhørt voldsomt angreb mod Lars Kolind og konkluderede, at her er et problem, der “kræver øjeblikkelig handling”, hvormed du mener, at Lars Kolind skal forlade bestyrelsen i Grundfos. Et indlæg, der er så emotionelt og så vredt, kunne man normalt springe over. I dette tilfælde er afsenderen bare ikke hvem-som-helst. Du, Steen Thomsen, er professor og førende forsker indenfor corporate governance. Derfor fortjener indlægget at blive læst og forstået. Jeg har læst det. Nu vil jeg gerne forstå det. Jeg har sendt mine spørgsmål til børsen, som har valgt ikke at bringe indlægget, så nu spørger jeg dig pr mail og lægger mine spørgsmål frem på Kommunikationsforum og på min blog, www.allanohms.dk. Og så håber jeg du fil bringe mig i stand til at forstå dit indlæg.
Det undrer mig, at der er så mange konklusioner og fordømmelser uden præmisser, der bærer. Må jeg med dine egne ord spørge: “Hvorfor gør du det. Er det tankeløshed? Løber følelserne af med dig? Er det for at drage personlig fordel af det”?
Hvilket indblik har du i bestyrelsen hos Grundfos? Hvilken rolle har du påtaget dig ved at gå til offentligheden og mene, at du derfra kan styre sammensætningen af bestyrelsen i Grundfos? Hvem er du talsmand for? CBS? Dig selv? Andre?
Tillad mig at citere fra Lars Kolinds blog (www.kolindkuren.dk):
“I disse dage skrives der ti avissider pr dag om den påståede magtkamp mellem Niels Due Jensen og mig i Grundfos. Anledningen er den bog “Arvtageren”, som Gyldendal udgiver om en uge med Birgitte Erhardtsen som forfatter. Bogens emne er Niels Due Jensens liv og især hans store og bemærkelsesværdige indsats for Grundfos gennem fem årtier. I sandhed en indsats der fortjener en biografi, som forhåbentlig kan inspirere mange andre til at arbejde lige så dedikeret for deres virksomhed som han. Jeg håber at mange vil læse bogen!
Bogen beskriver også forløbet de sidste par år, som er endt med at Niels Due Jensen har givet stafetten som koncernbestyrelsesformand videre til mig. Det er selvfølgelig ikke gået helt stille af og andre kan måske få glæde af at følge processen, men det er mærkeligt at se hvordan denne beskedne parentes i den store sammenhæng kan vendes, drejes og kommenteres i næsten samtlige erhvervs-medier i et sådant omfang at bogens egentlige substans glider helt ud. Det vigtige i sagen er faktisk at her har vi en erhvervsleder der – sammen med mange andre i et godt teamwork – har bygget videre på sin fars arbejde og skabt det der i dag måske er Danmarks bedste virksomhed.”
Det citerede er skrevet af Lars Kolind. Jeg formoder han kender baggrunden og egne intentioner mindst ligeså godt som professor Thomsen gør.
Jeg har fra presseomtalen af bogen forstået, at bogen bygger på en lang række interviews. De uddrag jeg har læst i pressen dokumenterer ikke illoyalitet fra Lars Kolinds side. Det gør professor Thomsens indlæg heller ikke.
Der rejser sig nogle spørgsmål, når du, professor Thomsen, skriver, som du gør: hvem har taget initiativ til bogen om Niels Due Jensen? Hvem har udvalgt de personer, der har udtalt sig til bogen? Hvad har disse personer sagt, herunder Niels Due Jensen selv? Hvordan er samtalerne refereret? Af hvad er de initieret? Hvor meget ved du selv om sagen – det fremgår ikke af dit indlæg? Det eneste klare i dit indlæg er en fordømmelse, som savner præmisser.
Indtil jeg læste dit indlæg troede jeg, at der var tale om en biografi, som alle har glædet sig til. En dygtig journalist har skrevet om en særdeles betydningsfuld erhvervsmand og har berørt noget af det essentielle i denne sammenhæng: generationsskiftet. Der er ikke noget overraskende i, at generationsskifte er svært i almindelighed, og i en virksomhed som Grundfos i særdeleshed. Den negative omtale forekommer mig meningsløs og den rammer da såvel Niels Due Jensen som Lars Kolind. Der er ingen grund til at kritisere hverken Niels Due Jensen eller Las Kolind. Tværtimod er de begge ikoner, som dansk erhvervsliv bør være umådelig stolte af. Derfor er jeg ked af, at du med din pondus skriver, som du gør. Det er netop med til at skabe den uro om ledelsesforholdene i Grundfos, som du antyder, at du vil beskytte.
Med venlig hilsen
Allan Ohms
advokat(H)
*) Læs også: Sådan er der så meget…
**) Steen Thomsens indlæg i Børsen
Børsen Ons 9 Nov 2011 / Sektion: 1
Hvad sker der i Grundfos?
Lars Kolind udviser en helt usædvanlig adfærd i forhold til den fond, der ejer Grundfos, og kaster virksomheden ud i en krise
Af Steen Thomsen, professor, CBS
I sidste uge oplevede dansk erhvervsliv noget så sjældent som et forsøg på karaktermord i fuld offentlighed.
Bestyrelsesformand Lars Kolind, Grundfos, desavouerede virksomhedens mangeårige direktør og formand, Niels Due Jensen.
I uddrag af en endnu ikke udkommet biografi om Niels Due Jensen beskriver Kolind eksempelvis, hvordan han presser en egenrådig og temperamentsfuld bestyrelsesformand til at gå af
Kolind betragter bogens beskrivelse af ham som redningsmand i en magtkamp med Niels Due Jensens som “rimeligt afbalanceret”.
Denne helt usædvanlige adfærd overrasker så meget desto mere, som Niels Due Jensen nu er formand for Poul Due Jensens fond, der ejer størstedelen af Grundfos, og som har valgt Lars Kolind som til bestyrelsen i Grundfos. Bestyrelsesformanden undsiger altså ikke alene sin tidligere bestyrelseskollega og formand, men sin egen hovedaktionær og virksomhedens ansigt udadtil som det mest fremtrædende medlem af stifterfamilien.
Dermed kaster Lars Kolind Grundfos ud i en krise, fordi der rejses tvivl om ledelsesforholdene i virksomheden, og fordi stifterfamiliens værdier er en væsentlig del af virksomhedens identitet og omdømme.
Kolind har skadet Grundfos
Man kan spørge, hvorfor han gør det. Er det tankeløshed? Løber følelserne af med ham? Er det for at drage personlig fordel af det?
Uanset motiverne har han gennem sin åbenmundethed skadet virksomheden på en måde, som ikke er foreneligt med hvervet som bestyrelsesformand.
Han bør tage konsekvensen og gå. Hvis han ikke selv kan se det, bør den øvrige bestyrelse hjælpe ham på vej.
Det faktiske forløb er, at Niels Due Jensen er gået af som formand for virksomhedens bestyrelse for at hellige sig hvervet som bestyrelsesformand i fonden.
Det er en udramatisk udvikling, som vi også har set i andre fondsejede virksomheder, eksempelvis A. P. Møller-Mærsk.
Det er i øvrigt også en sund udvikling, hvis virksomheden er i en god gænge, som Grundfos er.
I et interview med Berlingske Nyhedsmagasin har Niels Due Jensen givet udtryk for, at han fra fonden vil udøve et mere aktivt ejerskab end tidligere, hvilket også er helt i tråd med, hvad man ser i andre erhvervsdrivende fonde og i det øvrige erhvervsliv.
Som Niels Due Jensen giver udtryk for, er et vigtigt led i denne udvikling en større adskillelse mellem fondsbestyrelse og virksomhedsbestyrelse, så fondens bestyrelse er bedre i stand til at føre et uafhængigt tilsyn med, hvad der foregår i virksomheden.
Det er vanskeligt, når mange medlemmer af virksomhedsbestyrelsen går igen i fondsbestyrelsen. Min egen forskning viser, at en adskillelse mellem fonds- og virksomhedsbestyrelser fremmer virksomhedernes resultater.
Den mangeårige succes i Grundfos vidner om, at Niels Due Jensens indsats gennem årene ikke har været så ringe endda. Grundfos er et fremragende eksempel på en fondsejet virksomhed, der gennem langsigtethed, engagement og ansvarlighed har kunnet skabe store resultater på alle områder – vækst, indtjening, arbejdspladser, innovation og konkurrenceevne.
Stiftere i virksomhedens dna
Stifterfamilierne spiller en vigtig rolle i mange fondsejede virksomheder og er med til at danne virksomhedernes dna.
Deres aktive ledelse og ejerskab er ofte en væsentlig årsag til de fondsejede virksomheders gode resultater. Møller-familien i A. P. Møller Mærsk, Kann Rasmussen-familien i VKR, Clausen-familien i Danfoss er eksempler.
Derfor er det i særlig grad urimeligt, at Lars Kolind udstiller Niels Due Jensen, som han gør.
Dele af pressen har følt sig foranlediget til at ride med på kritikken ved at søge at mistænkeliggøre Niels Due Jensen personligt. Det er ved at være almindeligt, at den slags sager udløser en kampagne (det som i gamle dage hed en pressehetz)
Nogle har sågar argumenteret for, at Niels Due Jensen var for langsom til at overlade formandsposten – til Lars Kolind. Det er dog en påstand, som det efterfølgende forløb må siges at have afkræftet.
Man kan under ingen omstændigheder have en bestyrelsesformand, der offentligt kritiserer sine aktionærer eller sine bestyrelseskolleger.
Det skaber tvivl om ledelsesforholdene og svækker virksomhedens handlekraft. Tidligere eksempler har vist, at det er en uholdbar situation, som kun kan løses ved, at en af parterne træder tilbage.
Men når kritikken rammer stifterfamilien, som er en del af virksomhedens dna, skader den også virksomheden, og når den yderligere rammer helt ved siden af, er det mere end uheldigt.
Det er et problem, der kræver øjeblikkelig handling.